08/21/11

Om millionær-drømmene

En af vores useriøse yndlings-samtaleemner herhjemme (næstefter: “hvor meget skulle du have for at tage en bid af en vandmand/kysse en katterøv/skære din storetå af” kategorien) – er den klassiske: “hvad ville du bruge en million til, hvis du vandt lige nu og her?”
Er du gal, hvor HAR vi haft den samtale mange gange, i de 15 års tid vi har været kærester – og ungerne er lige så glade for legen.
Vi har købt et lod hos klasselotteriet for et års tid siden – så det er nok kun et spørgsmål om tid, før vores fantasier skal realiseres.
Egentlig er vores millionærdrømme ikke særligt interessante – de er rent ud sagt lidt forstadskedelige: noget med at betale noget gæld, reparere lidt hus, købe en del sushi, holde en stor fest, donere lidt til velgørenhed, give noget til venner der har det svært økonomisk, og spare resten op til en lillebitte tilbygning på huset en dag.
Gab, gab… Men vi kan stadig bruge en hel aften på at sidde og remse op hvordan den der million skal gøre ting nemmere.
(Nej – penge er overhovedet ikke alt, men de er sateme sjove at drømme om!)

Børnenes drømme er en hel del sjovere end vores. Vi sad og talte om det ved aftensmaden i dag, og det slog mig igen hvor mystisk børn tænker. Ihvertfald mine børn…

Min 9 årige ville bruge sin million, på at bygge et hus oppe i vores æbletræ, med glastag, så hun kunne se himlen, og en gangbro hen til naboens drengs klatretræ, så de kunne besøge hinandens huler.
Blå sækkestole, minikøleskab med appelsinjuice i, og en masse papir og farver, skulle der også være.
En meget detaljeret fantasi, som det tog hende en halv time og en hel tegning at fortælle.

Min 6 årige startede med at sige, at hun bare skulle have nogle nye rulleskøjter – men endte med at beslutte sig for, at hun hellere ville have en rigtig enhjørning, med vinger. den skulle flyve hende på ferie. Så tabte hun interessen for samtalen, og gik ud for at gynge…

“Oh, flyv mig til Mallorca, ædle ganger!”

Min 4 årige derimod, var ikke til at stoppe igen: ” Jeg vil have sådan noget frysetørret hindbær, som jeg har set inde i Mette Blomsterbergs kagebutik, men som far sagde var for dyrt!” startede hun ud “hvor mange penge har jeg så tilbage?”
Vi forsøgte at forklare at en million var vildt mange penge, så hun endte med at have lagt en plan, hvor hun – udover at investere et par hundrede i frysetørret hindbær –  faktisk ville hyre Mette Blomsterberg selv, til at lære sig at bage kager til sin fødselsdag, og derudover skulle der være en gigantisk hoppeborg, og hun ville købe dukkehuse til alle sine gæster som de måtte få med hjem, og der skulle være candyfloss-maskiner, og bryllupskager, og diskolamper, og Nik og Jay skulle komme og spille.
Respekt for viljen til at brage en million af på en 5 års fødselsdag!

Nå. Hvad ville du bruge en million på?

08/21/11

Om potter

Nu talte vi jo om folk der undersøgte bleer, ved at stikke finger ned i dem, og jeg delte det sjove toiletregel-skilt med jer, og fik et par toilet/lortebles-historier i bytte fra jer.
Så lad os bare blive i det latrinære, ugen ud – for jer hørte en ret skræmmende lortehistorie forleden.
Min veninde har en anden veninde, der har to små børn, på 2 og 4 år. Veninden har en fobi mod offentlige toiletter, og nægter at lade sine børn gå på sådanne.
Løsningen? Hun medbringer en potte til dem.
Til at starte med tænkte jeg at det vel var ok at medbringe egen potte til at sidde på på klamme toiletter – ikke noget jeg ville gide selv, og småhysterisk – men ok.
Så hørte jeg resten af historien: offentlige toiletter skal hendes børn SLET ikke ind på, så potten bliver stillet op, hvor der nu er behov: i en kupe’ i toget, i et hjørne på en legeplads, i et læskur ved busstoppested, i en port ved strøget, i en gang på biblioteket – så skider barnet, mor samler op i en hundelortepose og spritter potte og hænder af i medbragt sprit.
Hun syntes selv hun havde opfundet alletiders smarte løsning, på mange børnefamiliers problemer med at finde egnede toiletmuligheder i offentligheden.
Årh, jeg har lidt svært ved hvad jeg skal skrive, uden at lyde for fordømmende…

Ville have rundet af med noget let og sjovt, men er lidt blank. Så nu står der bare min forargelse alene og flagrer.
Hvis I vil læse noget sjovere om toiletter, så skrev jeg denne her i december – og den får mig fortsat til at grine, når jeg tænker på den.

———