Om hvad der i virkeligheden gemmer sig i shitty-kitty
Jeg bloggede for nyligt om mine børn, der gav mig mareridt en nat, ved at udbrede sig om, hvordan hello kittys mund er syet sammen, og hendes sløjfe er sømmet fast i hendes hoved.
Det fik en læser, Marie, til at maile mig et foto hun har taget i Barcelona, med overskriften “søvnløse nætter garanteres”.
Jeg synes det er sjovt.
Hendes mund er syet sammen, hun spiser is gennem næsen, hendes sløjfe er sømmet fast i hovedet – og der bor en sur lille spansk mand inden i hende.
Scary Stuff!
…………
Edit: løvinden mener at kræet hedder “hola shitty” i den spanske variant. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret i det.
…….
Edit del 2: det mindede mig om en episode for en del år siden, hvor jeg passede en lille dreng.
Mig: “se: det der er ham der er inde i Bamse, fra bamse og kylling!”
Dreng(tænksomt):”hvem er det så der er inde i Bubber?”