Om fridage og tid
Siden jeg startede det nye job, har jeg brugt min restferie på at holde en ugentlig fridag – det har været den fedeste måde at vænne sig til alt det nye på.
Havde den sidste feriedag i går, og har været lidt beklemt ved tanken: har været vant til kun at arbejde deltid og skal lige vænne mig til, pludselig at være den forælder der er mindst hjemme…
Og til ikke længere at have noget frihed til at tage hverdagsfridage.
Nå, men sådan en sidste fridag skulle udnyttes, så jeg tog i zoo med hende den lille fiffige her:
Og hendes mellemste storesøster – der havde været vågen om natten med kvalme, men ikke så særligt forkvalmet ud, mens hun hvirvlede rundt og frydede sig over at være med på tur:
Det var en superhyggelig tur.
Jeg havde i virkeligheden en pointe jeg ville have flettet ind her.
Noget om tid og det at huske at sætte pris på den – men jeg endte med at ligge vågen lidt for længe og drøvtygge
på tanker om, at jeg godt gad have mere tid i døgnet, så jeg både kunne skrive, arbejde meget og være mere sammen med mine børn i solskinnet.
Nåede frem til, at det nok skulle gå.
Men nåede ikke frem til en ordentlig pointe – den kommer, når jeg får mere tid!
