Anmeldelse:”Violeta” af Isabel Allende

Anmeldereksemplar.
Da jeg var cirka 12 år gammel, slog Isabel Allende benene væk under mig med “Åndernes hus”, og lige siden har jeg læst alt hun har skrevet og frydet mig hver gang hun ramte ånden fra den bog. “Violeta” er meget tæt på at være på højde med mesterværket, og var en meget stor fornøjelse at læse.
Den smukke Violeta Del Valle fortæller sin begivenhedsrige livshistorie, der strækker sig gennem 100 års latinamerikansk historie.
Violeta kommer til verden i Chile, i skyggen af den spanske syge, og man følger hende og hendes familie under 1930ernes økonomiske krise, fra rigdom til fattigdom, med kampen om kvinderettigheder og modstand imod diktatur buldrende i kulissen, gennem krig og kærlighed, lykke og ondskab.
Der er mange personer at holde styr på, men den episke fortælling er skrevet sanseligt og levende, og man hænger på.
Bogens første halvdel er klart bedst, hvor den unge Violeta står tydeligst frem, som et selvstændigt og interessant menneske, der vælger sine egne veje. Som bogen skrider frem, mister den en smule af fornemmelsen for sine personer og nogle steder går årene lidt for hurtigt til at man kan mærke sorgen over når fx familiemedlemmer, man ellers har fulgt tæt, dør. Men alt i alt er det en virkeligt underholdende roman, der indeholder alt det der gør Allende forfatterskab så særligt.
Et rigtigt godt bud på årets sommerferielæsning!
Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
Forlag: hr. Ferdinand
udgivet: April 2022
Sideantal: 320