07/14/18

Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?

(links er ad-links og to af bøgerne er anmeldereksemplarer, men anmeldelser er oprigtige)
Jeg læser højt for mindstebarnet hver aften, og næstmindstebarnet læser indimellem højt for os alle, men i sommerferien plejer vi at få læst vildt meget. Særligt i år, hvor vi ikke har internet i sommerhuset, og må klare os med helt analog underholdning.

Her er de børnebøger vi foreløbigt har haft mest læseglæde ved:
Hundemand og den grimme killing
Tegneserie, tjubang og sjov. Nyeste bind i serien om Hundemand, den onde kat Pjevs, chef og alle de andre. Den 8 årige er glødende fan, og har læst alle tre bøger flere gange.

Bagerst i bøgerne er der guides til hvordan man tegner figurerne i bøgerne, og dem har hun tegnet efter en million gange. Storesøstrene gider ikke serien, men jeg tror det er det bedste mindstebarnet har læst, og begge os forældre kan lide at læse dem højt.

Jeg giver : 4/5, barnet giver: 5/5

Mira bøgerne af Rasmus Bregnhøj og Sabine Lemire er fine seriøse graphic novels for børn i 7-13 års alderen, der handler om genkendelige ting, som venskaber, familie, og flytning. Mine tre yngste læste dem for nogle måneder siden, men de er med i sommerhus og tåler sagtensen genlæsning eller to. Tegningerne er fine, og historien har et godt flow.


Både jeg og pigerne giver 4/5 stjerner.

Overlevelsesguide til det perfekte liv handler om 13 årige Tilde, og hendes liv med venner, lektier, forældrefnidder og kærlighed. Mellempigerne læser dem selv, og giver 4/5 stjerner.

Du og jeg er, som alle Stian Holes billedbøger, fuldstændigt betagende og poetisk. Denne handler om en piges angst for at miste sin bedstefar, og både tekst og billeder lægger op til gode snakke.
Stjerner: 5/5

Djævelens lærling og de andre bøger i serien, havde ældstebarnet og jeg stor glæde af for en del år siden. Nu er jeg ved at læse dem for mellempigerne, og det er stadig en stor fornøjelse.

En sprudlende fantasifuld, dyster og morsom historie, om en artig dreng, der ved et uheld kommer i lære i helvede.

Den skulle komme som musical til efteråret også, og jeg kan kun forestille mig at det bliver værd at se. For børn fra 10 og opefter, hvis de ikke er for sarte.
Stjerner: 5/5 for bind 1, de næste binde varierer lidt, men alt i alt er det en god serie. Jeg fatter ikke at den ikke er blevet filmatiseret endnu.

11/9/15

Om at knalde

Den der snak om blomsterne og bierne har vi taget relativt tidligt med de tre ældste piger, fordi de stillede spørgsmål hver gang jeg var gravid med en ny lillesøster.

Detaljerne har de måske ikke helt forstået: således observerede jeg engang mellempigerne, da de var 3 og 4, og legede med barbie-dukker.
“Her Barbie! Her er nogle haletudser!” sagde Ken, og gav hende noget i hånden, som hun takkede for, og straks efter gik i fødsel.
Personligt husker jeg tilblivelsen af mine børn som noget mere romantisk end den form for sædcelle-transaktion Barbie blev udsat for – men noget af det havde de da forstået.

Det med hvordan babyerne kom ud, har de klart fundet mere spændende, og vidst mere om, end hvordan de kom ind (de kloger sig fx lidt om fødsler i et gammelt mandagstip, HER.), og min ældste datter har set to af sine yngre søstre blive født, hvilket hun stadig taler om som en stor, god oplevelse.
109201511916
Her er hun som hhv fire og otte årig, med nyfødte lillesøstre.

Min yngste datter har ofte hørt historien om dengang hun blev lynfødt hjemme i stuen, og har derfor godt styr på det med fødsler, men hun har ikke stillet spørgsmål om forplantning, og jeg havde ikke tænkt over, at hun aldrig havde fået en forklaring.

For nyligt fik vi Trine Bundsgaards nye bog fra forlaget Lindhardt og Ringhof:” “Blev jeg til ved et knald?”” tilsendt med posten, og SÅ fik hun lært noget nyt, der gjorde stort indtryk!
trine-bundsgaard-2015-blev-du-til-ved-et-knald-bog-med-haard-ryg
Bogen handler om børnene Sofus og Viola, der sætter sig for at finde ud af hvordan små børn kommer ind i maven.

Tegningerne er fine, og sjove; og teksten indeholder nogle ret friske ord, som min fem årige måtte skrige af grin over.

En god,lærerig og fræk bog, som man sagtens kan bruge til at forklare mindre børn om livets mysterier.
Skærmbillede-2015-08-27-kl.-15.19.40

Eneste ulempe ved at barnet nåede at blive fem år før hun lærte den slags, er at hun er stor nok til at have en mening om det – og den mening er at det er klamt, men sjovt.
Meget, meget sjovt, og meget, meget klamt.

Første gennemlæsning af bogen, medførte at hun skrev en sang, med mange vers, og titlen:”Mor, hun har knaldet fire gange!”.
Umiddelbart ikke en sang der har det store hitpotentiale, selv om den blev skrålet med stor entusiasme flere uger i træk…

“Lad være med det der, det er klamt!” sagde jeg til hende, da hun slikkede på dørhåndtaget til bilen.

“Haha – det er dig der er mest klam, mor: du har KNALDET!” kom det fnisende svar.

Så summa summarum: bogen kan anbefales, den har vakt megen glæde her hjemme – men man får lidt ødelagt sit image…