09/6/18

Om 12 års fejringer, og gaveideer

Min næstyngste, den tossede tegneserietegner, fylder 12 år her d. 11 September. Vi bliver 16 mennesker (familie) til midddag, på en plain tirsdag hvor jeg skal på arbejde inden; og så har middagens endda tema: USA.

Jeg tror det er ironisk anti-Trump-agtigt ment, men menuen er ihvertfald meget amerikansk: hun har fundet opskrifter på mac’n’cheese, brownies og cornflakes-panerede kyllingefileter i denne kogebog, (Reklamelink) der er en af hendes favoritter, og som hun selv har lavet med fra flere gange. (På et tidspunkt var hun også ude i noget med at lave en mexicansk kage, der skulle have en mur af brownies omkring, men den plan faldt til jorden, SF mangel på mexicanske kageopskrifter)

Denne gang er det mig der skal stå for at lave maden, og jeg synes ikke det lyder som “gæste-mad”. Altså: forstået på den måde, at jeg synes det ikke er så festligt; og der mangler tilbehør og alternativer til de to ting. Men selvfølgelig skal hun da have de ting, jeg ville bare også gerne have lidt ekstra,

Er der nogle af Jer der har gode forslag til amerikaneragtige retter, der er nemme at lave og ikke for dyre, og passer til paneret kylling og mac’n’cheese? Please?

Gaveideer til (skøre) 12 årige:

Hendes far holder fri med hende, og giver hende en tegning, der er et gavekort til hele dagen fra os begge: Fish n’ Chips fra Torvehallerne til frokost; en kage fra Mette Blomsterberg til dessert, og et par nye bukser fra H&M, som hun selv må vælge

Nem tjans, og noget hun helt sikkert bliver glad for!

Jeg har så fået tjansen med at købe gaver fra alle bedsteforældre. Heldigvis er hun altid seriøst sjov at købe gaver til, for hun har mange skæve interesser og bliver virkeligt glad for stort set hvad som helst. Foreløbigt overvejer jeg at købe disse ting til hende, og jeg synes det er så sjove ting at jeg tænker I måske gerne vil se. (Linksene er sådan nogle reklame-nogen, der betyder at jeg får en procentdel hvis i køber gennem dem)

3D doodleren har hun ønsket sig virkeligt længe, men jeg har ikke rigtigt troet på at den virkede rigtigt. Hun prøvede den dog hos en ven forleden, og det virkede fremragende, så jeg er ret sikker på at hun skal have sådan et sæt, nu hun både er god til at tegne og finde på.

Hun har et eller andet med enhjørninger, trods det at hun ellers ikke er den nuttede type, så jeg ved at hun skal have et eller andet enhjørningeagtigt, men har ikke valgt hvad endnu. Bare som ekstragave, nu hvor resten af pengene går til doodleren.

Jeg synes enhjørningebamsen her kombinerer det nuttede med det aggressive – lidt ligesom hende selv.

Men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt hun er ved at være for stor til bamser, og overvejer derfor også nakkepuden og det grædende stearinlys.

Uundværlige ting!

Ellers kunne det være et par gode krea-ting, eller noget lyserødt til værelset, hun får som ekstragave.

06/28/18

Om at forære andre døde dyr i gaver

For en del tid siden bloggede jeg om,  min mormor, der forærede os et dødt firben i gave.
Det er en af de oftest fortalte anekdoter om min mormor – på linie med historierne om hendes intense had til katte. Sælsomt eftermæle, når nu hun også havde mange andre gode kvaliteter og var et klogt og skørt menneske, men det døde firben har alligevel taget prisen for den særeste gave jeg nogensinde har modtaget.

Indtil min fødselsdag i år…

Min moster begyndte at gnække af  fryd ved tanken om min fødselsdag allerede flere uger inden.

”Det er en GOD gave du får!” Proklamerede hun, med et fiffigt ansigtsudtryk, der på alle måder gjorde mig nervøs over; hvad hun mon opfattede som “god”.

”Den er til minde om din mormor!” Sagde hun, da jeg skulle til at åbne den, og ud for pakkens form regnede jeg med at det var et foto i ramme. Måske et flot, gammelt familieportræt?

Her er beviset for at skørhed åbenbart kan strækkes over mange generationer:

Eneste bekymring jeg har, er at den pressede, døde frø min moster gav mig, er mindst dobbelt så stor som det døde firben jeg fik af min mormor.

Hvis det hviler på mine skuldre, at forære døde dyr til kommende generationer, må jeg vist lære at presse en kat til mine børn, og en hest til mine børnebørn, bare for at holde stilen?

06/27/18

Om at være midtpunkt

Jeg er barnligt glad for at have fødselsdag, og sætter virkeligt pris på alle former for selskab og fejring.

I år var jeg hjemme med sløjt barn på selve min fødselsdag, men blev til gengæld fejret behørigt senere, af hele min familie: min moster, min kusine og min far, samt min fætter og søster, med deres unger og ægtefæller.

Da jeg heller ikke havde fået fejret overstået eksamen, synes jeg det var på sin plads at glemme alt om hullet budget, og købe sushi gennem sådan en deal-ting og producere tre lagkager. (Nej – der er ingen der bruger mig som finansiel rådgiver…)

Maden var rigelig, selskab hyggeligt og gaverne helt fantastiske:

– jeg skifter job efter ferien, og får meget længere til arbejde, så hele familien havde splejset til den fineste cykel jeg nogensinde har ejet, nemlig dette grønne vidunder:

Verdens største overraskelse, og langt større end de gaver vi normalt giver! Min gamle cykel er en 16 år gammel skrammelbunke, og det her er den vildeste forskel!

– Af min flotte Ninjaman, fik jeg disse vanvittigt fine øreringe, som jeg har ønsket mig længe. (Ad-link)

– Ældstebarnet gav en tegning og en kaktus, og de tre mindste en hjemmelavet gavekurv med snacks og badesalt og et kort hvor de lovede at vaske mit hår og varte mig op:

Kortet har de selv lavet, ved at klistre deres ansigter på et spillekort.

Man skulle tro at med al den kærlighed, gaver og festivitas ville jeg føle mig som det vildeste midtpunkt.

Dette var ikke helt tilfældet: min fætters baby er så hypnotisk nuttet, at jeg opgav at konkurrere om midtpunktsstatus ret hurtigt.

”De ligner hyæner om en død zebra” var der ellers en der forsmået mukkede, da de kurrende kusiner, flokkedes om det flæskelårede vidunder.

I virkeligheden deler jeg gerne midtpunktstatus med ham her. Det er fuldstændigt fantastisk med nye babymennesker i familien – og så endda noget så sjældent som en dreng! Om få uger gør min søster min fætter kunsten efter, og føder en dreng mere. Min næste fødselsdag er der derfor sikkert ingen der bemærker om jeg er der eller ej – men nøj, hvor jeg glæder mig alligevel!

05/28/17

Om en syvårig

Vi regnede forleden ud, min mand og jeg, at vi lige om lidt har oplevet at have et barn der har fødselsdag hele 44 gange. 44! Det er flere fødselsdage end jeg selv har holdt – og så tæller jeg ikke engang med, at de ofte er blevet fejret mere end en gang, hver gang…

Min lillebitte mindsteunge fylder 7 år på lørdag. Man skulle tro jeg var hærdet efter at have oplevet 43 markeringer af årsdage for et af mine børns ankomst, men nej: jeg bliver lige overrasket  hver gang en af dem fylder år.

Ønskesedlen har hun selv skrevet:

image
“Sjippetov, Tivoli, svømmehal, vandballoner”. Derudover ønsker hun sig også en badedragt, dykkerbriller, og et løbehjul.
HVAD ?? Min mindstebaby kan skrive?

Læse kan hun også. Det er kun et par uger siden at hun opdagede at hun kunne læse, og jeg får dagligt læst højt af spændingsromaner, som fx “Sif så en kat” og “Bo har en is”.
Simpelthen så hyggeligt at have en lille læseunge siddende på skødet, mens hun omhyggeligt staver sig igennem teksterne.

IMG_3166
Jeg kan tydeligt genkalde mig hvor lykkelig jeg selv blev da jeg knækkede læsekoden, og glæder mig over at hun finder det lige så sjovt som jeg husker det.

I dag kommer familien til pizzafest. Her til morgen kom hun ind og lå og nussede i min seng, mens hun frydede sig over forestående fejring, og  vi talte om hvordan det var at blive lige netop syv år.

“Mit hoved er vokset, fordi min hjerne er vokset af alt det jeg ved, kan du se det?” Spurgte hun, og det kunne jeg måske godt se, nu hun sagde det. “Sådan er det at blive syv år.”

Nå, nu hopper fødselaren foran mig, og vil have lov til at hjælpe med at rulle pizzadej ud. Så når jeg ikke frem til de sædvanlige sentimentale pointer, om hvor hurtigt tiden går.

Dem må I have tilgode til det rigtige fødselsdagsindlæg!

09/11/16

Om kartoffel-entusiaster

Min næstyngste datter, der generelt er madglad, har en absolut favoritspise: kartofler.
Brasede, bagte, kogte, stegte, i alle tænkelige varianter: hun er fan!
Som 2-3 årige tegnede hun udelukkende tegninger af kartofler: små runde ting, nogle gange med øjne, og nogle gange en hel familie af dem, men det var stadig kartofler.

Hver dag havde hun nye kartoffeltegninger med hjem fra børnehave.
Da det havde stået på over et år, gav hun en dag en tegning til sin far, der lignede de sædvanlige kartofler – men denne havde ben.

“Næ… Har du tegnet ben på din kartoffel denne gang?” Spurgte han , og fik et fornærmet svar:” nej! Det er da dig far! Kan du ikke engang se det?!?”

Han blev så beæret over at være den første person hun tegnede, efter at have tegnet over 500 kartofler, at han fik tegningen tatoveret bag på sin læg:
image

Nå, men i dag fyldte hun svimlende ti år, den lille kartoffel-elsker.
Hele familien kom til frokost i haven, og fødselaren har brugt de sidste tre måneder på at planlægge menuen: kartoffelbuffet!

Kartoffelmos og hasselbagte kartofler blev i sidste øjeblik droppet på grund af pladsmangel i oven og på kogeblus, så derfor nød vi istedet en menu bestående af brunede kartofler, kartoffeltærte, pommes frites, kartoffelsalat, flødekartofler og noget ikke-så-vigtigt kød.
dsc_0075
Havde jeg haft råd, ville jeg have købt kartoffelkager til dessert, men vi var 16 mennesker, så det endte med fødselsdagsbarnets hjemmebagte chokoladekager og en fantastisk dag i solen på terrassen.
dsc_0073

Når jeg ser på min store-lille ti årige – eller hendes tre søstre – bliver jeg indimellem ramt af en bølge af taknemmelig undren over hvor storslået naturen har kunnet blande mine og deres fars gener, til de her vidt forskellige, awesome små mennesker.
Taknemmelighedsundren er altid stærkest omkring deres fødselsdage – og svagest når de i perioder skændes så det brager.

Det er en vild oplevelse, det der med at se sit barn gå fra hjælpeløs lille nyfødt til ranglet, klog, sjov , skør, selvstændig ti årig, og jeg føler mig beæret over at have fået lov til at blive hendes mor.
image
Det er få øjeblikke siden at hun var denne her lille storknoldede basse, og nu er hun sådan en fin, stor unge, der har formået at vende sin egen uhæmmede kartoffel-eufori til en fest, vi andre kan være en del af.

05/31/16

Om heste og trusler

(Indlæg mærket som sponsoreret, da det omtaler playmobil modtaget som gave, og indeholder et affiliate link – men det handler mest om heste og trusler;))

På søndag er mine to yngste børn inviteret til fest af Playmobil og Mannov, for at fejre Playmobils nye hestestaldstema.

I indbydelsen står der at børnene får lov til at ride på ægte levende ponyer – hvilket lidt skræmmer livet af en gammelhestefobiker som mig, men jeg er nødt at stille tappert op – med risiko for at mine døtre bliver ædt af ponyer, for de glæder sig ustyrligt, og den glæde skal mine fobier ikke tage fra dem.(Glædede de sig lige så meget til at ride på zombier, ville jeg dog gribe ind).
Sammen med invitationen fik de en lille pakke med nogle playmo-heste, som mindstebarnet og nabopigen har leget med i båndsløjfe lige siden.
DSC_0027
Mit mindstebarn har fødselsdag om få dage og overrakte mig, med snedig mine, to breve, hun havde tegnet på brevpapir stjålet fra en storesøster (ikke et populært move iøvrigt).
Det brev jeg skulle åbne først, indeholdt denne tegning:
_20160517_210036
“Det er mig, der hopper rundt af glæde, fordi du giver mig en levende hest i fødselsdagsgave!” erklærede hun og tilføjede “det hedder en ønskeseddel, og det er sådan noget børn laver, så faren og moren ved hvad de skal købe!”

Jeg begyndte på en forklaring om hvorfor en hest var en dårlig gave, men blev afbrudt med et:” du skal også åbne det andet brev!”

Fastheden i hendes stemme fik mine hænder til at skælve svagt da jeg åbnede konvolutten, hvor jeg fandt denne tegning:
DSC_0014
“Det er dig mor! Det er hvor du har købt en is til dig selv, istedet for en pony til mig – men så sad din tunge fast på isen… Du kan tro det gør ondt, når en tunge sidder fast på en is…”

Noget ved hendes formulering, fik hende til at lyde som en erfaren torturbøddel, hvilket er ret skræmmende, men jeg tror ikke jeg falder for truslen.
Hun må nøjes med plastikheste – og så må jeg overveje om jeg vil undgå is resten af sommeren.
Bare for en sikkerheds skyld!

05/23/16

Om fejring af seks årige, operation og gode dage

“Det har været den bedste dag i hele mit liv!” sukkede min næsten 6 årige da jeg kyssede hende godnat i går aftes, og fik flere ugers bekymringer til at føles som om det var det værd.

Vi fejrede hendes kommende fødselsdag i går, med 17 børnehavevenner.

Alle bekymringerne over hvordan vi skulle få plads til så mange mennesker indendøre, blev gjort til skamme af det fantastiske vejr; alle mine bekymringer om hvordan jeg skulle underholde sådan en flok blev blæst væk af mit fantastiske planlægningsteam (bestående af mellempigerne og deres bedste ven); og alle bekymringerne om vi mon måtte aflyse i sidste øjeblik hvis Ninjaman fik operationstid akut, var heldigvis også unødvendige.
Overlægen ringede søndag morgen, lige inden gæsterne kom, og fortalte at de ville operere torsdag, og det er en kænpelettelse at vide dato, efter så lang tids venten. Nu skal den næste måned med smerter bare gå hurtigt!

IMG_20160522_092255

Mit fødselsdagsplanlægningsteam har brugt to måneder på at øve og planlægge skattejagt, ud fra denne fabelagtige og billige bog – komplet med skattekort, koder og en god historie.
Kan klart anbefale den bog.

(link er affiliate, og bogen modtaget i gave, men den er helt ægte superinspirerende til ambitiøse planlæggere!)
DSC_0037
Bagefter lavede de cirkusforestilling for de benovede små, poppede popcorn og lavede candyfloss, og det var en begejstret flok børnehavebørn der vinkede farvel klokken 15, og overlod os til en anseelig oprydning, efterfulgt af hyggelig aftensmad og generøse mængder hvidvin, med vores omsorgsfulde naboer.

At midtpunktet for al den festivitas siger at det var den bedste dag i sit liv, fylder mig med taknemmelighed, for jeg ved at den næste måned efter operation bliver op af bakke igen.
Dage som denne burde kunne lægges på flasker og hives frem igen på de barske dage – jeg ville klart købe en hel kasse!

06/21/15

Om aftagende talenter

Det er min fødselsdag i dag: svimlende 40 år.
Kan stadig ikke helt forstå at det virkelig er mig der er blevet så gammel – føler mig mere som eksempelvis en lidt slidt 28 årig, det meste af tiden.

For to år siden skrev jeg dette her blogindlæg , om hvordan jeg som barn, følte at jeg blev en lille smule mere talentfuld og fabelagtig, for hver ny fødselsdag jeg rundede.
Dette er absolut ikke tilfældet når man fylder 40, kan jeg nu konstatere…

Jeg fejrede mig selv for fuld skrue i går og i nat, med alle de mennesker jeg holder mest af; 19 børn der jublede rundt og legede; kagebord; chili con carne; de smukkeste taler(fra min mor, min søster, min fætter og min ældste ven, Pelle), flag; dans og musik; drinks og havelamper.
Og flere drinks…

Som aftenen skred frem, observerede jeg hvordan de nye talenter udeblev – og ikke nok med det: ting jeg plejede at være ret god til, blev jeg gradvist dårligere og dårligere til.
Særligt efter midnat, da den høje alder trådte officielt i kraft.
– jeg blev mærkbart dårligere til at tale rent. Snøvlede sært i lange ord, som ellers er mit varemærke.
– blev mere usikker på benene
– dårligere til at danse
– dårligere til ikke at være pinlig
og da jeg vågnede i morges, var jeg markant ringere til at rejse mig op, og til at tænke sammenhængende tanker.

Jeg aner en klar sammenhæng, mellem fremskreden alder, og den pludselige forringelse af talenter!
tumblr_ni8zixiSDD1rpc4xao1_500

06/3/15

Om fem årige babyer

I aften, kl. 23.35, er det fem år siden mindstebarnet kom til verden, hjemme på gulvet i stuen.
Fem år!!

image

Vi synes alle fem stadigvæk at hun er en nuttet lille baby, og både forældre og storesøstre slæber hende gerne, når hendes små buttede ben bliver trætte på gåture, og hvis hun gør noget, der får en af os til at hæve stemmen, så behøver hun bare bæve lidt med underlæben, før vi allesammen står klar og trøster.

Heldigvis har hun en personlighed der kan bære al den forkælelse: hun er empatisk, hjælpsom, glad, har en sort, sort humor, og er utroligt beskeden.
Således er hendes eneste rigtige ønsker til dagen en fridag – og en pruttepude.

Så det får hun.
Ninjaman og jeg har begge taget fri, og har lovet hende en tur i svømmehallen.

Ældstebarnet er i Tyskland på lejrtur, men mellempigerne henter vi tidligt fra skole, og så tager vi sandsynligvis i Frederiksberg have med madkurv, og leger det er ferie.

image

Synes det er vildt så meget børn ændrer sig, på så få år. Her er fødselsdagsungen som nyfødt, 1 år, 3 år(med tårer i øjnene af rørelse over fine plastiksmykker), og nu, som fem årig.

Nå, nu må jeg hellere komme i gang med dagen. Der er en glad fødselsdagspige der skal vækkes, med smilehuller, der skal kysses!

06/24/14

Om gaver og gode undskyldninger

Jeg fik i øvrigt et væld af fine gaver, selv om jeg ikke havde kunnet finde på noget at ønske mig: en biftur, noget antirynkecreme (tak for hint), mascara, to par fine øreringe, de hemmelige sko, en virkeligt blød cardigan, sprut, tørklæde og så nogle fine hjemmelavede gaver fra pigerne:

20140624-130956.jpg
Skålen her, formet som en slange, har mellempigerne lavet i deres keramik-valgfag i skolen.

Ældstebarnet havde også lavet noget, men det var gået i stykker, så jeg fik i stedet denne her, som er en ide’ jeg helt sikkert vil huske:

20140624-131149.jpg
Et gavekort til de andre gaver hun giver mig!

En fabelagtig gaveide’, der kan bruges hver gang man ikke lige har nået det der med at købe gave!

Der bliver hverken lovet noget med hvad det er, eller hvornår det kommer – jeg kan bare gå og glæde mig på ubestemt tid.
Er meget glad og imponeret – og hun syntes også selv at hun var ganske morsom.