Om mere selvpineri (kagefotos)
Spring over her, hvis du vil skide på, hvor flotte barbiekager min søster og mine unger lavede i lørdags – det her er bare et public service indlæg, til de få der gerne ville se madbloggeragtige fotos af processen.
Spring over her, hvis du vil skide på, hvor flotte barbiekager min søster og mine unger lavede i lørdags – det her er bare et public service indlæg, til de få der gerne ville se madbloggeragtige fotos af processen.
I går holdt vi familiefødselsdag for superbaby. Min søster kom tidligt, og brugte to lange timer på at hjælpe mine tre store piger, og hendes egen Pippi-pige, med at pynte fire barbiekager, efter alle kunstens regler.
Jeg tog en milliard fotos, og havde tænkt mig at blogge om det, og vise fotos af både de upyntede kager, cremen, små barnefingre der æltede fondant, glade smil og det færdige resultat fra flere vinkler.
Men altså – gider ikke tænde computeren…. Og ved heller ikke om i egentlig gider se den slags.
Så i må bare tro på, at min søster var overdrevent tålmodig, hulk var så lykkelig at hun næsten ikke sagde noget og kagerne blev flotte – selv om det der fondant smager grimt.
Min yndlingsfætter – der er 25 år, og normalt vælter sig i sprut og vingummibamser – er på sundhedskur og spiser ikke sukker. Eller alkohol.
Og jeg sad ved siden af ham, og spiste:
– et stykke barbiekageunderskørt
– et stykke rigtigt lagkage
– to boller
– hjemmelavet rabarbersaft(noget skulle jeg jo lave mens de lavede kager, så det blev rabarberting…)
– vandmelon
– bolsjer
– rabarberkompot med makroner og flødeskum
– lidt mere rabarberkompot
– mere makron
– en fondant-rose der lå i køkkenet(smagte stadig grimt!)
– en øl
– en bid barbieunderkjole mere, mens jeg ryddede op i køkken
Vi havde gæster fra 11-24, og der var også noget rigtigt mad imellem –
men når nu jeg sad der ved siden af en der var sukker/alkohol/koffein-hellig, så blev det ret synligt HVOR meget sukker jeg egentlig spiste. På en dag.
Forleden “delte” jeg en hel æske mini skildpadder med børnene – 30 stk, tror ikke de fik meget mere end 2 hver.
Jeg burde tabe mig – er ca 4 kilo fra normalt BMI og 6-8 kilo fra at det ser pænt ud. Sukker i overdrevne mængder er desværre nok ikke vejen…
Så NU skal jeg på sukkerafvænning! Har allerede smidt kagerester ud(istedet for at sluge dem til morgenmad), og lagde det stykke pålægschokolade jeg tog, tilbage.
Jaja – jeg HAR et problem, ved det godt – men nu er det altså slut! Nul alkohol og sukker, hvidt mel og pasta.
Tror jeg bliver sur de næste dage. Det plejer jeg at blive. Så lad være med at fortæl mig at det her indlæg var kedeligt – det ved jeg godt selv, men bærer nag og bliver hidsig hvis i siger det!
Og nu vil jeg gå ud og spise… en gulerod. Suk…
Jeg er jo ved at tage kørekort – med 17 års forsinkelse, og uden det store medfødte talent for det.
Jeg er kommet til at tilmelde mig teoriprøve i morgen, men tror faktisk ikke jeg er klar: dumpede 3 ud af 4 tests jeg tog som øvelse i går…
Så jeg burde faktisk sidde og teste og teste nu, for det koster 800 kr at gå om – det voksne og fornuftige ville være at øve mig hele dagen.
Har i stedet lavet aftale med hele to sæt gæster: vi bliver 13 til kage og kaffe, og 10 til aftensmad. Uden anden grund, end at det er søndag…
Har bagt 70 cupcakes med konditorspiren Hulk, læst en halv bog, gjort rent på 1/4 af badeværelset, badet to af børnene, trænet superbaby i at kravle på græs, klippet en madopskrift ud af avisen, mailet til 4 venner, skrevet to ting på min fødselsdagsønskeseddel, skiftet fedthalemusens bur, overvejet at slå det meterhøje græs, klippet Hulks pandehår(skævt), forsøgt at smelte
skumfiduser i mikroovn, gjort
mikroovn ren, rykket en bunke papirer over i en anden vindueskarm, grinet af en tegning ninjaman lavede, ladet som om jeg grinede af vittighed krea-Girl fortalte, pakket tøj til lejrtur sammen med krea-Girl(hele næste uge er hun væk), læst en kageopskrift højt, tilladt frk fantastisk at bage boller hun selv bestemte hvad skulle i og forsøgt at hindre superbaby i at slikke på alle vores vinduer.
Så hey – det er jo ikke MIN skyld at jeg ikke har fået trænet teoriprøver, vel?
Suk… Nogen der gider tage den for mig?
Min næstyngste på 4 år, skal jo være konditor, når hun bliver stor (og være mor til tvillingedrenge der skal hedde “Nik og Jay”).
Hun nærlæser bagebøger, vil hele tiden bage, og bliver rasende når hun ikke må.
I går opdagede vi en butik der solgte alt muligt konditortilbehør og sukkerfigurer, og jeg lod mig lokke til at bruge 250 kr – vi ikke har – på påskekrymmel, kanincupcakeforme og sådan en dims til at sprøjte glasur ud.
Ninjamans forældre kommer i morgen, så det fik konditorspiren til at fremstille 30 cupcakes – næsten uden hjælp.
Nu mangler der bare lige en oprydning… Tror ikke hun er helt så ivrig efter at tage den selv!
Dagens bedste spørgsmål, kom da vi målte smør af.
Barn:”er det egentlig lavet af mælk? Og er det ko-mælk eller mor-mælk?”