03/25/11

Om kager med x-factor

Hulk skal være bager når hun bliver stor – hun har allerede valgt hvor hun skal bo, og besluttet at bageriet skal være i samme hus for:”så kan man sidde i sin stue og se tv, mens de er i ovnen.”
Smart.
Hun er det mest målrettede barn jeg kender, så når hun siger hun vil være bager – ja, så arbejder hun også for det.
Hun stjæler min mobil når hun kan komme til det, og bruger den til at se små film om hvordan man bager kager formet som slotte, og hun tørrede støv af i stuen 5 søndage i træk, for at få 50 kr til at købe en bog på amazon, der hedder noget ala “50 easy birthdaycakes”. Den læser vi i hver dag…
Nå. Vi har haft fjernsynsfri i 5 dage, jeg synes jo vi skulle holde det ugen ud – men blev nedstemt: der er xfactor i aften. Finale endda!
Pigerne glæder sig som sindsyge og har fået lov til at ligge på madrasser i stuen og se det hele.
Hulk og mig bagte muffins til fredagsslik, og hun pyntede dem helt selv, mens jeg puttede superbaby. Bemærk: der er et x på dem hver, gennemført – eller lidt tacky?
Hun er ihvertfald stolt!

03/25/11

Om beundring

Nogen gange gad jeg godt vide, hvilke tanker der flyver gennem sådan et lille babyhoved. Her er det vandhanen hun beundrer og bagefter brugte hun ti minutter på at undersøge et stykke papir.
Også de større piger kan lade sig imponere – Hulk er som nævnt glødende nik og Jay fan – og lige i dag er de begge fans af deres storesøster og hendes skolekammerater.
I går var vi nemlig henne på krea-girls skole, og se et teaterstykke, som hele skolen lavede i fællesskab – med sang, musik, videoklip og lys. Vildt imponerende!
Det handlede om evolution, og jeg frygtede lidt at det var for kompliceret for mellempigerne at se på i halvanden time – men de elskede det!
Bagefter sagde frk fantastisk at den sang om “dyrenes grantræ” var klart den bedste(stamtræ), og Hulk syntes også det var godt – men som hun lidt nonchalant sagde:”ja, det kan godt være det var svært at lave ild – men det er også svært at lave vanillie-is, og DET kan min moster!”
Det bedste ved stykket – synes jeg – var klart istiden, hvor Krea-Girl klatrede rundt på et stativ og var et snefnug, der spillede stomp-agtige rytmer med en pind.
For pokker – DET var værd at beundre og det er muligt hun bare var i baggrunden, men hun overstrålede nærmest det hele.
Synes hendes mor og søstre…