Om hjernesnot
8. Marts, kvindernes kampdag, i dag.
Jeg ville gerne skrive et eller andet meningsfyldt, fx om kønskvoter i bestyrelser, eller fortælle at jeg skulle ud og demonstrere sammen med mine piger – men faktum er, at jeg er influenzaramt, og af den grund har en hjerne der består af lige dele snot og klynkelyde.
Kan ikke formulere noget intelligent lige nu.
(Men hvis det kan gavne ligestillingen, vil jeg gerne indrømme at jeg er mindst fire gange så ynkelig og selvmedlidende, som man påstår syge mænd er?)
Supertumling holder mig med selskab – hun har lungebetændelse, som hun tager rigtigt pænt: vakler rundt på feberskælvende ben, med blodnæse og rygerhoste, mens hun smilende leger med sine biler og ser musikvideoer på iphonen.
Og nu tabte jeg lige tråden helt… Blev slået i hovedet med en legetøjsbil.
Kan slet ikke beskrive med ord, hvor meget selvmedlidenhed det startede.
Stay tuned, vender tilbage senere i dag med spændende beretninger fra influenzaland.
En lille cliffhanger: måske fortæller jeg endda om mine nervepirrende spændende oplevelser med at sætte cd’er i orden?
