Om myggestik i fjæset
Vi samlede jo ind for “red barnet” i dag, mig, superpigerne og deres far.
Jeg kan glæde mig over, at vi var så mange, for som tiden gik, blev jeg mindre og mindre præsentabel.
Der er åbenbart gang i myggesæsonen for tiden? Jeg er lidt allergisk over for insektstik, og kan ind imellem godt hæve voldsomt, også af små myggestik.
Det første fik jeg bag på mit ene knæ, og det hævede seriøst op, gjorde benet stift og gav mig en løjerlig Quasimodo-agtig gangart.
Så hvis folk var ude i deres forhaver, var det kun de søde superpiger der gik ind med raslebøssen, så folk ikke skulle se mig humpe og hoppe derind.
Det næste myggestik fik jeg på mit højre bryst – der i forvejen er af en anseelig størrelse, og nu svulmede til noget der lignede en stor pink badebold.
Det kunne dækkes delvist, med en kæk placering af brochurer og en børnetrøje slynget over skulder.
Men… Så holdt vi en ispause under et træ – og minimum 10 myg besluttede sig for at æde min pande.
Så var jeg pludselig en humpende, gigantbrystet triceratop, med et takket rødt landskab af myggestik på min høje pande.
Første dør jeg ringede på, efter at have fået installeret horn i panden, blev åbnet af sød ældre dame. Kunne se hun kvalte et skrig, og dukkede sig, for at jeg ikke skulle stange hende.
Men hun gav,med nervøse hænder, en tier.
Derefter gik pigerne ind selv.
Og jeg blev ude ved klapvognen – for ikke at skræmme nogen.
