Om nik og jay
Min stædige 4 årige Hulk, er jo glødende fan af Nik og Jay.
Jeg tvangsindlægges til små danseshows baseret på deres musik, og når vi kører bil har der sneget sig lidt for mange Nik og Jay sange ind på vores “bil-spille-liste” på ipaden, og jeg sidder og råber:”argh! Man kan sgu da ikke rime “gucci” på “uptivupti”!” eller “hvad fanden betyder “i Dubai er der bare så fly”?”
De andre har efterhånden lært bare at ignorere mit brok over teksterne, og jeg synes faktisk ikke musikken er helt så slemt, som jeg gjorde i starten (men teksterne er værre…) – kan godt forstå de får lyst til at ryste lidt røv til det ihvertfald…
Men så er der samtalerne, ala den her, som jeg lige blevet rodet ind i.
Hulk: hvad hedder nik og Jay i virkeligheden?
Mig: hm… Niklas og Jannik, tror jeg?
Hulk(henført sukkende): åh hvor er det Smukt! Det er sådan lidt prinse-agtige navne, hva?
Og jeg har vist nævnt, at mine kommende børnebørn skal hedde “Nik og Jay”, ikke? Rart at få det på plads allerede nu…
