Boganmeldelse: Sissel-Jo Gazans “Hvide blomster”
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men min overdrevne begejstring er 100% ægte
Jeg har været virkeligt vild med Sissel-Jo Gazans forfatterskab lige siden “Dinosaurens fjer” for mange år siden slog benene væk under mig, med sin unikke blanding af stemning, spænding og fantastisk nørderi. For nogle år siden var “Blækhat” en af de bedste bøger jeg læste det år – og i år er hendes helt nye “Hvide blomster” altså årets bog for mig, helt uden sidestykke.
Jeg har altid syntes der er noget fascinerende og uendeligt charmerende over folk der virkeligt går op i noget særligt som de kan videregive på en spændende måde, og det er det Gazan altid gør så eminent godt. I “Blækhat” blev der nørdet graffiti og svampe, i denne er det botanik og tatoveringskunst der er omdrejningspunkt (hvilket har fået mig til virkeligt at overveje om jeg ikke burde få bare en lillebitte tatovering selv snart.)
Bogens hovedperson er den 14 årige Jenny, der bor på Samsø med sin mor Kisser, der med åbne arme tager imod unge mennesker der har været udsat for grimme ting og har brug for særlig omsorg.
Jennys oldefar var en berømt botaniker, og Jenny bruger meget af sin fritid på at gå i hans fodspor og indsamle og tegne blomster. Jennys nærmeste veninde er hendes jævnaldrende kusine og nabo, Tessa, der bor i en rodet familie med en misbrugsramt mor, der har børn med flere forskellige mænd, og derudover også tjener penge på at passe utilpassede plejebørn. Ved bogens start er plejedatter Bettina forsvundet, og kusinerne bruger meget tid på at forsøge at opklare hvad der er sket med hende. Læser man bagsideteksten lyder bogen som om det er en slags krimi, men Bettinas forsvinden er ikke det væsentlige, og jeg synes den har mange flere lag end en traditionel krimi.
Tessas far, Jennys forgudede onkel Jimmy, er ligesom Jennys mor og pigernes morfar Palle tatovør, og lever et omflakkende liv hvor han får rodet sig ud i en masse småkriminalitet. Det er beskrivelsen af familiens relationer og de begivenheder der har formet de mennesker de er blevet der driver historien, og personerne fremstår alle helstøbte og levende, med alle deres fejl og mangler. Jeg er helt vild med morfar Palle, hvis livshistorie afdækkes gennem bogen. Han står helt tydeligt frem, med sine fejl og mangler, men også med en levende personlighed.
Også bogens mange bipersoner er meget troværdige, og beskrivelserne af livet på samfundets bund er genkendelige og hjerteskærende.
Det lille lokalsamfund ved godt hvor der foregår omsorgssvigt og småkriminalitet, men ikke mange handler på det – kun Jennys mor, der bl.a. fodrer på lille omsorgssvigtede Nicklas og lader ham hænge ud hos dem når han har behov – i starten til Jennys irritation.
Det er ikke småting der sker på Samsø: rockere, pædofili, omsorgssvigt, mordbrand, forsvindinger og andre grumme ting, men det er fortællingerne i familien der gør de største indtryk. Hemmelighederne, måderne at handle på, loyaliteten over for hinanden. Og en masse om hævn.
Det er en absolut fremragende bog, smækfyldt med historier man både væmmes ved, røres over og gribes af.
En stor, stor anbefaling.
5/5 stjerner
(Det ene boglink er et Reklamelink, og min nevøs lille arm er tatoveret med en fake-tattoo fra forlaget )
