Om komplimenter

Jeg har en mand der er ret god til at komplimentere mig ofte – det er ikke altid jeg bliver lige rørt over hans komplimenter, for han kan ikke helt se at:”den kjole klæder dig SÅ godt, lækre kone” er en bedre kompliment end:”din numse ser faktisk ikke helt så stor ud som den plejer, når du har den kjole på.”
Men han mener det, og jeg nyder at han stadig gider sige pæne ting til mig, efter 14 år – også selv om det ind imellem kunne være sagt mere heldigt.
Men jeg kan jo bare sammenligne det, med de komplimenter børnene har givet mig – som fx denne fra min 5 årige:” mor, med dit nye hår ligner du Tine fra xfactor rigtigt meget. Altså hvis hun var gammel og havde en tyk mave. Og en tyk numse”
Jamen, tak så!

4 thoughts on “Om komplimenter

  1. Ha!! Ja det er ikke altid de er diplomatiske de små. I går sad min fireårige ved middagsbordet. Hun spiser ikke kartofler og jeg havde som jeg ofte gør kogt ris til hende. Hun plejer at blive glad men istedet sagde hun: "Tror du selv det smager godt?" Kunstpause "NIKS!!" Sådan! Så er det lige så selvtilliden strutter…P.s.: Det er ikke sikkert du ved det men det er kun blogspot brugere der kan kommenterer hos dig. Hvis du gerne vil lave det om kan du klikke på mit navn og nederst på min henvisningsblog se hvordan indstillingerne kan laves om.

  2. Fantastisk barn!Næ, det vidste jeg ikke – jeg ved intet om blogs, har kun fulgt med i en enkelt i kort tid, og selv skrevet 4 dage – men TAK for godt råd! Virker det nu?

  3. Pingback: Om komplimenter, med indbyggede torne « Citat « Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *