Om den brutale sandhed bag spisning af kød
Min næstyngste datter er blevet vegetar, efter en skoleudflugt til et slagteri. Hun kan simpelthen ikke få sig selv til at spise noget der har været levende, og er blevet behandlet dårligt.
Jeg var selv vegetar i mange år fra jeg var teenager, forstår godt hendes argumentation, og bakker gerne op.
Selv var jeg en usund vegetar, der levede af cola light, prince light og dandy light tyggegummi, hvilket ikke er den vej jeg synes hun behøver at gå, så vi eksperimenterer løs med linser, bønner, tofu og grøntsager, og det går sådan set udemærket.
Hun er barnet bag de makabre tegninger i tilbudsaviser, og jeg havde derfor rustet mig til at blive mødt af lignende propaganda, for at få resten af os helhjertet med på vegetar-vognen.
At det ambitiøse barn ligefrem havde tænkt sig at fremstille en større mængde brochurer, der i explicitte tegninger viser brutaliteten bag drab på dyr, var dog en anelse mere imponerende end jeg havde ventet.
Første del af den stort anlagte brochure-serie handlede om fremstillingen af henholdsvis sushi og burgere :
Zoomer man ind på de brutale detaljer, ser man hvordan den uskyldige fisk møder sin død på en dejlig solskinsdag:
Brutalt bliver den hugget ihjel, mens den spræller ynkeligt:
Historien bag koens endeligt er endnu værre:
Den afstumpede motorsavsfører, med blodsprøjt omkring sig, er ganske rigtigt temmeligt vegetarlokkende.
Jeg er spændt på at læse næste omgang propagandamateriale i rækken – og tror faktisk ikke jeg behøver spise oksekød lige foreløbigt selv.
…altså ikke fordi propagandaen virker, jeg fik bare mere lyst til falafler lige pludselig.
