07/29/19

Om spanske rejser – lidt guide til Barcelona og sniksnak om at rejse med børn

Denne sommer har jo været usædvanlig, da vores årlige tur i lånt sommerhus har måttet aflyses på grund af en skade Ninjaman fik, og istedet har jeg så været hele to gange i Spanien. To gange – det er godt nok vildt, når vi kun få gange har rejst udenlands med børn!

Madrid – alene med et enkelt barn

Første tur, var den længe afventede alenetur til Madrid med mindsteungen – den traditionelle tur som pigerne har fået alene med en af os voksne når de var 8-9 år gamle. En rigtigt god tur, hvor der desværre var så afsindigt varmt at vi ikke fik “mærket” byen rigtigt, men udmattede hastede tilbage til køligt hotel efter hver eneste lange gåtur. Opfattede dog at Madrid var en flot by, med store, grønne parker, billig mad og søde mennesker. Derudover var det utroligt dejligt at være helt alene med hende, og nyde tid til at lytte uafbrudt til hendes mange tanker, læse højt og slappe af.

En eller anden dag skal jeg tilbage til Madrid – uden for den værste sommervarmeperiode – i følgeskab med mand eller en veninde, for det virker som en vidunderlig by at udforske, for voksne. Her skal jeg så have Karmamillis fine guide med, for det lyder som den helt rigtige måde at nyde byen på.

Barcelona – alene med fire børn

Vi forsøger herhjemme at få lavet ting med alle børnene i mindre grupper end flok også: Ninjaman tager gerne de to mellemste med ind til byen og finder nye sko; jeg tager ofte ældstebarn med til koncert (hun kan lide meget af det samme indie-musik som jeg kan); de to yngste har begge zoo-kort; de to ældste kan begge godt lide genbrugsbutikker; den næstyngste elsker at være med til indkøb osv.

Men at have hele flokken samlet med et sted hen, bare alene, har jeg ikke gjort meget siden de var små, og det var en helt fantastisk oplevelse! Normalt, når vi går rundt to voksne og fire børn, deler vi os tit op i noget med en voksen/halvdelen af børnene, men med kun en voksen gik de og småsludrede på kryds og tværs, med hinanden i hænderne eller armene om hinanden skuldre. Hver eneste dag, i fem dage, og uden nogle af de gniderier om voksenopmærksomhed der normalt kan opstå! Simpelthen så fint og rørende, og jeg har ikke tal på hvor mange fotos jeg sneg mig til at tage af dem mens de gik:

Det er klart turens absolutte højdepunkt for mig: at se mine piger vise søskendeomsorg og kærlighed, og vælge hinandens selskab til. Og da de gik to eller tre sammen hele tiden og snakkede, kunne jeg fordybe mig i samtale med det barn der nu måtte være tilovers.

Barcelona er en smuk by, og – i min optik – nemmere at gå til med børn end Madrid var. Desværre er de fleste turistattraktioner, såsom Gaudís bygninger, blevet vanvittigt dyre at besøge, så vi nøjedes med at se dem udefra, og nød alt det andet byen kan byde på istedet. Og det er meget: der var både legepladser og parker til den yngste, genbrugsbutikker i massevis til de store, madmarkeder til madentusiasten, et væld af gode isbutikker, pladser at sidde på om aftenen og se på musik og dans, strandpromenade med høje palmetræer, og hyggelige kroge og flotte huse overalt.

Vi fik gået mellem 10 og 16 kilometer hver dag, så det var dejligt at have en centralt beliggende lejlighed (Eixample, hedder kvarteret) hvor vi kunne slappe af og selv lave mad, enten til frokost eller aften. Der var endda to småbitte altaner, som vi sad på halvdelen af aftenerne, og tegnede.

Vi spiste også morgenmad hjemme, så det var kun et måltid dagligt vi behøvede spise ude – og så selvfølgelig is. To af børnene er vegetarer, de andre to spiser kun sjældent kød, og Barcelona har et stort udvalg af lækre vegetarrestauranter. “Honest Greens” var min absolutte favorit, hvor vi fem kunne dele to salater, Hummus, brød, og søde kartofler, samt drikke ubegrænset vand med forskellig smag, for under 250 kroner.


Barcelona har også en flot strandpromenade, men vandet var fyldt med skrald, og børnene havde ikke lyst til at bade i det, så vi fandt en tidligere olympisk swimmingpool, på toppen af et bjerg, hvor vi badede en hel dag. Vandet er tre meter dybt, og der er ingen børnepool, så børn skal kunne svømme lidt selv, men udsigten var fantastisk og det virkede som om vi var de eneste turister der havde opdaget stedet.


Og jeg fik læst det meste af denne her bog, der var virkeligt god. Fordelen ved at have mange børn med, der kan bade sammen, er læsetid!

Vi tømte et supermarked for billige nødder, pølser og flæskesvær i gave til deres far, og i lufthavnen købte pigerne sådan en her til ham, med personligt navn på:


Omstændighederne bag denne tur – at deres far har slået sig så meget at hele hans sommerferie går med at ligge ned og have ondt – er virkeligt ikke drømmescenariet. Men når nu det var sådan det var, er jeg dybt taknemmelig for oplevelsen af at tage alene på ferie med alle pigerne; opleve en ny by sammen; og se hinanden i andre vinkler end normalt. Det er ikke altid kun positiv feedback man får på sin rolle som mor fra sine teenagepiger, men det var det på turen her, og al den positive energi tror jeg bliver siddende længe.

Og ellers har jeg billeder nok at varme mig på:

12/7/15

Om nisser – et mandagstip

De tre storesøstre besluttede i år, at mindstebarnet skulle overraskes med en nisse.
Den slags har vi ikke brugt før (kun husnissen, der får en skål grød lillejuleaften, som han kvitterer for med et brætspil eller en film ,der kan få juleaftensdag til at gå), sådan noget med gavesokker og drillenisser, har jeg ikke hukommelse til at fastholde en hel december, og det synes de store at de har manglet.

De købte og malede selv et nissehus, som de satte op på den lilles værelse, og skrev et brev fra nissen – jeg har sjældent set nogen blive så glad, som hun blev!
DSC_0087
Om aftenen lå hun spændt i sin seng, og sagde, med sin lille heliumstemme gennemsyret af lykke:” Tænk at en nisse har valgt mig! Lige mig og mit værelse og ikke alle de andre børn!”

I starten gav nissen utroligt mange pebernødder, flere gange om dagen, og nisseejeren kunne knapt nok holde koncentrationen ved middagsbordet, fordi hun ville ind og tjecke om den havde været der igen, så vi måtte lige bede nissen slappe lidt af,og begrænse gaveuddeling til et par gange om dagen.

Jeg har set hende sidde et par gange inde ved nissehytten, og hviske at hun trængte til slik, men nissen er åbenbart ikke til fals for fedterier.

Her vil min fem årige gerne give mandagstip om hvordan man får sig sin egen nisse:
” Altså: jeg tror man skal være meget, meget sød, fordi at ellers så tør nissen måske ikke bo der.

Jeg slåsser aldrig, og jeg niver heller ikke, eller råber af mine venner.
Det er der nogen der gør, det synes jeg ikke at man må.

Jeg troede ikke at mine øjne så rigtigt, da jeg fandt nissens hus! Det er bare så flot.

Jeg har hørt nissen gå. Den har små fødder, så det er mest fordi at jeg er god til at lytte.
Så hørte jeg triptriptrip, og så var der sgu en pebernød!

Det bedste nissen har gjort var da den gav mig en blomst og nogle chokoladejulemænd.
Der var fire, og min storesøster sagde at jeg skulle have delt – men jeg kom til at spise dem…

Den har også lavet sådan noget flot pynt der hænger på mit værelse – men ved du hvad? Den har stjælet nogle af vores perler, er det ikke strengt?
Haha, det er ret drilleagtigt.
DSC_0106
En gang gav den mig også en slikkepind, men jeg havde set i min mors taske at hun havde sådan nogle, så der havde den stjælet den!
Min mor siger at der manglede to fra posen, så den havde også taget en selv…

Når jeg bliver stor, vil jeg gerne arbejde som drillenisse.
Så skal man gå i skole, hos julemanden.
Det tror jeg ihvertfald.

Nogle gange leger nissen med legetøjet. Så står det helt anderledes.

Jeg synes det er så spændende og hyggeligt at have en nisse.
Det skal man prøve.
Bare husk at være sød, så kan man få en selv.”

08/3/15

Om af-romantificering af kæledyrs adfærd

Husstanden her hjemme er det sidste års tid blevet udvidet med to hamstre, som mellempigerne havde ønsket sig brændende, og fik en hver af på deres fødselsdage.

“Trøffel” er en tam, svært overvægtig hunhamster, der kan have imponerende 14 hasselnøddekerner i kindposerne på samme tid; og “Teddy” er en lillebitte, langhåret hanhamster, der er svært glad for at vaske sig selv og galopere rundt i sit bur, til man bliver vanvittig af larmen.

image

De to hamsterejere elsker deres eget kræ så utroligt højt, og konkurrerer indbyrdes om hvem der har det klogeste, mest tamme, hurtigste, pæneste, blødeste dyr.

Teddy taber foreløbigt på at være mest tam, for det er ham de har haft kortest tid, og han er stadig ret sky.

Stor var hans ejers glæde derfor, da han af sig selv kravlede ud i hendes hånd, og slikkede hendes fingre, her til morgen.

Triumferende gik hun ind til sin søster:” Teddy har lige KYSSET mine fingre!”

Og fik det særdeles uimponerede svar:” tillykke med det. Tænk lige på hvor mange timer han har haft de læber på sine nosser, når han har vasket dem…”

05/21/13

Om at være lille og nuttet

Mindstebarnet fylder tre år om nogle uger – hvilket næsten ikke er til at fatte.
Det føles som et øjeblik siden, at hun var så lille og halvskaldet som her:

20130521-110752.jpg
Kan huske at hendes tre storesøstre var kæmpestore, kloge og hidsige da de var tre år, men hun er stadig bare familiens lille pus, trods den fremskredne alder.

“årh se: vores nuttede babysøster er igen faldet i søvn mens hun legede – hent jeres ipods eller mors mobil, så vi kan se hvem der kan tage det sødeste billede af hende!” er en meget brugt sætning hos de store piger.

Derfor er min mobil proppet med fotos som disse:

20130521-111844.jpg
Mindstebarn, der sover stående

20130521-111932.jpg
Mindstebarn, der sover balancerede på stol

20130521-112038.jpg
Mindstebarn, der snupper en spontan lur, midt i en leg i haven.

Deres tålmodighed over for hende er også større end over for noget andet: hvis hun ikke gider gå, bærer de hende; og hvis hun kommer og hærger deres leg, finder de på en rolle til hende der passer til hærgen: “den tossede nabokone, der braser ind og roder “, ” dinosauren der tramper gennem playmobil-byen”, eller noget i den stil.
Det er sjældent de smider hende ud.

Vi forældre har hun ikke meget sværere ved at sno – vi falder også totalt for hende, når hun lægger hovedet på skrå, og med sin lille helium-fyldte stemme bedyrer:”far – du er min bedste ven!”, og om natten glemmer vi at hun ikke er en nyfødt baby, og lader hende sove oven på os, med sine sparkende fødder og 12 kilo tunge krop, så vi vågner bulede og radbrækkede, og taler om at NU skal hun lære at sove i sin egen seng – men så er hun så nuttet og hyggelig, når hun ligger i vores seng og snorker, at vi venter lige en dag mere, med at insistere på tremmeseng…

Gad vide om det er sådan i alle familier: at det mindste barn kommer rigtigt langt ved at spille på sin lille-og-nuttethed, så forældre og større søskende bliver ved med at glemme hvor store de er?
Jeg tror faktisk at der er noget om det.

Og måske hænger det endda ved, når de er voksne også – altså ikke det der med at være nuttet, men selvtilliden man får, ved at have større søskende der kan charmes.

Min egen lillesøster er ihvertfald mærkbart mere charmerende end jeg selv er, og har altid været bedre til at indynde sig hos fx vores fars kærester, hvor jeg bare var den sure og kejtede.

Hvis jeg tænker over det, er 90% af mine venner faktisk også charmerende mindresøskende…
Måske er det bare mine storesøstergener, der ikke kan stå for deres lillesøster-nuttethed?
Må hellere passe på, så jeg ikke begynder at tage nuttede billeder af dem, mens de sover…

06/19/12

Om marsvineflasker

I går skrev jeg om supertumlings eskapader, med musens drikkeflaske.

Selv om jeg var så høflig ikke at skrive det i indlægget, er det muligt at jeg har indikeret over for flere mennesker, at barnets hang til at slikke på skovsnegle/rode i skraldespande/ sluge edderkopper/ drikke fedtet musevand, måtte være noget nedarvet fra hendes far.

Det er så faktisk løgn – ihvertfald den sidste del af det…

Hver gang min lillesøster var irriterende da vi var børn, hævnede jeg mig ved at hælde flydende sæbe på hendes tandbørste, og med skadefro gnække, når hun spyttede lavendelduftende skum ud.

Det undrede mig ofte at hun aldrig gjorde gengæld: sæbetricket var sgu da så nemt at planke, og så utroligt tilfredsstillende at se på, når ens plageånd harkede sæbeskum op.
(oh ja, søskende er grumme ved hinanden ind imellem…)

For nogle år siden spurgte jeg hvorfor hun aldrig havde gjort gengæld – og fik der utroligt klamme svar:”kan du huske vores marsvins drikkeflasker, der altid fik sådan nogle slimede grønne alger på indersiden? Gæt selv hvad jeg brugte til at fjerne dem med, når du var storesøsterdum….”

Så ja, superbaby må have arvet trang til gnavervand fra mig…
Fantastisk ting at give videre!

03/24/12

Om søskendeskænderier

Når vi har gæster, bliver de tit overraskede over hvor godt pigerne leger med hinanden, og hvor empatiske og hjælpsomme de er over for hinanden:
“skal jeg hjælpe dig med at bygge den der?”
“jamen selvfølgelig må du da låne min legoborg, kære søster.”
Det er ren idyl, mens de ligger på gulvet og bygger en by til deres lego, aftaler roller og strør anerkendende sætninger ud over det hele.

Ninjaman og jeg kan også blive helt rørte over de tre stores leg, rose hinanden lidt for fedt forældreskab, og måske endda tage et par fotos af idyllen.

20120324-141958.jpg
Total glansbillede-idyl.

Lige ind til nogen siger det frygtede ord: “oprydning”….

20120324-142149.jpg
Hulk får altid akut travlt med noget andet: skal tisse, tørster, har glemt at skifte sokker, frk fantastisk går i forsvars-mode og remser alle de grunde til at hun IKKE skal hjælpe op: hun har knapt nok rørt det/var imod at de byggede et hus/ejer ikke det legetøj de har brugt/meldte sig ud af legen to sekunder før oprydning – og krea-Girl har absolut nul-tolerance over for oprydningsflugt, og låser rask væk døre og uddeler trusler, hvilket får de to mellempiger til at gå endnu mere i baglås.

20120324-143151.jpg
Her til formiddag legede de en hyggelig leg i en time – og skændtes om oprydningen i næsten lige så lang tid.
Men supertumling er jo ikke halvt Ninja for ingenting, så da Ninjaman og jeg på skift havde været oppe og mægle, sneg hun sig ind på værelset, greb en kurvfuld legomænd – og smed den rask væk ned i toilettet.
Bum.
De skrækslagne piger stoppede straks med at skændes.
Og så ca. sådan her ud:

20120324-143444.jpg
Uden at tæve hinanden, ryddede de resten op, mens de blev enige om en fælles fjende: grabsenalle-lillesøster.

Jeg tror hun skal på banen som konfliktmægler lidt oftere – for da de, efter endt oprydning, kom ned i stuen for at fryse den lille mægler ud, blev de overrumplet af en lille dans hun udførte, og et kram til dem hver.
Så kunne de faktisk ikke holde surheden.
Og nu leger de så med små figurer.
Alt ånder idyl.
Jeg må hellere præparere den lille konfliktmægler til oprydningen…

(og tegningerne? Lavede dem for at vise pigerne hvor irriterende de er når de rydder op – de syntes det var sjovt, så derfor kom de med. Ikke fordi jeg vil gå den uforlignelige tændstikmester i bedene, for ingen slår hende!)

05/16/11

Om savn

Jeg har været på weekend med mine kolleger, fra fredag morgen til søndag eftermiddag, for at planlægge en masse i forhold til nye omstruktureringer osv. Både spændende og hyggeligt.
Jeg havde jo superbaby med, fordi jeg stadig officielt er på barsel og hun bliver ammet, og hun nød i særdeleshed det der med at der nu var hele 13 voksne man kunne bede om at blive båret af – i stedet for at dele to voksne med 3 andre børn. Hun har fået en massiv dosis underholdning og kys denne weekend – men ikke så begejstrede som dem hendes to yngste storesøstre overøste hende med, da vi kom hjem i går – de var helt vilde af jubel og lånte hende med ud til fortovet,(men inde i vores have) hvor de havde lavet en butik der solgte legetøj og blomster.
Den butik fik den pilfingrede baby hurtigt pillet fra hinanden og populariteten dalede voldsomt.
Så jeg tilbød at tage hende ind igen, men de ville godt beholde hende lidt endnu. Da de kom ind igen, var det med smørede grin – men først da klatreeksperten superbaby-grabsehånd klatrede op i vindueskarmen, for at danse zorba(eller noget der minder om), gik det op for mig hvorfor: et prismærke med et (spejlvendt) 1-tal på hendes mås.
De havde taget konsekvensen af hendes hærgen og sat hende til salg – til en rimelig pris…
Nå, godt de ikke fik hende solgt – og det endte de heldigvis også selv med at synes, da hun under middagen rullede det tunge charmeskyts, med klappen, “Hej!”, vinken, smilen og uddeling af våde kys….

03/25/11

Om beundring

Nogen gange gad jeg godt vide, hvilke tanker der flyver gennem sådan et lille babyhoved. Her er det vandhanen hun beundrer og bagefter brugte hun ti minutter på at undersøge et stykke papir.
Også de større piger kan lade sig imponere – Hulk er som nævnt glødende nik og Jay fan – og lige i dag er de begge fans af deres storesøster og hendes skolekammerater.
I går var vi nemlig henne på krea-girls skole, og se et teaterstykke, som hele skolen lavede i fællesskab – med sang, musik, videoklip og lys. Vildt imponerende!
Det handlede om evolution, og jeg frygtede lidt at det var for kompliceret for mellempigerne at se på i halvanden time – men de elskede det!
Bagefter sagde frk fantastisk at den sang om “dyrenes grantræ” var klart den bedste(stamtræ), og Hulk syntes også det var godt – men som hun lidt nonchalant sagde:”ja, det kan godt være det var svært at lave ild – men det er også svært at lave vanillie-is, og DET kan min moster!”
Det bedste ved stykket – synes jeg – var klart istiden, hvor Krea-Girl klatrede rundt på et stativ og var et snefnug, der spillede stomp-agtige rytmer med en pind.
For pokker – DET var værd at beundre og det er muligt hun bare var i baggrunden, men hun overstrålede nærmest det hele.
Synes hendes mor og søstre…

03/13/11

Om søndage

Denne weekend er det mig der har fået besøg af halsbetændelses-feen. Jeg er stort set aldrig syg, og er derfor ekstremt ynkelig og halvdøende når det sker.
Vi havde alle mulige planer for weekenden, men nu er de reduceret til bare at dimse rundt herhjemme – og så kan jeg bare glæde mig over at have så mange børn, for når først de er færdige med at brokke sig over at de ikke må spille på min mobil eller computer – så leger de altså fedt sammen. Nr 2 og nr 4 har grineflip over at gemme sig under et tørklæde i stuen, og nr 1 og nr 3 bygger en by.
Det ser smadderhyggeligt ud – omend det bekymrer mig lidt, når jeg hører krea-Girl sige til sin søster:” ved du godt at legetøj sikkert er levende?”