Om snavsede underhylere
Superbaby havde en periode, hvor hun stylede sig selv hele tiden, ved at lægge tøj ovenpå sit lille hoved, og se vigtig ud.
Har adskillige fotos af hende, hvor hun stolt poserer, med brugte underbukser på hovedet – har også blogget om det.
Nu er hun et halvt års tid ældre, og øver sig entusiastisk på at tage tøj på selv – men stadig er det brugte underbukser der er yndlingsfashionobjekt.
Når de andre tager tøj på om morgenen, sniger den lille stylist sig gerne til at stjæle et par hylere, som hun stolt promenerer rundt i – og skriger som en griseunge der bliver løftet op, når man prøver at vriste dem fra hende.
Her fra i går, pink trusser på orange buks:
Og lige nu fremviser hun stribede underhylere på rosa strømpebuks. Ser ikke frem til at tage dem fra hende om lidt…