02/25/21

Boganbefalinger – bøger der foregår i andre tider

Her den seneste tid, hvor dagene kører noget i ring, har jeg ladet mig opsluge af gode romaner fra andre tider. Her kommer en stak varme anbefalinger, til jer der også kan lide historiske romaner.

Familien Winther serien af Katrine Wessel

Katrine Wessels stort anlagte serie centreret omkring Trondheim sidst i 1800-tallet, og den velhavende familien Winther, tæller foreløbigt seks bind, hvor af tre er blevet oversat til dansk. Jeg har læst den første og de to næste venter på natbordet.
I denne første roman i serien byder familiens midtpunkt, moderen Cecilie Winther, modvilligt velkommen til den ældste søns nye, progressive hustru, Ellinor. Ellinor har moderne tanker om kvinderettigheder, og laver rod i den ellers så organiserede Cecilies lykkelige familieliv.
Det er en interessant serie, med et levende tidsbillede af en periode med store forandringer på vej, men der kunne godt være mere kød på historiens karakterer.
Bind to følger en af familiens tjenestepiger, der drømmer om at blive skolelærerinde, og bind tre følger familien Winthers forkælede datter, Rose.
Anbefales til alle der holder af slægtsromaner og vil høre mere om kvindeliv i historisk perspektiv.

Mine stjerner: 3,5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på forlaget hr. Ferdinand, og jeg har fået et anmeldereksemplar, men anmeldelsen er naturligvis oprigtig.

“Aftentid og morgengry” af Ken Follett

Ken Follett skriver nogle ordentlige murstensromaner, der altid er fængende. Han har en tendens til at personerne er delt lige lovligt hårdt op i onde/gode, men man ser gerne gennem fingre med det, når resten er så interessant. Denne nyeste foregår i tiden før hans måske mest kendte værk “Jordens søjler”, og den er mindst lige så god. Den starter i år 998, med et blodigt vikingeangreb på en lille engelsk by, og følger tre personer på skift: den driftige unge Edgar, der er søn af en bådebygger og mister alt ved angrebet; den unge normanniske komtesse Ragna, der gifter sig med en ignorant engelsk adelsmand, og munken Aldred, der gerne sætter sit liv på spil til fordel for retfærdighed. Omkring de tre gode mennesker, er der masser af magtbegærlige røvhuller, der gerne gør livet surt for dem.
Det er en vanvittigt spændende bog, og man flyver gennem siderne.

Ren eskapisme, og en historielektion man godt gider have!

Mine stjerner: 5/5

Udgivet på forlaget Cicero.

 

“De sidste timer” og “Skæbnetimen” af Minette Walters

 

Hvis man er ved at være træt af denne nuværende pandemi, er der jo også pesten at læse om. Disse to romaner begynder i 1348, hvor pesten kommer til England og lægger landsbyer ude. Den belæste og driftige Lady Anne af Develish lykkes med at få isoleret sit gods og holde smitten fra døren, men i en verden der bliver affolket på den måde, er pest ikke det eneste at bekymre sig om. Fascinerende beskrivelse af en verden i forandring. Bind 1 er – i mine øjne – det bedste, i bind 2 trækker det lidt i langdrag med hovedpersoner der rejser rundt, men stadig spændende læsning.
Forlag: Modtryk

Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

07/6/20

Boganbefalinger – hvad skal dine børn læse i ferien

Stakken med bøger til sommerhuslæsning er altid mit vigtigste fokuspunkt inden ferien. Der er absolut intet hyggeligere end når hele familien sidder fordybet i bøger sammen, men det kræver altså også at det er de helt rigtige fængende bøger der pakkes.

Her en inspirationsliste over børn/teenager/ungdomsbøger der er læst og kan anbefales, til jer der også står og skal finde gode bøger:

Anbefalelsesværdige bøger til piger 8-12 år:

Bøgerne her kan selvfølgelig også læses af drenge, men hovedpersonerne er piger på 10-13 år, og de handler om genkendelige situationer med veninder, familie m.m.

Det er den genre der fanger min ti årige absolut allermest for tiden, og der er skrevet nogle helt vildt fine bøger i genren, som også giver anledning til at åbne snakke om hendes hverdag når vi læser dem sammen.

“Veninder for altid”

Foreløbigt har vi læst de første fem bind i serien om veninderne Tammy, Ji, Ane og Jose og de er overraskende gode. Det er en oplagt højtlæsningsbog, for emnerne handler om ting der skal afkodes og snakkes om: hvorfor føler hun sig udenfor hee? Hvordan ville man selv gøre? Har du oplevet noget der gjorde dig ked sf det på samme måde? Pigerne i serien er ca 11- 12 år, og man skiftes til at høre dele af historien fra forskellige synsvinkler, om emner som at føle sig udenfor, drenge, søskendejalousi, generthed og meget andet, men med pigernes venskab som det bærende element.
Kan varmt anbefales! Barnet siger 5/5 stjerner.

Kan bl.a. købes HER (adlink)

“Myntes dagbog 1, 2 og 3”

Vi har før anbefalet den første bog om Mynte , og siden er der kommet hele to fremragende nye bøger i serien. I bind 2: “Livet er en fest”, synes Mynte hun er blevet for tyk, og kærligt, humoristisk og underholdende behandler den selvværd og teenageusikkerhed.

I den helt nye Mynte 3: “genial, lineal, stativ, stakit, kys” er det den første forelskelse og følelsen af at være dårlig til ting der er fokus. Myntes bedste veninde Zosia er god til det hele, og Mynte føler sig som en fiasko når tallene i matematikopgaven ikke vil makke ret. Hendes forældre hyrer en matematik-mentor, den pæne Matthias, der giver hende sommerfugle i maven. Det er den helt rigtige blanding af sjov og alvor, humor og nærvær der er brugt i beskrivelsen af Mynte og hendes problemer, og min datter ELSKER de bøger! Da bog 3 kom i postkassen, med en personlig hilsen fra forfatteren, var hun grædefærdig af glæde og gik direkte ind og læste den hele selv.

Heldigvis tåler de bøger mange genlæsninger, så jeg fik lov at være med anden gang hun læste den – og jeg forstår til fulde hendes begejstring!  5/5 stjerner fra os begge og en kæmpeanbefaling – jeg tror ikke der findes et barn i målgruppen der ikke vil falde pladask for Mynte!

Bøger til børn, der ikke gider læse om veninder

Hvis man ikke er til at fordybe sig i fiktion, så er denne her virkeligt fascinerende og fangede begge mine yngste børn:

“Manden der fik sin hjerne skåret i skiver”


Den beskriver 50 vanvittige videnskabelige eksperimenter og forsøg på både dyr og mennesker, og er fascinerende, klam og ret WTF-agtig (Mindstebarnets ord). Der er forsøg på at lave tis om til guld, forskning i prutter og meget mere. Nogle af forsøgene blev vi enige om var ret triste (dyremishandling), men den er stadig fascinerende og holdes i en let tone, der er til at forstå.

4/5 stjerner. Kan købes HER (adlink)

“Blodkongens datter”

Et interessant samarbejde mellem Nationalmuseet og forfatteren, om at fortælle Danmarkshistorie, pakket ind i et nutidigt plot. Det er godt tænkt! Den er spændende og humoristisk – men jeg endte med at måtte læse den alene, for min højtlæsningsmakker nægtede pure at høre historien. Jeg synes den er fin, ideen er god og tegningerne af Bodil Bang Heinemeier løfter den endnu højere op. Jeg endte med at forære den videre til en 12 årig dreng, der var helt vildt begejstret. Han siger 4/5 stjerner – min vurdering ligger lidt lavere, men er nok også skæmmet af at jeg ikke læste den med et barn.
Har man børn der skal motiveres til museumsbesøg eller elsker historie er den et godt valg. Den kan bl.a. købes HER (adlink)

Spænding til teenagere
Min ældste pige er langsomt ved at læse sig igennem mine klassiske romaner på hylderne, og det er rigtigt hyggeligt at se hendes glæde over Harper Lee og Isabelle Allende, men mellempigerne skal have noget der rigtigt fænger for at gide læse. Den ene går efter noget med spænding og eventyr, den anden efter noget mere realistisk, men indimellem kan de finde bøger de begge kan lide. Denne her er virkeligt fængende:

“Den sorte enkes by”

Bogen er første bind i en dystopisk fremtidstrilogi om den kønsadskilte og krigshærgede by Viduana. Her lever mænd og kvinder helt adskilt, under streng kontrol og med hårde straffe. Forelskelse er på alle måder helt forbudt.

Man følger på skift tre unge mennesker: Clara, Silas og Emma. Clara er blevet 18 år, og skal til at indgå i byens strikse forplantningsprogram, hvor kvinderne skal føde nye borgere frem til de ikke kan mere. Silas har visioner om en bedre fremtid, men den slags drømme er farlige. Og Emma har en stor hemmelighed, som kan betyde liv og død for hende.
Det er spændende, gennemført og godt tænkt. Der er en del vold og noget sex i, så jeg vil tro at aldersgruppen er 15 og op. Jeg blev nysgerrig og læste den også selv og syntes den var rigtigt underholdende. 4/5 stjerner

Kan bl.a. købes her (adlink)

———-

Af bøger vi har pakket og forventer kan læses i sommerhus, kan nævnes:

Riverdale” – tænker at en bog bygget på en netflixserie må kunne fange en netflixhungrende teenager, fanget i wifi-frit sommerhus?

Da fremtiden blev stjålet” – lyder som en virkeligt sjov højtlæsningsbog, hvor de store sikkert ikke har noget imod at sidde og tegne i stuen mens de hører halvt med.

Den nye bog i Mira-serien – mindstebarn har spændt fulgt med i nedtællingen på Miras Instagram, og har glæææædet sig! Kun med stor opbydning af viljestyrke har hun kunnet holde sig fra at smuglæse før sommerhus. De bøger kan anbefales præcist lige så hårdt og grundt som Mynte-serien.

”Amulet-bøgerne” – de tre første bind, ud af planlagte ni, er udkommet. Vi har gemt bind tre til ferien, og glæder os. Fantastisk tegnet graphic novel, med spænding og rørende øjeblikke. Stor anbefaling, fra 9 år, men også helt velegnet til teenagere. Og voksne.

10/6/18

Lørdagslæsning: “Ravnenes hvisken 3”

Anmeldereksemplar/Reklamelink – begejstring for egen regning!

For to år siden var sommerens bedste læseoplevelse “Ravnenes hvisken 1”, der fuldstændigt slog benene væk under mig, med sin unikke kombination af krimi/fantasy/nutids nordjylland/nordisk mytologi, og en kompliceret historie, med virkeligt gode personer.

“Ravnenes hvisken” er en trilogi, og det er det nyudkomne tredje bind som denne anmeldelse omhandler.

I denne del af historien har fimbulvinteren ramt Danmark og Ragnarok, jordens undergang, nærmer sig. Der er klaustrofobiske beskrivelser af menneskers kamp for at overleve kulde, sygdom og sult, og hvordan massehysteriet spreder sig. Hovedpersonen, Anne, krydser mellem vores verdener og andre, i et desperat forsøg på hindre menneskehedens udryddelse, bistået af sin sære samling venner, der både tæller spøgelser, guder, halvguder, ulve, mennesker, hekse og vølver.

Det er pænt svært at skrive udførligt om handlingen, da det jo er bind 3 og jeg ikke vil spoile noget handling for de heldige af Jer der har serien til gode – så dette bliver mest af alt en STOR anbefaling!

Trilogien er bare virkeligt godt skruet sammen, med en historie der helt sikkert ikke minder om noget man har læst før.

Flere af hovedpersonerne er teenagere, men det er ikke en børnebog – der er både meget vold og sex, og en historie der kræver at man har tungen lige i munden for ikke at tabe tråden – så jeg vil tidligst anbefale den fra 15 år, og tænker at den også fænger et voksent publikum.

Please: filmatiser den!

Titel: “Ravnenes hvisken 3”

forfatter: Malene Sølvsten

Forlag: Gyldendal

Sideantal: 608

min bedømmelse: 5/5

10/1/17

Boganbefaling: “Blækhat”

Bog modtaget i gave, link affiliate, men begejstring er min egen.

Det her krøllede, bulede eksemplar af Sissel-Jo Gazans kommende roman: “Blækhat” har fulgt mig overalt den sidste uge – hvilket forklarer dens bulede tilstand.

IMG_1522

Normalt læser jeg en time eller to i sengen om aftenen, og ikke rigtigt ellers. Denne her bog har jeg dog læst i alle steder: mens jeg lavede mad, spiste morgenmad, ventede på toge, børstede tænder – hvilket forklarer dens hærgede tilstand.

Udover at klemme fem minutters læsepauser ind overalt, har jeg også googlet løs og læst mere om alt fra graffiti-kunstnere til 80’er BZ-bevægelsen og svampesporer – alle emner som forfatteren fletter fornemt ind i fortællingen. Sissel-jo Gazan skriver fremragende, og formår at integrere virkeligt nørdede facts relevant i sine romaner, hvilket jeg er totalt vild med.

Den største del af romanens handling foregår i Århus i 80’erne, og følger Rosa, der vokser op med sin antikapitalistiske, svampeforskende mor, og en homoseksuel reservefar. Hvem hendes biologiske far er, ved hun ikke.

Rosa får tætte venner både i BZ-bevægelsen, i konservative kredse og i en gruppe tyrkisk-danske piger; og bliver fascineret og opslugt af graffiti og gadekunst, både som udøvende kunstner og “samler”.

Beskrivelsen af Rosa som barn og teenager; af opvækst, venskaber, seksualitet, forelskelser, og interesser er overbevisende og rørende, og historiens mange hemmeligheder og overraskelser bliver fornemt viklet ud undervejs.

Som teenager færdedes jeg selv i flere af de samme kredse som Rosa, og det har været fascinerende at læse om miljøet og tiden, pakket ind i et virkeligt godt plot.

Titel: “Blækhat

Forfatter: Sissel-Jo Gazan

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Min bedømmelse: 5/5

udgives: 5-10 2017

sideantal: 548

08/13/17

Boganbefaling – “Ravnenes hvisken”

Mærket som sponsoreret, da bogen er modtaget fra forlag og indlæg er affiliate – men anmeldelse og begejstring er ikke købt;)

I dag er det Malene Sølvstens roman “Ravnenes hvisken som jeg gerne vil lokke jer til at læse.

Selv slugte jeg bogen i løbet af en enkelt solskinsdag på stranden i ferien.
Se selv, hvor pænt det var:
image
Nå, men pænhed i omgivelserne lagde jeg ikke meget mærke til den dag, for jeg blev lynhurtigt så opslugt af bogen, at jeg nærmest ikke så op fra den, før ca 700 sider senere…

De første sider var jeg lidt skeptisk: hovedpersonen er en tvær 17 årig goth-pige, og jeg forventede lidt at hun ville blive et irriterende bekendtskab – men meget hurtigt blev mine forbehold gjort til skamme.
17 årige Anne blev forladt af sine forældre, da hun var helt lille, er blevet kylet rundt i plejefamilier og bor nu alene, med sin store hund, under opsyn fra kommunen.
Folk kan generelt virkeligt ikke lide hende, og hun tiltrækker slåskampe.

Anne kan aflæse andres menneskers følelser og minder, hvilket er med til at gøre at hun undgår dem, og ved bogens start er hun også begyndt at få nogle natlige mareridt om et mord på en rødhåret pige.
Da hun begynder på gymnasiet er der overraskende nok to der gerne vil være venner med hende: den farvestrålende Luna og den smukke Mathias, og hendes liv ændrer sig drastisk. Hun får venner, og job, men så bliver flere unge kvinder myrdet i nærheden af den lille nordjyske by hun bor i, og flere mystiske personer dukker op.
Ragnarok truer, folk er ikke som de udgiver sig for at være, og Anne er på en eller anden måde viklet godt ind i det hele.

Det er en anderledes, indviklet og meget spændende historie, og selv om de fleste hovedpersoner er teenagere, er den bestemt ikke kun for unge læsere.
Handlingen og plottet er udspekuleret og medrivende her i første del i den planlagte trilogi, og jeg håber forfatteren – der iøvrigt er debutant – skriver hurtigt på næste del!

Nordisk mytologi, fantasy, mord, blod, sex, humor, venskab, og en nuanceret hovedperson, med ret store nosser – jeg er ihvertfald fan!

Titel:Ravnenes hvisken

Forfatter: Malene Sølvsten
Udgivet: 2016
Forlag: Carlsen
Sidetal: 706

Min bedømmelse: 5/5

09/18/16

Om 70’er børnebøger

I morges mødte jeg en af mine bedste gamle venner i garderoben, på vores ungers skole.
Vi var fedtede, langhårede teenagere sammen, med tamme rotter på skuldrene, og mere optagede af at skrive historier til hinanden, end af at høre efter i timerne.
Jeg har stadig en æske fyldt med breve og tegninger vi skrev til hinanden, og det er godt nok ret sort – jeg skrev bl.a kærestebreve fra vores lærere til ham, hvor de takkede ham for diverse kinky fornøjelser, og han skrev rosende breve fra alverdens diktatorer til mig, hvor de beundrede min uforlignelige ondskab.

Vores to ældste døtre er bedsteveninder, går i samme klasse – og er oven i købet født præcis samme dag, med 19 minutters mellemrum, og min næstældste og hans yngste er også bedstevenenr, og går i samme klasse så vi ses ofte.

I morges kaldte mindstebarn ham fejlagtigt for “Malle”,og det fik os til at mindes bogen:”musen Malle”: en opbyggelig børnebog fra 70’erne, hvor man hører om denne her nuttede markmus, og lige når man føler man kender den allerbedst – bliver den kørt over af en bil, ligger død i vejkanten med en masse blod, og biller der æder dens lig…

Han huskede at den endte semi-godt, med en ny markmus der spiste af en blomst fra gamle Malles gravsted – jeg husker kun tegningen med blodet, og den stakkels døde mus.

Der var egentlig ikke særligt meget eventyr og fantasi over de billedbøger vi læste i 70’erne – jeg har selvfølgelig læst “den uendelige historie” og “Taran”, men jeg kan godt misunde vores børn Harry Potter – og billedbøgerne er også generelt sjovere i dag – eller er det bare fordi jeg primært husker de politisk korrekte billedbøger som;”Runes mor kører traktor” og “Kirstens mor elsker Lene?” – ja og så stakkels døde Malle?

Om musen Malle kan man sikkert mene meget – jeg har ikke læst den siden jeg var 4, så kan ikke helt udtale mig- men når den stadig kan huskes, nogle-og-tredive år efter vi læste den, må den have gjort indtryk – og det er vel en værdi i sig selv.

20120918-171630.jpg

02/9/16

Om læseinspiration

Dette indlæg mangler muligvis lidt en rød tråd, men jeg mangler også det meste af min hjernekapacitet, så det passer jo meget godt sammen.
25% af mine børn, og 100% af min mand har fødselsdag i disse dage, og det tager tid at få afviklet og planlagt.
Denne weekend havde vi 9 børn i huset, der fejrede næstældstebarnets fødselsdag, med overnatning, svømmehal og mexicansk mad.

Børnene festede i en grad, hvor fødselarens far valgte at tage en del ekstra lure, og jeg fandt en krog at gemme mig i, med en bog.
Heldigvis blev det mandag, og vi glædede os med at det eneste vi skulle efter arbejde, var at spise pizza med min mor, der også havde fødselsdag.
Under pizzaspiseriet begyndte 75% af børnene og 100% af deres far at føle sig dårlige, så natten til i dag har jeg tørret opkast op, med olympisk fart, og holdt hår tilbage på børn der brækkede sig.
Min største præstation på arbejdet i dag har derfor været at holde mig vågen – og jeg glæder mig helt enormt til at komme hjem og sidde midt i min sovende syge flok mennesker, med en bog i den ene hånd og en kop kaffe i den anden.

Og denne trang til læsning, fik mig til at huske nogle tips til læseinspiration jeg længe har villet dele med jer – de kommer her.

Tips til læseinspiration.
Som hurtiglæser, der ikke så ofte har tid til lange biblioteksbesøg, er det nødvendigt at have en ide’ om hvad man vil låne (eller købe), for ikke at ende med dårlige bøger, og derfor fandt jeg denne her side ganske underholdende.
Her kan man indtaste forskellige kriterier for hvilken type bog man har lyst til at læse ind, og så får man en række forslag der matcher.

Jeg har også opdaget “Goodreads”, som er en app, hvor man kan give stjerner til, og anmelde, de bøger man læser; lade sig inspirere af sine venners bogvalg; lede efter bøger ud fra genrer, favoritter M.m; og en hel masse mere.

Jeg har brugt alt for lang tid på at sidde og bedømme bøger jeg kunne huske at have læst (foreløbigt over 400 bøger), men er stadig ikke helt sikker på hvordan det hele fungerer endnu.
image
Mit brugernavn er “superheltemor” derinde, så hvis nogen af jer kan finde ud af hvordan man finder mig, er i meget velkomne til at blive venner med mig, så jeg også kan læse jeres boganbefalinger!

Den bedste bog jeg læste i juleferien var, som før nævnt, “lad ulvene komme”.
En poetisk, rørende og levende lille bog, der fik mig til at mindes hvordan det er at være en ensom og kejtet næsten-teenager.

image

Jeg kan varmt anbefale den – og hvis I læser den, så overvej at lytte til forfatterens forslag til soundtrack imens.
Flere forfattere burde lave soundtracks til deres bøger, det er utroligt hyggeligt at sidde og lytte til mens man læser!
Kender i andre bøger, der har soundtrack til? Ville gerne læse flere!

(Link til bog er affiliate – hvilket betyder at jeg tjener lidt, hvis i køber noget gennem link. Resten er ikke affiliate, men bare tips jeg selv har fundet glæde i, og min begejstring for det hele er naturligvis ægte!)

11/13/15

Om gode ting at læse

Det allerbedste jeg har læst i lang tid, er denne fine seddel, som jeg fandt i går på rigshospitalet, en hilsen til et ukendt, sygt barn, hængt op i et legeområde:
IMG_20151112_164848
Jeg er vild med kombinationen hjertelighed/stavefejl (selv ordet “bedring” har fået sneget et ekstra, random h ind), og blev helt rørt af den.

Lige nu sidder jeg og venter på at Ninjaman bliver færdig med operation (han skal have transplanteret hud fra lår til skinneben, hvor såret desværre heler forkert), og den eneste bog jeg fik med mig i morgenens hektiske væk-påklæd-fodr-aflever-fire-unger-og-vær-på-hospital-klokken-tidligt, er en science fiction roman, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal synes om.
Der er lidt for meget krig og tjubang, og jeg savner en fornemmelse af hvem personerne i den er.

Til gengæld har jeg læst nogle andre gode bøger på det sidste, som jeg vil anbefale videre til jer:
101220151799
“Trange tider i Hope river” er efterfølgeren til “Jordemoderen i Hope river”, som jeg også var ret begejstret for, men bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Sygeplersken Becky Myers flytter til Hope river, sammen med sin katatoniske, tidligere arbejdsgiver, i 1934.
Depression, fattigdom, hårdt arbejde,fødsler og ulykker, venskab og kvindeskæbner.
Jeg synes Patricia Harmann skriver medrivende og underholdende, og jeg læste begge bøger imponerende hurtigt, og med stor iver.
Forlag Rosinante .

Min vurdering: 4/5

“Kvinden i toget” er en af de hurtigst sælgende thrillere i nyere tid, og jeg sagde nysgerrigt ja til at låne den af min moster, selv om jeg sjældent læser den slags.

Den er ret spændende, og fyldte mine søvnløse nætter mens min mand var indlagt, ud med helt andre tanker.

Bogen følger den alkoholiserede, nyligt fraskilte, kvinde Rachel, der hver dag kører med toget, og fantaserer om livet hos de mennesker hun ser fra vinduet.

En dag ser hun noget chokerende hos et par hun følger, og kort efter meldes kvinden forsvundet.
Rachel blander sig i efterforskningen, men hun er så ustabil, at man som læser skiftevis har ondt af hende og mistænker hende.
Kan anbefales, særligt til distraherende læsning i svære stunder!
Forlag Gyldendal, forfatter Paula Hawkins.

Min vurdering: 3/5

“Isla og jagten på lykken” er en ungdomsbog skrevet af Stephanie Perkins, der også har skrevet bl.a “Lola og det franske kys”, som jeg anbefalede i forsommeren..
Jeg ved ikke hvad det er præcist hun kan, hende Stephanie Perkins, men hun skaber sådan nogle søde karakterer, at selv en sur gammel halvkyniker som mig, der aldrig rigtigt har læst kærlighedsromaner, faktisk interesserer sig ægte for, om nogle teenagere får hinanden.
Jeg har foræret denne serie bøger til flere teenagere nu, som blev smaskbegejstrede, og jeg har lånt mine egne eksemplarer ud til mine jævnaldrende veninder, der måtte give mig ret i at de er ualmindeligt søde, de bøger.
Forlaget er Lindhardt og Ringhof.

Min vurdering: 4/5

“Furiously Happy” er en selvbiografi, skrevet af den fabelagtige Jenny Lawson, aka The bloggess.
Den, eller dens forgænger “lets pretend this never happened” er desværre ikle oversat til dansk endnu, men kan købes ret billigt på Amazon.
Hun skriver forrygende morsomt, uforudsigeligt og gakket, om tunge emner som angst, depression og socialfobi – og aparte emner, som udstoppede dyr med tøj på, og virkeligt random ting hun selv eller hendes familie har gjort.
Jeg er kæmpefan!

Min vurdering: 5/5

Nå – det var mine læseanbefalinger.
Kan i smide nogen i min retning? Trænger desperat til inspiration!

Link er affiliate.

10/17/15

Om at finde trøst i dystopier

Da mine børn for halvandet år siden gennemlevede en stor sorg og tab, fordybede de sig i magiske lege, hvor de med trolddomskraft kunne fikse alskens sygdomme og andre væmmelige ting.

Som voksen savner jeg evnen til at lege, og ville ønske jeg kunne gøre det samme, istedet for at være skiftevis bange og praktisk.

I perioden før min mands operation lynslugte vi netflix-serien ” the 100″ : en postapokalyptisk ungdomsserie, om 100 ungdomsforbrydere fra en rumstation med truende iltmangel, der sendes ned til jorden, 97 år efter en voldsom atomkrig, for at teste om den er blevet beboelig.
the100
Den er virkeligt god, på “Hunger games møder Fluernes herre” måden, og sært nok virkede det trøstende at se noget i den stil.

Dramatisk, spændende og får ens egne problemer til at virke en smule mindre:
“Nå ja, en af os skal opereres for kræft – men i det mindste er vi ikke ved at dø af iltmangel!” eller “jaja, vi er bange – men i det mindste kæmper vi ikke imod ukendte, spydkastende fjender imens!”

Mens han vågnede fra narkose, og i dagene efter, hvor han døjede med smerter og kvalme, sad jeg ved siden af, og læste.

Den absolut bedste bog jeg læste – og faktisk den absolut bedste bog jeg nogensinde har læst i genren – var denne:
1669956_1443762920

“Station 11” af Emily St. John Mandel, udgivet på Forlaget Iris 2015.
(affiliate link)

Romanen foregår 20 år efter at en virus udslettede 99,9% af verdens befolkning, hvor man følger en omrejsende teatertrup, der rejser rundt og opfører Shakespeare stykker for de spredte, små samfund der er tilbage.

Omdrejningspunktet for romanen, er skuespilleren Arthur Leander, der dør af et hjerteanfald på scenen, i dagene før pandemien.

Bogen fletter på fornemmeste vis livstrådene fra de mennesker der har betydet noget for Arthur sammen, og bevæger sig frem og tilbage i tid, uden at det på noger tidspunkt bliver hverken forceret eller forvirrende.

Bogen er skrevet i et smukt sprog, og efterlod mig flere gange med en klump i halsen, berørt over de ting mennesker gør for og imod hinanden.

“Station 11” er tankevækkende, uhyggelig, smuk og fuld af håb, og jeg kan ikke anbefale den nok.

Dystert som emnet er, løftede den mit humør i en svær stund, og har siddet i mit baghoved lige siden.

Min vurdering: 5/5

04/29/15

Om børn og sorg – anbefaling af bøger

De sidste fire år har døden kastet lange skygger over vores familie, da mine børns “reservesøster” fik kræft, og for et år siden tabte kampen, og døde, 11 år gammel.
Hendes historie er ikke min historie at fortælle, men jeg kan fortælle hvordan vi har brugt bøger, til at bearbejde frygten og sorgen med i forløbet.

Jeg har syntes det var svært at vide hvordan jeg skulle tale med børnene om det undervejs: hvornår vi talte for meget om det, og hvornår vi lod for meget som ingenting, og derfor har det været et utroligt godt redskab at have gode børnebøger om døden og det at miste, som mine børn selv valgte at vi læste, når de havde behov for at tale om det.

image

“Anden, døden og tulipanen” er en hjerteskærende fin billedbog, om en lille and, der en dag får følgeskab af døden.
Hun er utryg ved ham i starten, da hun forbinder døden med alle de farer der lurer, men døden er venlig, tålmodig og ikke spor skræmmende.
Da kulden og vinteren til sidst tager ands liv, er det døden der nænsomt placerer en tulipan på hendes bryst, og skubber hende ud på vandet, til hendes sidste rejse.

image

Jeg tror aldrig jeg har læst en bog så rørende som denne, og vi har læst den sammen, igen og igen, og grædt sammen.
I et forløb som dette, hvor børnene længe vidste at hun var døende, var den tanke, at døden var venlig og hjalp en videre, forløsende.
Jeg kan ikke anbefale den bog nok, den er så poetisk og fin.

En anden bog vi læste meget, særligt i tiden efter begravelsen var denne smukke billedbog af Stian Hole:

image

Teksten er sparsom, og lidt kryptisk, men man forstår at Anna og hendes far er på vej i kirke, for at begrave Annas mor.
Anna vil helst ikke forholde sig til det der er sket, men overspringshandler og forestiller sig ting, ind til hun til sidst føler sig klar til at tage afsted.

Tegningerne er utroligt smukke, og man kan bruge lang tid på at fordybe sig i dem.
Mine børn vælger stadig ofte den bog til højtlæsning, og hver gang åbner det et rum, hvor vi kan tale om det der stadig gør ondt.

image

Astrid Lindgrens “Brødrene løvehjerte” begyndte vi på for et par år siden, men den var for barsk, og vi måtte stoppe igen.
Men da jeg i påsken var i Paris alene med min 8 årige tog vi den med,og læste den på tre dage.
Den ER barsk, sørgelig og uhyggelig, og da vi vendte den sidste side græd hun, og sagde hun ville ønske hun aldrig havde hørt den – men dagen efter var hun glad for det, og vi talte om om den i flere dage – talte om liv og efterliv, og tændte lys i en smuk kirke.
image
Sammen med min 13 årige, er jeg ved at læse “Monster”, af Patrick Ness.
Den er dystert og smukt illustreret, og handler om at give slip og acceptere tab, og vi læser den sammen, i ganske små bidder.
Trods det at den er gennemillustreret, er det ikke en børnebog – den er for unge eller voksne, og den er rørende, uhyggelig og har mange lag.
image

Som voksen har jeg været rigtigt glad for at læse Winnie Haarløvs “den tomme stol”, der er en utroligt velskrevet brugsbog, der berører alle aspekter af døden og sorg.
Den er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.
image

Hvis nogen af jer står i samme situation, og har mistet et menneske tæt på, håber jeg i kan bruge disse boganbefalinger til noget, sammen med jeres børn – og hvis i kan anbefale andre bøger i samme stil, så gør det gerne, her i kommentarfeltet.