Så er fejringen af mindstebarnets 3 års dag overstået.

Der er noget helt magisk over lige netop 3 års fødselsdage, som er den første de er store nok til at fatte hvad handler om, og samtidigt er de så nuttet selvfede i den alder, at de rigtigt labber opmærksomheden i sig.

I weekenden kom den lille fødselars tre små veninder på besøg, og de fire småpiger var så nuttede, at man hele tiden havde lyst til at bide dem i kinderne.

Ingen af dem havde været hjemme og besøge andre før, og hverken storesøstrenes cirkusshow eller Ninjamans pasta med kødsovs, kunne trække dem væk fra legen med de sæbebobler de selv havde givet fødselsdagsbarnet.

Vi havde lidt fejlbedømt mængden af bleskift med fire blebørn i huset – og ikke forudset at en af dem kunne finde på at skifte sin egen (godt fyldte) ble inde i stuen – men alt i alt var det vildt hyggeligt, og ret overkommeligt.

I går havde hun så rigtigt fødselsdag, og startede dagen med at åbne fint indpakkede plastikjuveler(der gjorde hende så lykkelig, at hun fik tårer i øjnene), en orange slikkepind og et sæt vinger fra søstrene, og efter at have strålet lidt i opmærksomheden erklærede hun, at nu ville hun gå ud i haven og flyve lidt…
Hun havde forestillet sig at vingerne virkede, men tog skuffelsen pænt.
Især efter ti runder fødselsdagssang i træk…

Vi tog hende med i zoo, for det var det eneste hun havde ønsket sig, og vi blev så udmattede, at det endte med takeaway, istedet for at stå og fremstille frikadeller.
Jeg har ikke bestilt takeaway, siden jeg boede på kollegie, og vi altid var en masse tømmermændsramte mennesker, der bestilte fedtede pizzaer og klistrede pommes Frites om søndagen, så jeg blev positivt overrasket over hvor stort udvalgt af sund mad der faktisk er lige til at bestille – men der var ikke tvivl om at sushi ville være det, der gjorde fødelsdagsbarnet allergladest.

Vi havde fået et gavekort til justeat på et tidspunkt, så det var bare at bede nogen købe en islagkage med til dessert, krydse af på computeren, og så have tid til at snakke i solen mens vi ventede.

På slaget 17.30 stod smilende ung “just eat” fyr i vores have, med poser i hænderne, og ønskede den stolte fødselar tillykke.

Børnene var helt euforiske over at få hver deres lille box med forskellige ting, som de sparede på, så der også blev til madpakker – og jeg var euforisk over hvor befriende det var at slippe for madlavning og oprydning.

Det var godt nok dejligt – og nu sparer jeg sammen til at lave præcis samme trick næste gang nogen har fødselsdag!

Fødselsdagsbarnet havde snuppet en lige lovlig lang lur i bilen på vej hjem fra zoo, så efter en times forsøg på putning, endte hun i smørhullet i sofaen, hvor hun lå og slugte dagens sidste rest opmærksomhed med et saligt smil plastret ud over hele sit lille ansigt.

Kl 23.35, som er nøjagtigt der hun blev født, lå vi hviskende og mindedes hendes fine fødsel, mens hun endelig overgav sig til søvnen.
Stadig med udtværede orange blomster malet på kinderne, og et lykkeligt smil.

Related posts:

Om natterend Om gåture og zen Om børn med sakse, og forældre med tømmermænd Om at være lille og nuttet