Om symmetri
Jeg har altid fået lidt myrekryb over ting der var for symmetriske.
Som teenager var det meget vigtigt for mig at få to huller i det ene øre, og tre i det andet. Bare tanken om hvor irriterende symmetrisk det ville være at have en ens ørering i hvert øre var væmmelig!
Lige den del af det har jeg vænnet mig til, og bruger i dag kun to øreringe, der endda matcher – men jeg har det stadig stramt med ting der matcher for godt.
Min rodede samling af Buddha-figurer i vindueskarmen må under ingen omstændigheder stå i størrelsesorden, og min glasvasesamling må ikke stå i farveorden. Begge dele er noget mine børn konsekvent elsker at gøre, og jeg skynder mig altid at rette op på den utilgivelige symmetri, og stille dem rodet igen.
Sådan en række helt ens vinduer, hvor der står præcis den samme blomst i samme vase i alle, giver mig ustyrlig lyst til at flytte rundt på ting, og samle et uens antal vaser i hver.
Jeg undrer mig også over kvinder, der matcher alt deres tøj for grundigt, og fx har matchende leopardmønstrede sko, halstørklæde, handsker, solbriller, bælte ud over en enkelt anden farve.
Men ak – denne sidste fobi er jeg nødt til at bide i mig, for jeg er begyndt at gøre det selv, i ekstrem grad endda.
Min absolutte yndlingsfarve har altid været vinrød, hvilket er en farve der kun rammer modebilledet med lange mellemrum, så jeg har intet andet valg end at vælge ting med den farve, når jeg ser den.
Min skoglade mand, der er den der primært bestemmer hvad for noget fodtøj jeg skal købe når jeg slider noget op, ved godt at han først får mig bare tilnærmelsesvist interesseret i de sko han foreslår, når han siger:”…og de findes i den der røde!”
Mine sidste tre par sneakers har haft den forjættede farve, der har gjort mig glad hver gang jeg så på mine fødder.
I går da jeg gik hjem fra arbejde opdagede jeg pludselig at jeg selv lavede leopard-dame-finten, og matchede på sko, vanter og taske:
Lige før bemærkede jeg matchende sko og cardigan (og taske, men den stillede jeg hurtigt ind i et skab, af matche-skræk)
I sommer læste jeg en bog på har trappen, og opdagede pludselig at jeg matchede på kjole, neglelak, sko OG bog!
Så åbenbart har jeg ikke et problem med matchende ting, hvis bare farven er tillokkende nok – og da farven er moderne for tiden, ved jeg at jeg lader mig friste til at købe alle nødvendige nyanskaffelser i den – og min overdrevne matchingtendens vil blive mere eller mindre permanent.
Måske er det en smart måde at komme over symmetri-fobi på: overdreven farvematching.
Er der nogen der har lyst til at komme forbi og stille mit rod i nydelig, symmetrisk orden om et par måneder, for så er jeg sikkert mere modtagelig over for det?
