Om burgere og kærestetid

Lige nu er jeg så mæt, at det føles som om min mavesæk er ved at fortrænge mine indre organer.
Det skyldes sådan en her – efter sigende Københavns bedste burgere, fra “burger og bun” i istedgade.
De tre store piger sover hos min mor og søster i nat, og ninjaman og jeg havde fået et gavekort hertil, og tænkte det ville være dejligt afslappende at være ude at spise med kun den artige baby. Det var det så ikke helt – stedet er primært et takeaway sted, så der er ingen babystole, og superbaby/duracella, gad ikke sidde på skød, men ville hellere forsøge sig med at lynkravle ud i køkkenet – formentlig med den plan,at rode lidt i deres skraldespand – det er favoritbeskæftigelsen for tiden.
Så de her enorme 135 kroners burgere, med tilhørende pommesfrites og milkshakes, blev nærmest slugt. Vi skiftedes til at spise-drikke-sluge/løbe-hen-og-tackle-duracella-før-hun-nåede-ud-i-køkken.
Det er derfor at vores romantiske dateaften nu er endt med at vi begge to sidder herhjemme og stønner af mavekrampe, mens vi sveder kød og afstøder organer.
Men var det så det værd? Så absolut, det er uden sammenligning den bedste burger jeg nogensinde har fået – og pommes fritterne var også gode – men milkshakesene var altså noget slatne.
Kan varmt anbefales – men helst uden baby.

4 thoughts on “Om burgere og kærestetid

  1. Man kan hvad man vil – med bestik ìg forsigtig ryggen med kun venstre side af munden. Det var det værd;-)Og munden gør faktisk overraskende lidt ondt allerede

  2. fedt at høre at det var godt – har kun fået tjekket stedet ud på nettet og der har det godt nok fået blandede anmeldelser … men nu tror jeg at det er det "lige nede om hjørnet sted" vi skal have vores første "danske" måltid hos, når vi kommer tilbage til hjemlandet.Men ved jo at man er tilbage i sit hood, når man spiser amerikansk mad designet af en thai 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *