01/9/18

Om nye platte kalenderdyr

Da Maren jo i år ikke har lavet sin fine familiekalender, der sidste år reddede os fra en potentiel fadæse a la det horrible muse-kalender-år, var vi nødt til at lede efter noget nyt.

Boghandleren havde overraskende få med anvendelige, store skrivefelter, så feltet var snævret ned til to: den med nøgne mænd, og den med dyreunger. Dyreunger vandt, med stemmerne 1 til tre, og til gengæld insisterede jeg så på at mellempigerne skulle nedtone dens horrible nuttethed, med tegninger og spas.

Dette gjorde de med stor entusiasme for nogle år siden, hvor min yndlingstegning på alle måder var denne her:

Haha, den er altså stadig sjov!

Januars nuttede sælunge var loge lovligt plat, men kom til at se sådan her ud, og jeg glæder mig allerede til at se resten af årets børnevid og tegninger:

05/5/14

Om tarvelige venner

Så er det jo blevet Maj, og endnu engang er nogle sagesløse dyreunger blevet udsat for pigernes tusser:

Jeg griner stadig højt hver gang jeg går forbi den, og forestiller mig en speakerstemme, der siger ting som: “Tage havde længe vidst, at Brian ikke var en lige så loyal ven, som han selv var – men det her var alligevel dråben!
Heldigt at Tage netop havde investeret i en stor dunk benzin og en æske tændstikker – og at han vidste hvor Brian gemte sit lager af kål og bønner….”

04/15/14

Om ællinger med attitude

Der er flere der har spurgt til, hvad kalender-ællingens skæbne egentlig blev.
Den indså at den aldrig ville blive en svane og kom ud i noget rod, med lettjente narkopenge, og hurtige motorcykler.
Nu er den leder af rockergruppen “mc ælling”.
Tror de har klubhus, nær Damhussøen.

Forudsigeligt nok…

03/17/14

Om kalendere

Hele 2013 så vi på verdens grimmeste kalender, som jeg – i et svagt øjeblik – havde ladet børnene vælge.
Vi plejer at have en kalender der er til at holde ud at kigge på, for den hænger ret synligt i køkkenet.
Tror den flotteste vi har haft, var en med fotos af Hokusai, og den jeg havde det festligst med at se på, var en med sort/hvide kunstfotos af halvnøgne tahitianske mænd.
I år glædede vi os derfor til at udskifte de kiksede mus – men i boghandlerens store udvalg, var der kun to, der havde store nok “skrivefelter”: en med klæbrigt-nuttede dyreunger, og en med endnu mere klæbrigt-nuttede Justin Bieber…
Dyreungerne vandt, med stemmerne 5 til 1 – men det var stadig en lidet overbevisende sejr, for vi forældre havde helt sikkert helst valgt noget andet!

Men nu har vi fundet den ultimative løsning: hver ny måned, skiftes vi til at pynte dyreungerne, med en sprittusch.
Dette har foreløbigt ført til:

“luft-i-maven-zebra”