08/2/11

Om udskydelser

Hverdagen burde være startet i går – med indkøring i vuggestue af superbaby, og børnehave/SFO til de store.
Jeg skriver på et bogprojekt, med en deadline lige om lidt, så det burde passe mig godt – men mandag morgen skinnede solen, og jeg kunne ikke få mig selv til at aflevere dem – og kom til at ringe og sige de holdt en uges ferie mere…
Gav den gas med feriestemning – de havde hver besøg af en gæst, vi bagte kager og spiste is i haven, og efter aftensmaden, da gæsterne var hentede, kørte vi på Amager strand.
Og gik lidt på vandet.
Det ser sådan ud, ikke?
Kan godt mærke at det mere er et forsøg på at stoppe tiden, end et egentligt behov for at være sammen med børnene – ja det er da hyggeligt, men vi HAR lige haft 4 ugers ferie, og superbaby er særdeles klar til mere action, og faktisk en anelse irriterende at gå med hjemme, fordi hun keder sig, klatrer højt op, tømmer bogreoler eller forsøger at stikke af.
Men nu forsøger vi med en uges tidsstandsning.
Den sidste barsel, den sidste rest sommer for i år – nyder den bittersøde ekstraferie.
(men er ikke så dum at invitere tre gæster igen i dag, og være alene med 7 børn…)