Om når Gud bringer ud
Min fem årige, begejstret til sine søstre i går eftermiddags:”jeg har set Gud!!”
Religiøse åbenbaringer er sjældne begivenheder herhjemme, så der blev ganske, ganske stille.
“Er det ikke rigtigt mor? Du sagde selv det var Gud, ikke?”
Egentlig kunne jeg ikke erindre at vi på nogen måde havde haft samtaler med religiøst indhold den dag – jeg havde personligt gemt mig bag en bog siden jeg kom hjem fra arbejde – men hun fortsatte:” det var Gud der kom med den der kurv med pølser, som du fik i gave, ikke?”
Aha! Jeg er temmelig sikker på, at jeg sagde det var et bud, og ikke Gud – men findes der en Gud, giver det totalt god mening at han kommer med øl og pølser.
Spørgsmål om religion optager hende meget for tiden og hun spørger nysgerrigt om alt muligt.
For nogle måneder siden oplyste hun os andre om, at: “Samra fra børnehaven har en Gud der hedder det samme som Anemones far!”
Nu har jeg ikke selv talt om tro med Samra, men uden at lyde alt for skråsikker, vil jeg vove den påstand at det nok ikke helt er “Allan” hendes Gud hedder….
(Kurven, bragt med bragt velsignet bud, vandt vi iøvrigt hos Østfronten)
