10/12/20

Om efterårsferie med 25% af børneflokken

“Ai, men skal jeg så kun snakke med HUNDEN?” var yngstebarnets forargede reaktion, da hun hørte at den længe ventede efterårstur til Ebeltoft, ikke ville komme til at involvere resten af søsterflokken.
De tre teenagere var blevet inviteret til så mange ting med venner at de slet ikke kunne afgive fem dage til at hænge ud foran brændeovnen i et lille sommerhus med deres kedelige forældre, og efter en del afgivelse af højtidelige løfter om ikke at lave alkoholrelaterede aktiviteter, fik de lov til at blive hjemme.

De store er vokset op i en tæt klump, hvor alting er foregået i flok, og har altid med kyshånd taget imod enhver mulighed for at få alenetid med forældre – men mindstebarnet har det ikke helt på samme måde. Netop fordi de andre tre har fulgtes nogenlunde ad i alder og interesser har hun altid haft lidt nemmere adgang til voksentid. Søsteropmærksomhed suger hun derimod til sig, og at skulle undvære den var en tanke der lige skulle lægge sig.

Nu er vi her så – og det er på alle måder federe end både hun og vi voksne havde forestillet os.
Lyset er mildt, luften er frisk, og selv om vi alle tre i perioder savner de andre unger og synes det er underligt de mangler, så er der også noget ret fedt i ikke at være så mange der skal blive enige om hvad vi skal lave/lytte til i bilen/spise/spille og det føles helt utroligt ferie-agtigt.

Vi sover alle tre i en klump foran den buldrende pejs – der er eneste varmekilde i det lille sommerhus. Når vi går i seng er her saunaagtigt varmt og vi ligger og damper under hver vores tynde lagen, og når ilden dør ud hen på natten, tager vi klaprende af kulde tykt nattøj på og kravler tættere på hinanden. Det er en del af charmen.

Hunden synes godt nok at vandet på stranden er næsten lige så skræmmende som støvsugeren, men udnytter at senge og sofaer ikke er helt lige så forbudt område som hjemme. Lige nu ligger han og snorker højt op af et skærmkiggende barn, mens han indimellem sukker lykkeligt:

Så det er her vi er nu. Og det er megahyggeligt – men jeg håber nu at de store kan lokkes med næste gang, for det føles stadig mest rigtigt at være en stor flok.

10/18/18

Om maling, et københavnertip og ikke så meget andet

Vores efterårsferie er delvist druknet i maleprojekter: næstældstes maling af værelset har bredt sig til hele huset – primært fordi det var hendes far der stod for indkøb af maling.

”Gad vide hvor meget maling man skal bruge?” Spurgte han, inden han kørte op efter det.

”Sikkert vildt meget, med de fedtede vægge. 20 liter?” svarede jeg, og glemte at sige, at jeg altid spørger fyren i butikken før jeg køber maling.

Det gjorde han ikke: han købte bare 20 liter hvid og fem liter grå (hun vil have en grå væg). 25 liter maling er pænt meget skudt ved siden af, til et værelse på små 6 kvm, så vi besluttede os for også at male de to vægge som børnene har fedtet deres fødder op af når de står på hænder: dem op af sofaen og op af vores seng; tillade den ældste at male det fine (men i hendes øjne forhadte) skovtapet på hendes værelse over, og så male gangens lysebrune vægge hvide. En væg i badeværelset burde også få maling igen, men så er det også kun køkkenet der ikke bliver malet i, resten af huset flyder, og der er gang i maleriet i stort set alle rum på en gang.

Da vi er lidt sjuskede, har gulvene også fået godt med klatter, og jeg kommer hele tiden til at tænke på en pixi-bog vi har, hvor en klodset malermester maler alt hvad han spilder på, og ender med at have malet hele verden. Han stopper kun, fordi solen går ned. Jeg tænker vi stopper, når ferien gør det – og det vi ikke når, står halvfærdigt for evigt, for sådan er vi.

Fandt mange malertaperester i gangen, fra da vi flyttede ind. For 18 år siden…

Der er laaaaaang vej igen, og døre og trappegelænderet ser pludselig også ekstra gulnede ud mod det hvide, så vi skal have sparet op til noget træmaling – selv om jeg ikke ved om jeg tør, for hvor ender vi så, hvis der købes for meget?;):

Men det er ret hyggeligt alle seks at være i gang med pensler til god musik, og det bliver fedt når det er færdigt!

Vi maler gerne hele aftenen, men har indlagt lange gåture hver dag for ikke at blive tossede, og har således både været i Frederiksberg have, i Hillerød og inde i København og gå smukke ture.

Det her efterår gør sig altså pænt i solskin!

Her et lille tip (ikke sponsoreret, bare et tip min søster gav os), til hvis man skal ind til København med børn i efterårsferien: Torvehallerne sælger en 50 kroners madbillet, hvor ungerne kan gå rundt i de fine små butikker og få lækkerier. Der er både mad, drikke og snacks på madbilletten. Mine tre yngste havde det utroligt hyggeligt med det, og havde masser af snacks med hjem til videre malearbejde!

Igen: afrundende pointer arbejder jeg ikke med her i ferien. Dette var mest et sludreindlæg!

10/23/16

Om efterårs-åndehuller

Efterårsferien i år var tiltrængt og den har heldigvis levet op til forventningerne, hygge og afslapningsmæssigt,

Vores økonomi er ret vissen for tiden, så den Tivoli-tur pigerne havde håbet på, og den tur til Jylland vi voksne havde fantaseret om, blev udskiftet med billigere, men mindst lige så fantastiske, alternativer.

Vi har været til fødselsdage to gange og til middag en gang; har været i sommerhus tre dage; og resten af tiden har vi dalret rundt, gået ture og sovet længe.

En af dagene havde alle fire piger en ven hver på besøg, hvilket var en seriøst sjov dag, med knald på. Det virkede næsten som om vi har for få børn til hverdag, når det er så nemt med 8 unger, kom jeg til at påstå. Den fornuftige Ninjaman stemte dog imod at udvide børneflok med 100% permanent…

Torsdag gik vi den længste tur i København i solskinnet; delte to superlækre portioner fish n’ chips på papirøen; fik talt, både med unger og hinanden, og tog billeder af pæn by.

Fredag morgen kørte vi til Nyord, ved Møn, og besøgte min søde fætter og hans lige så søde kone, i et lånt sommerhus.
Kæft – der er fedt!!
Smuk natur, dyreliv, og ild i pejsen.
Vi gik en utroligt lang tur, bevæbnet med kikkerter og gummistøvler da vi kom, og pigerne hvinede af fryd da de så rådyr og harer helt tæt på.

Idyllen blev kortvarige brudt, da den rare onkel reagerede meget bogstaveligt på mindstebarnets bøn om at snøre hendes støvler:

Jeps. De er bundet sammen. Hun trillede grinende rundt, og opskræmte store flokke af vildgæs i processen, og bar kun kortvarigt nag.

Aftenerne er gået med brætspil og hygge, og i går med en regnvåd tur til smukke Møns klint og 994 trappetrin. Mine slatne skinnebensmuskler skriger stadig efter trappetrins-torturen – heldigvis var udsigten det værd!

Hverdagen kommer til at ramme som lidt af en lussing i morgen, når vækkeuret ringer klokken 06 – men det har været helt utroligt dejligt at forsvinde ind i feriemagien i en hel, vidunderlig uge.