Om sexede instrumenter
Ninjaman har masser af rytme – danser godt, synger godt, og spiller trommer.
Som teenager vidste han godt, at tøserne havde svært ved at modstå musikere, så han anskaffede sig et trommesæt og et band, og var midtjyllands bedst scorende teenager.
Smart hår, bar overkrop, skinnende trommesæt og rytmesans – han kunne ikke modståes.
Helt så målrettet var jeg ikke, da jeg begyndte at spille musik.
Jeg havde tænkt over scorefaktoren – for så havde jeg nok valgt et andet instrument.
På en ferie med mine forældre, så jeg en gammel inder spille på det smukkeste instrument jeg nogensinde havde set.
Skinnende blankt, rødt, og med perlemorsknapper.
En trækharmonika.
Jeg sad en hel aften og stirrede betaget på at han spillede – og plagede mig til at få lov til at gå til det, da jeg kom hjem fra ferie.
Jeg gik til det i tre sæsoner.
Ikke fordi jeg kunne lide det.
Ikke fordi jeg havde talent.
Ikke fordi jeg øvede mig.
Ikke fordi jeg lærte en skid.
Men fordi:
1): min stakkels harmonikalærer havde kun en enkelt elev: mig, boede hjemme hos sin mor og var lidt allround sølle. Jeg nænnede ikke at fortælle ham at jeg ikke gad alligevel…
Og
2): instrumentet VAR altså flot og skinnende…
Men spille kunne jeg ikke.
Gad ikke øve mig, glemte noderne, og havde absolut ingen rytmisk sans.
Efter de tre sæsoner syntes min lærer at jeg var nødt til at deltage i musikskolens store forårskoncert.
Der sad jeg så, under projektørlys, på en stor scene, med crepet hår og laksko, min flotte røde harmonika – og intet talent. Havde knapt nok gidet øve.
Jeg hakkede mig gennem “when the saints”.
Iiiiiiiih-ihhhhhh……..ih-ihhhhh…. Iiiih…
Iiiiiih…ihhhhhh…ihhhhhh…iiiiiiiiiiiiiiih.
Det tog 100 år.
“Sådan der skal I ikke synge!” hørte jeg korlederen sige til det dygtige kor, der skulle på efter mig.
Og der stoppede min glorværdige harmonikaspilkarriere så.
Men mine børn? De har arvet deres fars rytmiske evner, allesammen. Ingen af dem har udvist interesse for harmonikaer.
Frk fantastisk har endda arvet sin fars talent for rockstjerne-karisma også – og spiller trommer.
“Drengene sagde at en pige ikke kunne – så de kigger hele tiden på mig når jeg spiller!” sukkede hun glad, og slog med sit lange hår.
Der skal vist holdes øje med hende om 8-9 års tid…
