06/10/11

Om oprydning del 2

Kristine skrev i en kommentar til mit oprydningsindlæg før, at det sagtens kan være hyggeligt at rydde op, og beskrev hvordan hun selv hyggeoprød og gik lidt til og fra.

Men altså: sådan kan man sgu ikke rydde op med fire børn – det er mere noget med: fylde opvasker halvt – amme – give nogen et glas vand – finde støvsugeren – sætte bøger op – støvsuge, mens babyen prøver at ride på dræ suger – samle bøger op igen – samle rent vasketøj i en bunke – tørre en numse – se at nogen har ledt efter rene sokker og spredt vasketøj igen – samle bøger op igen – fylde opvasker færdig – samle rent vasketøj og bøger op igen – stoppe skænderi – bande over at træde på legoklods – tørre en halv vindueskarm – samle vand op som superbaby har væltet – samle blade i bunke – smøre en mad – samle blade igen – konstatere at der ser præcis ud som før man gik i gang – give op.

06/10/11

Om oprydning

Jeg mødte lige en mor, hvis barn min ældste datter legede en del med i børnehaven.
” sikke dejligt det er for dig stadig at have barsel!” sagde hun “det bedste må vel være hvor rent og ryddeligt der bliver hjemme hos en selv, når man sådan går og hygger med at rydde lidt op, synes du ikke?”
WTF? Hvilken verden lever hun i? Det må være længe siden hun sidst har besøgt mig… Rent er her sjældent, ryddeligt stor set aldrig. Barsel eller ej.
Her billedbevis fra i morges – og her havde jeg faktisk endda fået samlet de bøger op superbaby havde smidt ned fra reolen, og man kan ikke se hvor meget køkkenet roder. Eller soveværelset… For slet ikke at tale om gangen!
Men man kan se hvor gal superbaby blev, da jeg satte hende ned på gulvet i et par sekunder, for at tage billedet. Og det er måske nok hovedårsagen til rodet?

06/10/11

Om at stå tidligt op

Jeg er så usandsynligt heldig, at have en mand der ikke kan sove videre, hvis han bliver vækket tidligt. Så når vores børn i perioder vågner kl 06, så er det ham der bare står op med dem, mens jeg sover videre. Så kommer han ind ved 9 tiden og synes vi skal bytte, så han kan få en times formiddagslur.
Det har været sådan al den tid vi har haft børn, og er efterhånden så meget en selvfølge, at jeg tit glemmer at sige tak.
Ind imellem sker det endda, at jeg brokker mig over, at køkkenet roder…
Jeg glemmer at tænke på at han stod op kl 6, og har påklædt, affodret og neddæmpet 1-4 unger i 3 timer.
Nå. I dag hoppede superbaby rundt i mit ansigt kl 05.30. Af vanvare skubbede jeg hende over til Ninjaman – men han rullede bare over på siden og hev dynen op over hovedet.

I går stod hun op 04:37, så jeg går ud fra at han syntes det derfor godt kunne være min tur nu, så modvilligt tog jeg babyen under armen og gik ind i stuen med hende.
Er ikke i træning med det der stå-tidligt-op-noget, så huskede at tage ren ble med til babyen, men glemte at tage rent tøj med til mig selv.
Jeg har før brokket mig over, hvis Ninjaman buldrede rundt og ledte efter tøj når jeg sov, så ville ikke vække ham.

Fandt min bh i sofaen(don’t ask) og en halvren nederdel på badeværelset. Lidt tøj er bedre end intet, men jeg går nok ikke ud og tømmer postkasse sådan her!
Nu er klokken 9.

Tre af børnene er oppe, har været i bad, og fået mad og tøj på.
Jeg føler mig som en helt – forventer nærmest et hyldestoptog, blomster, tårevædede takketaler, utroligt meget sex, kram og muligvis en lille pokal eller medalje, kan jeg mærke.
Ligesom jeg jo altid giver ham, når han tager morgentjansen?
Nårh nej – jeg belønner vist bare med brok – må altså se at huske skamros, så jeg fortsat kan nyde mit privilegium!