08/22/11

Om lidt af hvert – et mandagstip

Argh – flere af Jer har allerede mailet mig, og efterlyst dagens mandagstip.
Hvor er det bare fedt at I er så entusiastiske, og følger med – tak – men altså: jeg halser bagefter, med løse ender, vuggestueindkøring, projekter der skal plejes, bog-synops der skal sendes og alt muligt, så jeg havde glemt det var mandag…
Har ikke fået spurgt eksperter om noget, så jeg har valgt at tyvstjæle en ide´fra en af mine store blog-idoler, nemlig Dines, der de sidste par uger her skrevet blogindlæg om hvad livet har lært hende.
10 tilfældige erfaringer jeg har gjort mig, som andre måske kan lære af – mandagstip
1. Det ER rigtigt nok, at man ikke kan sluge en teskefuld kanel. Det kan bare ikke synkes, men kommer ud af næsen, i en flot, men sviende kanelsky.(En erfaring der tog mig hele TO forsøg at fastslå…)
2. Når nogen siger:”Ih hvor ER du flot gravid – det sidder jo KUN på maven!” så betyder det ikke at man skal tænke:”FEDT – så kan jeg æde tre kilo chokolade om dagen, og stadig se tynd ud når jeg har født!”
3. Når nogen siger:”Ih hvor ER du flot gravid – det sidder jo KUN på maven!” så er det som regel en lodret løgn, som de siger, fordi de ikke ved hvordan de skal sige:”shit, du ligner jo en stor oppustet blåhval!” på en pæn måde…
4. Hvis man forsøger at føre en samtale med en mand, der bare ser på ens bryster, hjælper det ikke at hævne sig, ved at stirre på hans skridt. Han ser det ikke, og man ser tåbelig ud.
5. Undlad for hver en pris, at starte samtaler, der handler om din egen røv.
6. Hvis ens forældre starter en sætning med:”ja jeg ved jo godt du ikke gider høre noget om mit sexliv, men…” så skal man IKKE høre sætningen til ende, men bare skynde sig at holde sig for ørerne.
7. Hvis man virkelig hader at vaske tøj, behøver man bare en enkelt gang at vaske sin kærestes hvide undertøj med en rød sok, og man kan slippe helt for at røre vaskemaskinen i mange, mange år.
8. …men hvis man ønsker at fastholde den positive effekt af punkt 7, skal man undlade at få så mange børn, at der skal vaskes tøj hver dag – for så bliver vasketøjsfascisten nødt til at slippe tøjlerne, og man hænger på halvdelen igen…
9. “Hvor er du sød!” er faktisk en kompliment de fleste mænd hader, fordi det får dem til at føle sig fimsede – prøv med “hvor er du bare stærk!” i stedet. Virker især hvis man skal have hjælp til noget – de fleste mænd kan godt høre at man smører tykt på, når man siger:”årh du er så stærk, høj og flot – kan du ikke lige sætte denne her hylde op og gøre rent ovenpå skabene?”, men de bliver alligevel så smigret, at de bare gør det.
10. Der kan være forbløffende mængder opkast , i selv ret små børn