Om nytårsforsætter

Så venter der et funklende nyt år, lige om hjørnet
Så er det vel på tide, at love sig selv, at man i det her nye år vil smide 10 kilo, begynde at løbe, tale pænt til sine børn og få styr på sine nullermænd – eller hvad?
Jeg siger: lad være med det! Nytårsfortsætter kan man ikke bruge til en pind andet, end at slå sig selv i hovedet med dårlig samvittighed over ikke at holde dem.
Som mor har man rigeligt ting man kan have dårlig samvittighed over i forvejen: at man ikke taler pænt til den 4 årige der vågner kl 03, og bliver sur over at hun ikke må stå op og se tv, at man i starten ignorerer den glade baby der ligger og prøver at få ens opmærksomhed i sengen om morgenen, at man indimellem har så travlt med sine børn at man glemmer at kysse sin mand, at man afbryder den søde 9 årige der fortæller om noget spændende fra sin dag, at man beder den hyperaktive 5 årige om ikke at drøne rundt inde i huset og at man selv mukker over aldrig at have alenetid, og alligevel siger nej til aftaler ude, fordi man er ”for træt”.
Det er min hverdag i hvert fald, og ting jeg gerne ville blive bedre til  – men jeg gider ikke lave nytårsløfte om at det skal være bedre, vil hellere bare løbende reflektere over det, og acceptere at ingen er perfekt.
Sidste år opfandt og selv en smart ny måde at lave nytårsløfter på: jeg lavede simpelthen nogle løfter jeg vidste blev NEMT at overholde – og når jeg så har fået dårlig samvittighed over ikke at være et godt nok menneske hele tiden, har jeg kunnet tænke: ”nå ja – men i det mindste overholder jeg mine nytårsløfter!”
Smart ikke?
Så nu sidder jeg her med mine nytårsløfter fra sidste år, og kan med stolthed sætte kryds ud for dem alle – de er blevet overholdt 100%.
Nytårsløfter 2010
1.    Jeg vil undlade at begynde til folkedans
2.    jeg vil spise chokolade mindst en gang om ugen
3.    jeg vil trække vejret flere gange dagligt
4.    jeg vil ikke tage tyrolerhat og lederhosen på, på arbejde
5.    Jeg vil ikke give ham den tykke skizofrene, der står og råber efter folk oppe på torvet, mit telefonnummer og sige: ”ring til mig, frække fyr”
6.    Jeg vil ikke afprøve rygeheroin. Eller crack.
7.    jeg vil ikke blive gravid med trillinger i 2010
8.    jeg vil ikke spise rå lever, snegle eller menneskekød i år
9.    jeg vil kysse min mand og børn mindst en gang om ugen, gerne meget mere
10. jeg vil ikke begynde til ridning i 2010
Se – alle 10 løfter overholdt! Ja – jeg har mange fejl. Men jeg er vanvittigt god til at overholde nytårsforsætter!
Hvad med dig?

7 thoughts on “Om nytårsforsætter

  1. Helt ærligt, så synes jeg dit nytårsfortsøt i 2011 bør være at være mindre sippet! Hvad er der nu galt med menneskekød, trillinger og folkedans?:D rigtig godt nytår og tak for alle de fantastiske grin og smil du har givet i det forgangne år!

  2. … jeg har det helt modsat dig, og satser KÆMPESTORT på nytårsløfterne, jeg har tre: 1) Vinde den store gevinst i Lotto 2) Få drømmehuset 3) Få en idé der er så god at jeg kun skal arbejde 15-20 timer om ugen og stadig tjene til føden.og så uden for kategori, så er jeg lidt forelsket i dig, dine børn, mand og hverdag!Godt nytårFruForstad

  3. Ai fru forstad – de bliver for svære at holde! Og så kan du gå og ærgre dig BÅDE over ikke at være millionær og over ikke engang at kunne holde nytårsløfter – tab/tab…Men godt nytår – og tak!

  4. Hej AnneJa menneSkekød bliver også svært at lade ligge, men jeg er villig til at kæmpe for mine nytårsforsætter – og det kan jo ikke kun være nemt altsammn!Godt nytår og tak i lige måde!

  5. Det er det fedeste syn på nytårsfortsæt jeg har set! Det er nemlig lidt tamt slet ikke at have nogen for det bliver sådan lidt "buhuuu, jeg kan ikke stille krav til mig selv" – men hallo: her er jo nytårsfortsæt som jeg snildt kan være med på. Er allerede begyndt på mine egne :)Tak for det.

  6. Pingback: Om brudte nytårsforsætter | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *