Om det der kærlighed – føljeton del 5
Føljeton del 5 – om hvordan Ninjaman og jeg blev kærester.
Den næste dag på rus-turen, undgik han mig…
Når jeg kom ind i et rum, gik han.
Jeg tænkte meget på ham, og holdt hele tiden øje med hvor han befandt sig, mens jeg lod som om jeg fordybede mig i et spil med nogle fyre fra vores hold.
Da aftenen faldt på, var det mig der havde bartjansen.
Jeg havde helt glemt at vi havde meldt os til alle de samme vagter, men pludselig stod han der.
Jeg kunne dufte hans deodorant, for vi skulle stå tæt, for at kunne være to bag disken.
Han så stadig sur ud.
I lang tid talte vi ikke sammen, solgte bare øl.
Han havde taget en masse cd’er med hjemmefra, og begyndte at pille ved anlægget.
Jeg havde nogle af de samme cd’er selv, og nynnede med.
Og gradvist begyndte vi at tale sammen igen, først om den sang vi hørte, så om bandet der spillede den, så om brit-pop, derfra videre til musik generelt – og pludselig var vores bartjans slut, og vi gik ud for at ryge.
Vi begyndte at gå, ligesom dagen før.
Gik rundt under stjernerne og talte og talte, om alle mulige personlige ting, man normalt ikke fortæller næsten fremmede – hvis nogen overhovedet. Vi må have gået i flere timer.
Sent om natten kom vi tilbage.
Der var nogle andre der lå og kyssede i min køjeseng, så vi endte med at ligge i hans, med vores jakker som dyne, mens vi hviskede videre sammen.
Han duftede af natteluft, cigaretter, æblejuice og sæbe, og tæt på kunne jeg se at det slet ikke var eyeliner han havde på, men bare rigtigt sorte øjenvipper.
Jeg faldt i søvn med hovedet på hans arm, og vågnede ved at han lå og så på mig.
Vi havde åbenbart nemmest ved at tale sammen, når vi ikke kunne se hinanden, så her i morgenlyset, var det svært at finde ordene igen. Vi talte ikke sammen, mens vi pakkede vores ting, og hjalp med at rengøre hytten.
Han fulgte mig til mit tog, stadig uden at vi rigtigt talte sammen.
Jeg så ham stå tilbage på perronen, og følte at mit liv strammede over skuldrene…
(fortsættes)
