Om ønskesedler

Da jeg var barn, fattede jeg ikke hvorfor voksne mennesker aldrig ønskede sig noget ordentligt. Min mormor måtte sgu da ønske sig noget hun brændte mere for end en tegning og et stykke sæbe med liljekonvalduft?Jeg svor at jeg aldrig ville blive så kedelig, men jeg skrev mit forbogstav ved næsten hver eneste ting i legetøjskataloget, og glædede mig så voldsomt til min fødselsdag, at jeg ikke rigtigt sov i 14 dage op til.
En jul, da vores forældre var ny-skilte og vi holdt jul med vores far, gik han i BR og sagde han skulle have alle de ting der stod noget ud for – så min søster og jeg fik simpelthen bare et vognlæs legetøj juleaften,i hver vores kæmpe vasketøjskurv.
Det var mere syret end egentlig fedt – men klart noget vi ikke glemmer!
Nå. Jeg har fødselsdag om 3 uger, og min familie plager mig om at skrive en ønskeseddel.
Elsker faktisk at få gaver, men kan ikke finde på noget jeg virkeligt mangler – Ihvertfald ikke noget de rigtigt kan give mig.
Foreløbigt står der:
Ønskeseddel
– verdensfred
– nattesøvn
– lille fe, der kan bo i køkkenskab, og gøre rent om natten
– en talje
– at man blev tyndere og tyndere, jo flere Toms skildpadder man åd
– ny regering
– 20 kvm større hus
– flere solksinsdage
– nogen der gad sidde hos børnene nogle timer, så ninjaman og jeg lige kunne smutte på restaurant
– at fedthalemusen kunne forudsige lottotal, ved at skrive dem i korn eller sand
– at alle vores edderkopper pakkede deres spind sammen, og flyttede ud i haven
– bedre normering i institutioner og skoler
– 5 cm højere ben eller evnen til at gå i høje hæle, uden at ligne en idiot
– at det ikke altid var mig de skøre mennesker satte sig ved siden af i bus og tog
– børn der sov igennem 20-07.30 hver nat
Hm…. Tror de får svært ved at købe det i BR.
Hvad fanden skal jeg så ønske mig – ideer modtages med kyshånd!

23 thoughts on “Om ønskesedler

  1. Jeg følger lige med… Jeg har også fødselsdag om 3 uger og er fucked når det kommer til ønsker. Vi kan måske skrive hinandens lister ?!

  2. Gavekort til noget wellness-halløj, der kan gøre det ud for den manglende nattesøvn, eller gavekort til matas, der er sikkert noget der kan skjule randerne grundet manglende søvn 😉

  3. Jeg kan også gerne give en hjælpende hånd med børnene.. Hvorfor finder I ikke en sød ung pige, som vil kigge efter den nogle timer? Det er ikke så svært igen.. Hvor bor I henne af?Mht gaver; mangler I så ikke nogle luksusting i køkkenet/huset? Eller hvad med luksuscremer, neglelakker, oplevelser, gavekort til dine yndlingsbutikker (f.eks. BR), abonnement på dit yndlings magasin, bare tænkt kreativt 😉 Nicolenicoleogbolette.blogspot.com

  4. En fed kjole kan man altså altid ønske sig! Jeg ville ønske mig en fra MWM design 🙂 – og flyt så til Århus, så sidder jeg gerne hos de superunger en hel weekend hvis det sku være!!

  5. Ih hvor er i gode!Må lige bryde hjerne for noget luksus så… Hm… Makeup måske?K: hvad er MBM? Og kan det ses på nettet? Mangler altid kjoler.. Og sko – men kan ikke gå i hæle og synes det er kedeligt at købe…Hvorfor vi ikke hyrer ung pige til børnepasningen: der er ikke råd… 4 unger, lille hus og to lavtlønnede Jobs – hvor jeg endda er på deltid, for at kunne freelanceskrive og hente børn = ingen råd til luksus som børnepasningen. Så vi nøjes med at rigge og nasse tid på travle familiemedlemmer…Knus til jer alle for søde svar!

  6. Var det ikke noget med et par nye strømpebusker, det mener jeg at kunne huske?mvh Kristine

  7. hvad med et "gavekort" fra børnene og manden på en gang vinduesvask, en tur alene til stranden med en god bog, en tur i skoven for hele familien eller et eller andet som du selv godt kunne tænke dig at have tid til.Hvis det er en ønskeseddel til din øvrige familie hvad så med at ønske sig et "gavekort" på en aftens børnepasning, et par frosne retter til fryseren, to biograf billetter til dig og manden eller et rigtigt gavekort til en eller anden form for forkælelse såsom ansigtsbehandling.Dette er enkle og billige ønsker som kunne gøre hverdagen sjovere

  8. Måske er grunden til, at du har så svært ved at finde på noget, at du forsøger at finde noget, du "virkelig mangler". Don't wish for something you need, wish for something you want… adventuresofadragonfly.

  9. Jeg har fødselsdag den 29, hvornår har du?. Er helt med på noget wellness (det kan jo vel også betyde drinks? for det der spa er vist ikke lige mig) og måske gavekort til oplevelser, og brunch … og flere drinks (jeg er altså ikke alkoholiker i virekligheden). Der er klart noget inspiration at hente i din liste…Især det med nattesøvnen, og feen i skabet, regeringen og solskin. Du kan i øvrigt få 5 cm af mig.

  10. Din blog er bare så livsglad og dejlig at læse med! I sandheden virkelig underholdende på en skøn måde :)Tusinde tak for en god blog, jeg kigger ind på hver dag. God forlænget weekend fra Andrea

  11. Jeg fylder 40 d. 17/6 – og har ikke et ærligt ønske på listen. Hvis jeg bliver spurgt, siger jeg, at jeg ønsker mig overraskelser – noget, som gæsterne mener, at jeg vil blive glad for, og så har jeg lovet, at jeg ikke bliver sur! (Som i fornærmet, trut-mund-agtig sur, for det er der vist nok noget med, at jeg plejer at blive… når de kommer med porcelænsmaling (!), en broche lavet af en gammel ørering eller noget tøj, der er alt for småt!)Og som jeg skriver dette her, kommer jeg til at tænke på, at "ikke-at-ønske-sig-noget" da er den lige vej direkte ned i en kedelig følelse a la: I aner i virkeligheden ikke, hvem jeg er! For jeg maler jo ikke på porcelæn eller går med mystiske brocher… Måske skulle jeg også få lavet en ønskeliste!

  12. Jeg tror det kan være svært at bytte ønsker – lige nu ønsker jeg mig eksempelvis en fiskebog over rødehavet og en ny octopus (sådan en man trækker vejret i, ikke den slags man spiser) … mens jeg sidste år derhjemme faldt i svime over ting der kunne dimse i min nyttehave…. men dybest set så tror jeg, at det eneste ønske jeg har haft i lang tid, som ikke er blevet opfyldt er en juicer – sådan der kan lave saft af alt.Og grunden til at jeg ikke har anskaffet en er at hvis jeg gør, skal jeg åbenbart have en ny lejlighed eller en ny kæreste, da den kæreste jeg har ny nægter at vi får flere køkkeninstrumenter ind i vores lejlighed derhjemme – eller hernede for den sags skyld.

  13. Sidste halvdel af min ønskeseddel er altid ikke-ønskesedlen, og hvis folk ikke kan komme med nogle ønsker, så aftvinger jeg dem altid, hvad de i hvert IKKE ønsker sig. Hvis man ved, at de ikke vil have rødvin, køkkengrej, nips og engelske bøger, så er man faktisk rigtigt langt. Så jeg foreslår, at du laver en ikke-ønskeseddel. Mens du sidder og laver den, skal der nok dukke nogle skønne ønsker op. Var der ikke en af dine unger, der misbrugte din lækre creme for nyligt? Har I overvejet at lave en børnepasserklub, ligesom folk har madklubber? Der er mange andre end jer, der ikke har råd til de i vore dage dyre babysittere. Så passer I hver hinandens børn en gang om måneden. Den slags kan du avertere efter på diverse børnefora.

  14. Jeg havde fødselsdag i marts og havde ønsket mig luksusting og accessories fra veninderne, de kom med smarte øreringe, en fin halskæde, neglelakker i funky farver, makeup og superlækker håndsæbe fra Tromborg. De udfyldte rigtig fint alt det jeg ønskede mig – uden at vide det ;-)@Anne LO: Det var da en helt igennem genial ide!! Den vil jeg da prøve at stjæle til mit liv!

  15. Nåmen jeg er jo heller ikke blevet voksen endnu..Jeg ønsker mig altid 10000 forskellige ting!Da vi heller ikke har så mange penge – så har jeg ikke noget af al det mærkelir som alle andre (danskere)har så det ønsker jeg mig indimellem. Kunne du ikke ønske dig TID fra venner og familie? I stil med: 4 timers rengøring.2 babysittings aftner. 1 omgang vaskebjerg i bund7 gange frysemad (komplet måltid som bare skal varmes – i stedet for at udtænkes indkøbes og laves)

  16. Jeg har fødselsdag på fredag, og det eneste jeg har kunnet finde på er tilskud til solbriller (skal have med styrke) og så ønsker jeg mig lampen Mr. P den gider jeg nemlig godt eje;)Tak for en skøn blog!

  17. Gavekort er alt for undervurderet, elsker selv gavekort til alt mellem himmel og jord, der næsten ikke nogen butik man ikke kan få gavekort til, selv Netto.Tillykke for forskud (hvis jeg glemmer det senere :))

  18. I er geniale!! Tak!Har nu en fyldig seddel, med både luksus og lavpraktiske ønsker – som jeg faktisk godt gad få!(selvfølgelig allerhelst en rengøringsfe i et skab, men når nu det ikke er muligt…)Burde faktisk invitere lidt flere gæster, nu jeg for en gangs skyld endelig har skrevet lidt ønsker?

  19. Hvor er det egentlig FANTASTISK ikke at ønske sig noget bestemt, ikke at mangle? Selvom hverdagen er presset økonomisk og alt det der. Kender det fra da VI havde små børn! Jeg synes ikke din oprindelige ønskeseddel fejlede noget! Spændende at læse, HVAD du får…..God weekend til superheltemoren og familien!

  20. Blomster!!!!!!!!!toenk at faa rigtig mange paa en gang, altsaa hvis alle dine goester kom med blomster….. ville du nok blive rigtig glad og dit hus ville se saa nydeligt ud saa du ville glemme alt om rengoerringsfeen. Jeg husker engang at jeg fik hele 4 buketter det var saa loekkert godt nok holder de ikke loenge men jeg noed det altsaaaaaaaaaaaaLone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *