Om festlig te
“Mor, må jeg ikke lave en kop te til min lillesøster? Hun har ondt i halsen.” spurgte frk fantastisk, og rørt af hendes omsorg, sagde jeg selvfølgelig ja.
Nu er hun ikke et barn der mangler dramatisk sans, så koppen blev serveret med en stjernekaster i (som jeg ikke nåede at få taget foto af), samt paraply og sugerør.
Så dramatisk er te med honning sjældent blevet serveret før!
Når hun bliver stor, vil hun gerne være læge.
Jeg forestiller mig, at hun tager drama-genet med sig i lægegerningen: tager temperatur med balloner bundet til termometeret; opererer iført flamencokjole; lægger gips på arme, med tyl og perler; tager imod nyfødte børn, med affyring af heksehyl og knaldperler.
Det bliver festligt.
Og indtil da, må hun øve sig på festlig te.
Det er også godt.
