Forfatteren Donna Tartt burde egentlig give mine døtre en undskyldning.

Det er nemlig 100% hendes skyld at jeg har tilbragt tre dage af min sommerferie med hovedet fastmonteret i en bog, og kun nødtvungent har lagt den fra mig, for at spise, sove, eller beundre sandslotte.

Hendes nyeste bog “Stillidsen” er noget af det bedste jeg har læst længe.

837 siders fantastisk fortælling, med levende personer og en virkeligt gribende historie.

Den handler om Theo Decker, der som 13 årig mister sin mor i en eksplosion på et kunstmuseum, og mirakuløst selv overlever.
En døende ældre mand beordrer den omtumlede Theo til at stjæle et uvurderligt kunstværk fra 1600 tallet, forestillende en lille fugl; en stillids, og betror ham sin fingerring.

Man følger Theo gennem hans opvækst og ungdom, hvor han bærer det lille stjålne maleri med sig, skrækslagen for at nogen skal finde ud af at han har det.

Theo kastes rundt i tilværelsen, og bor flere steder, rodløs, grænseløs, ensom og søgende, og både hans ophold i en overfladisk newyorkbaseret rigmandsfamilie; i trøstesløse Las Vegas, fyldt med sprut og stoffer; og som møbel-restauratør med svindlertendenser, beskrives utroligt medrivende, og kunne snildt have været flere selvstændige romaner, uden at man ville have følt sig snydt for den gode historie.

Jeg vil ikke fortælle mere, af frygt for at ødelægge noget af læseoplevelsen, men kan kun sige: læs den!!

Selv skal jeg ud og opstøve Donna Tartts andre romaner, som jeg endnu ikke har læst.
Glæder mig allerede!

(p.s.: havde tænkt mig at indlægget skulle handle om flere gode bøger jeg har læst i ferien – men det må vente…. Der er for varmt, og for mange børn, til at jeg kan koncentrere mig;))

Min bedømmelse: 5/5

Related posts:

Om feber og fede bøger Om bøger, der er lidt for gode Om tømmermænd og en boganbefaling Om samlinger