11/1/21

Boganmeldelse: “I det fjerne”

Anmeldereksemplar.
“I det fjerne” er en vild fortælling, fortalt med en lavmælt inderlighed, der får den til at gå lige i hjertet.
Drengen Håkan rejser med sin bror fra Sverige til New York i 1850erne, men inden de når så langt bliver de væk fra hinanden og Håkan havner i San Francisco i stedet.
Håkans eneste fokus er at komme til New York og finde sin bror, men for en fattig, uuddannet dreng der ikke taler sproget, er det uoverskueligt. Det er ikke småting den unge Håkan udsættes for på sin lange rejse. Persongalleriet er en broget flok: guldgravere, dusørjægere, videnskabsmænd, indianere, nybyggere og kvaksalvere, men stærkest står han alligevel selv, den tavse hovedperson, en renfærdig og nøgtern kæmpe, der forstår sig på naturen og på at overleve, men ikke på hvad der rører sig i menneskers sind og gang på gang svigtes eller udsættes for uhyrligheder.
Forfatteren har lånt med løs hånd fra Iliaden og Odysséen, hvilket helt slog benene væk under mig – det er en helt fantastisk kombination, og utroligt elegant udført.
Bogen har siddet i mig lige siden jeg læste den. Den blå himmel, den endeløse prærie, kæmpestore Håkan der slider sig frem gennem landskabet, i sin særprægede pels syet sammen af skind fra mange dyr. En stor, smuk roman, som man bør unde sig selv at læse.
5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
udgivet på Lindhardt og Ringhof, september 2021