Om opmuntringsgave
Jeg troede ellers jeg var lidt ligeglad med det der køreprøve i dag, fordi jeg jo alligevel ikke regnede med at bestå.
Min krop var lidt af en anden mening, så da jeg lå i min seng i går, begyndte jeg at blive rigtigt nervøs…
Startede bare som lidt nervøs sitren i baghovedet – endte med at jeg lå og var helt stiv af skræk, og fortalte mig selv, at jeg jo ikke duede til noget som helst, var en sur mor og en fraværende kæreste, en kedelig blogger, en fattig idiot og helt sikkert elendig bilist.
Sådan lå jeg til kl 3 i nat, hvor superbaby vågnede med mavekneb. Det hjalp på humøret at trøste hende og jeg faldt i søvn.
Jeg bliver hentet af min Kørelærer om en halv time, så kan ikke nå det store fødselsdage-morgenmad eller gaveåbning(ved pigerne knoklede med at lave noget i går) – men jeg åbnede denne fantastiske gave, som jeg nogle venner har købt til mig i Barcelona: en diller-formet stegepande!
Nu er mit liv lige blevet 10% bedre, for sådan en manglede jeg totalt!
Det må være et godt tegn…
