04/10/12

Om kumpaner

Selv om jeg har haft kørekort i snart et år, føles det stadig lidt nyt.
Især når jeg skal bakke bilen… Det går meeeeeget langsomt og koncentreret, og jeg kan sagtens forvandle en trepunkts-vending, til en tusindpunkts-vending.
Forleden skulle jeg bakke ud af parkeringsplads, med de store af pigerne i bilen.
De var lidt fjantede, så jeg bad dem – muligvis med min sædvanlige “jeg-kører-altså-bil-i-stilhed-eller-vi-alle-dør-panik” i stemmen – om at være lidt stille, så jeg ikke kom til at køre nogen ned.

De lystrede, og Hulk lænede sig frem i sit sæde, lagde en hånd på min skulder, og sagde konspiratorisk:”bare rolig, mor. Hvis du kører nogen ned, skal vi nok lade være med at sige det til far!”

Fedt.
Har opdraget små forbryderspirer, der er villig til at dække over mine mulige ulovligheder.
Måske skulle jeg udnytte det, og gøre dem medskyldige i fx et lille bankrøveri?
Skal bare lige have lært dem at køre flugtbilen – for jeg kan altså ikke komme særligt hurtigt væk, hvis der skal bakkes…

10/11/11

Om cyklister, i biler

Nu har jeg ejet et kørekort i over tre måneder, og jeg må da sige at det går ret godt. Jeg kaster mig ikke ud i noget vildt – som fx parallel-parkering eller motorvejskørsel – men jeg snerrer heller ikke febrilsk af mine børn, hvis de trækker vejret højt og forstyrrer min kørsel – det gjorde jeg ellers alt for meget i starten.
Jeg har muligvis lært børnene nogle nye bandeord, for jeg bander heftigt hvis jeg bliver stresset i sving, eller nogen dytter, men bortset fra det, er jeg ret overbliksagtig bag et rat, og har næsten glemt hvordan det er at være cyklist – bortset fra når jeg er træt, åbenbart.
Superbaby havde noget hun syntes vi skulle fejre mellem kl 23 og 02 i nat, hvor hun lå og tændte min sengelampe ned i mit ansigt, tævede mig med sin bamse, grinede kunstigt, skar ansigter og kravlede frem og tilbage hen over mig og sin far imens.
Tirsdag er en stresset dag, hvor Ninjaman kører på arbejde kl 7:15, så jeg skal nå at få 4 unger i tøj, proppe mad i dem, og aflevere dem tre steder, og selv være på job kl. 8:30.
Det kræver altså noget koncentration at nå – og det havde jeg ikke meget af efter den nat – men det lykkedes. Jeg roste jeg mig selv, da jeg havde sat alle unger af, og drejede op af den vej hvor mit arbejde ligger.
Jeg tændte blinklyset – og så overtog min indre cyklist, og syntes liiiige at det var bedst også at række armen ud, for at markere at vi mente det der med at vi ville dreje til venstre.
Jeg nåede ikke at stoppe den indre cyklist, og hamrede derfor bare min venstre hånd ind i det lukkede bilvindue… AV!
Hvor dumt er det lige?
Nu sidder jeg her i bilen og blogger hurtigt, med en dunkende og øm hånd. Og et halvknækket bilist-ego.
Fordømte indre cyklist… Men i det mindste holdt hun sig fra cykelstierne – denne gang. Må hellere sørge for at få noget søvn i nat, så hun ikke går efter dem i morgen…

07/5/11

Om stilhed i bilen

Jeg blev lige spurgt på mail, om hvordan det går med mit helt nye kørekort, og potentiel vanvidskørsel her på Mols.
Fornemmer jeg, at nogen måske slet ikke tør bevæge sig ud på vejene, når jeg kan komme kørende?
Nå,men det går egentlig ok med det. Jeg har kørt turen til og fra Ebeltoft en del gange nu, og bortset fra nogle lidt sære parkeringer, er det gået helt ok.
Set udefra, ihvertfald…
Ingen bulede biler, påkørte plankeværk eller fartgrænser ikke overholdt.
Det der har taget mest skade, er mine stakkels børns psyke – jeg tolererer nemlig ikke skænderier fra bagsædet, når jeg kører.
Faktisk synes jeg almindelig glad sniksnak er forstyrrende for min koncentration.
Så vi kører i anspændt tavshed, og hvis nogen vover at åbne munden og pippe:”moar! Hun sparker/fylder på mit sæde/knipser min bamse i øjnene/smasker/bøvser mig i hovedet/rækker tunge/prutter!” får hun, det ikke særligt konstruktive svar:”HOLD MUND, mor KØRER! VIL I HAVE VI KØRER GALT, hva???!”
Så kommer den anspændte tavshed tilbage – nu blandet med dødsangst.
Må vist spare sammen til psykologtimer til mine børn, hvis ikke jeg snart begynder at føle mig tryggere ved min egen kørsel…

06/22/11

Om hvordan jeg fik det der kørekort

Tak for alle jeres fede kommentarer i går – er alle læst flere gange – jeg labber det i mig!
Flere af jer udbad mere detaljeret beskrivelse af hvordan jeg fik det. Det får i så her:
Kl. 09 kom min kørelærer og hentede en sur og nervøs udgave af mig. Vi kørte en times tid, og jeg var ikke bestået der, hvis det havde været rigtigt…
Så kørte vi til politigården, hvor et par surt udseende betjente henvendte sig – det var heldigvis ikke mig de skulle se køre!
Min politimand var pæn og flink, og jeg skyndte mig at få startet lidt smalltalk og øjenvippeblafring, så allerede mens jeg viste ham hvor klog jeg var mht hvordan motoren virker, kunne jeg mærke han tøede helt op.
Han ville så køre præcis den rute jeg lige havde trænet med min kørelærer, så her havde jeg alle de fejl jeg lavede før i frisk erindring, og kørte totalt artigt! Der var intet jeg overså eller glemte, og vi havde en lang samtale om hvor dårligt andre bilister kørte.
(jeg fik også flettet ind at jeg havde fødselsdag…)
På et tidspunkt skulle vi svinge i et stort kryds, og jeg anede faktisk ikke helt hvilke vejbanestriber jeg skulle følge eller hvornår jeg skulle dreje – så jeg afledte hans opmærksomhed ved at pege på cyklist og spørge lidt ind til om han mente hun mon ville dreje eller ej. Så han så ikke hvilken måde jeg drejede på, og jeg håber det var rigtigt…
Hver gang jeg blev i tvivl om noget, talte jeg højt og lod som om jeg var i tvivl om de andre mon kørte lige så godt som
Mig, og derfor ventede jeg liiiige lidt…
Han var imponeret, og ikke i tvivl om at jeg fortjente kort.
Min Kørelærer kneb en tåre – jeg vælger at tro, at det var fordi han kom til at savne mig, og ikke fordi han nu frygtede for sit liv i trafikken fremover?
—–
ninjaman og superbaby hentede
Mig, og vi spiste for 500 kroner sushi…
Så hentede vi kreagirl fra skole, og min stolte mand syntes jeg skulle køre hjem.
Det gik SÅ skidt!!
“ikke så tæt PÅ!”, “Hvis du ikke kan skifte gear, hjælper det ikke at bruge to hænder! Så er det fordi gearet står forkert! To hænder: forkert, en hånd:korrekt”, “der må kun køres 50…”, “øh, den store kø bag dig, synes nok det er irriterende at du nu kører 40…”
Han kværkede mig ikke. Men han var bleg…
Og jeg er glad for at vi i juli måned bytter hus med en jysk familie, så jeg kan øve mig på hvordan vores egen bil virker, på rolige jyske landeveje!!

06/21/11

Om opmuntringsgave

Jeg troede ellers jeg var lidt ligeglad med det der køreprøve i dag, fordi jeg jo alligevel ikke regnede med at bestå.
Min krop var lidt af en anden mening, så da jeg lå i min seng i går, begyndte jeg at blive rigtigt nervøs…
Startede bare som lidt nervøs sitren i baghovedet – endte med at jeg lå og var helt stiv af skræk, og fortalte mig selv, at jeg jo ikke duede til noget som helst, var en sur mor og en fraværende kæreste, en kedelig blogger, en fattig idiot og helt sikkert elendig bilist.
Sådan lå jeg til kl 3 i nat, hvor superbaby vågnede med mavekneb. Det hjalp på humøret at trøste hende og jeg faldt i søvn.
Jeg bliver hentet af min Kørelærer om en halv time, så kan ikke nå det store fødselsdage-morgenmad eller gaveåbning(ved pigerne knoklede med at lave noget i går) – men jeg åbnede denne fantastiske gave, som jeg nogle venner har købt til mig i Barcelona: en diller-formet stegepande!
Nu er mit liv lige blevet 10% bedre, for sådan en manglede jeg totalt!
Det må være et godt tegn…

06/20/11

Om køreprøve

I morgen er det præcis 18 år siden jeg fyldte 18 – og jeg skal til køreprøve….
Tænk at have været dobbelt så lang tid om at tage sig sammen til at få sådan et kørekort, end de fleste andre.
Jeg tror ikke jeg består – trods ekstra køretimer for ca 6000 kr.
Jeg har ingen anelse om hvad jeg foretager mig når jeg skal bakke eller parkere, og glemmer ting hele tiden. Som fx at sætte den i første gear igen når jeg holder stille…
Men det var for sent at aflyse køreprøven, så nu gør jeg det alligevel – om ikke andet, så for at skræmme livet af den køresagkyndige, med min kørsel.
Vildt at sådan noget skal være så svært.
Jeg kender mange totale tumper, der kører flot bil. Og jeg troede faktisk jeg var klog og handlekraftig nok til at blive en fremragende bilist.
Der tog jeg så fejl…
Nå, kryds fingre for mig alligevel – lover at tage lidt ekstra køretimer, uanset om jeg dumper (som ventet) eller mirakuløst forblænder politimanden, og får ham narret til at tro at jeg har styr på det, så jeg består.

05/23/11

Om gærede kålprutter

I går havde vi gæster til aftensmad, og vi spiste koreansk bulgogi, der er en ret bestående af tynde skiver marineret og grillet kød, som man pakker ind i salatblade, sammen med ris, og en masse forskellige slags pickles: “kimchee”, der er en mælkesyregæret form for pickles, med chilli og hvidløg.
Min veninde er fantastisk god til at lave mad, og havde lavet flere slags kimchee, både med skvalderkål, brændenælde, kinaradise og den traditionelle med gæret kinakål.
Kimchee stinker kraftigt af prut – ja det lyder lidt klamt – men  det smager fantastisk.
Når jeg er stresset, spiser jeg altid meget, og jeg var altså stresset over den her teoriprøve, som jeg skal til om lidt (kl. 14.15, gys…).
Så jeg spiste ekstrastore mængder kimchee.
(Jeg spiser faktisk også meget når jeg er nervøs, sur, glad, ked af det, keder mig eller har gæster – så det er derfor superbaby skal tvangsammes til konfirmationsalderen, for jeg tager ikke så hurtigt på, når jeg ammer…)
Uden at tænke på at: chilli+gæring+kål=luft i maven og luft i maven+teoriprøve=kan blive lidt problematisk…
Jeg forestiller mig at man tager sådan en teoriprøve i et lillebitte lukket rum  – hvis det er rigtigt, er det muligt at jeg dør af mine uddunstninger….
Absolut en pinlig måde at dø på.
Please: undlad at nævn det i min dødsannonce!
Kryds venligst fingre for at jeg kan få pruttet ud – og består.
pyha… må hellere åbne et vindue. Her stinker nærmest af døde dyr. Godt jeg er alene hjemme, og superbaby sover.

05/22/11

Om teoriprøveprøvelser

Jeg er jo ved at tage kørekort – med 17 års forsinkelse, og uden det store medfødte talent for det.
Jeg er kommet til at tilmelde mig teoriprøve i morgen, men tror faktisk ikke jeg er klar: dumpede 3 ud af 4 tests jeg tog som øvelse i går…
Så jeg burde faktisk sidde og teste og teste nu, for det koster 800 kr at gå om – det voksne og fornuftige ville være at øve mig hele dagen.
Har i stedet lavet aftale med hele to sæt gæster: vi bliver 13 til kage og kaffe, og 10 til aftensmad. Uden anden grund, end at det er søndag…
Har bagt 70 cupcakes med konditorspiren Hulk, læst en halv bog, gjort rent på 1/4 af badeværelset, badet to af børnene, trænet superbaby i at kravle på græs, klippet en madopskrift ud af avisen, mailet til 4 venner, skrevet to ting på min fødselsdagsønskeseddel, skiftet fedthalemusens bur, overvejet at slå det meterhøje græs, klippet Hulks pandehår(skævt), forsøgt at smelte
skumfiduser i mikroovn, gjort
mikroovn ren, rykket en bunke papirer over i en anden vindueskarm, grinet af en tegning ninjaman lavede, ladet som om jeg grinede af vittighed krea-Girl fortalte, pakket tøj til lejrtur sammen med krea-Girl(hele næste uge er hun væk), læst en kageopskrift højt, tilladt frk fantastisk at bage boller hun selv bestemte hvad skulle i og forsøgt at hindre superbaby i at slikke på alle vores vinduer.
Så hey – det er jo ikke MIN skyld at jeg ikke har fået trænet teoriprøver, vel?
Suk… Nogen der gider tage den for mig?