Om hvornår man ved det er ægte kærlighed
Mens min søster og min fætter på skift passer børneflok, nyder Ninjaman og jeg Berlin i fulde drag; går ture, spiser masser af god mad, sover længe og taler om alt det vi normalt ikke har tid til i hverdagen.
Føler os snart oplagte og klar til Ninjaens næste runde skanninger og operationer.
Det er fantastisk – og Berlin er fantastisk!
I dag gik vi forbi en smart butik, hvor en modefotograf tog fotos af pænt udklædte kærestepar.
Vi havde følgende samtale, der for mig cementerede hvorfor vi er så gode til at være kærester – nu på nittende år.
Ninja:” Der er vist ikke taget rigtige fotos af kun os to sammen, siden vi fik børn. Kunne det ikke være sjovt? Sådan et “bare-kom-an-kræft-foto”?”
Mig:” kun hvis vi kan være klædt meget fjollet ud.”
Ninja:”selvfølgelig!”
Mig:” vi skal ligne et pladecover fra 80erne! Ingen af os må smile, okay?”
Ninjaman:” Hvad med at ligne postapokalyptiske zombie-jægere? Er det ikke mere os – og i god tråd til den samtale vi har haft hele morgenen, hvor du planlagde hvem der skulle med på A-holdet, når zombierne kommer?”
Se det er altså ægte kærlighed!
Og her er billederne – der blev en blanding af zombie-jægere /pladecover.
Fotografen tænkte muligvis at vi var skøre.
Hun har muligvis ret.
