Tag Archives: Boganmeldelse

05/23/22

Anmeldelse:”Violeta” af Isabel Allende

Anmeldereksemplar.
Da jeg var cirka 12 år gammel, slog Isabel Allende benene væk under mig med “Åndernes hus”, og lige siden har jeg læst alt hun har skrevet og frydet mig hver gang hun ramte ånden fra den bog. “Violeta” er meget tæt på at være på højde med mesterværket, og var en meget stor fornøjelse at læse.
Den smukke Violeta Del Valle fortæller sin begivenhedsrige livshistorie, der strækker sig gennem 100 års latinamerikansk historie.
Violeta kommer til verden i Chile, i skyggen af den spanske syge, og man følger hende og hendes familie under 1930ernes økonomiske krise, fra rigdom til fattigdom, med kampen om kvinderettigheder og modstand imod diktatur buldrende i kulissen, gennem krig og kærlighed, lykke og ondskab.
Der er mange personer at holde styr på, men den episke fortælling er skrevet sanseligt og levende, og man hænger på.
Bogens første halvdel er klart bedst, hvor den unge Violeta står tydeligst frem, som et selvstændigt og interessant menneske, der vælger sine egne veje. Som bogen skrider frem, mister den en smule af fornemmelsen for sine personer og nogle steder går årene lidt for hurtigt til at man kan mærke sorgen over når fx familiemedlemmer, man ellers har fulgt tæt, dør. Men alt i alt er det en virkeligt underholdende roman, der indeholder alt det der gør Allende forfatterskab så særligt.
Et rigtigt godt bud på årets sommerferielæsning!
Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: hr. Ferdinand

udgivet: April 2022

Sideantal: 320

Related posts:

Anmeldelse: “Højtryk og lavtryk” af Meg Mason Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse: “Når mænd forlader mig” af Johanne Bille
04/17/22

Boganmeldelse: “Billy Summers” af Stephen King

Anmeldereksemplar.

Jeg har elsket Stephen Kings bøger, lige siden jeg var en helt ung teenager, og vil tro jeg har læst størstedelen af de mange, mange bøger den produktive forfatter har skrevet.

I manges øjne er King udelukkende gyser-forfatter, men han er meget mere end det.
Han formår, som de færreste, at give personlighed til selv de mindste bipersoner, og sammen med levende dialoger, gode stemningsbeskrivelser og historier man ikke umiddelbart kan regne ud, får han selv de mest uhyggelige bøger, til at have mange andre lag end bare det at skræmme.

King har med årene bredt sig ud over mange andre genrer end gys, og “Bille Summers” er svær at genrebestemme. Det er spænding, gangsterdrama, socialrealisme, roadtrip, og længslen efter at høre til et sted, der blander sig på kryds og tværs, i en bog der er svær at lægge fra sig.

Man følger den midaldrende lejemorder Billy Summers, der siger ja til at udføre et sidste, utroligt vellønnet job, inden han går på pension. Jobbet kræver at han bosætter sig i en lille by, under dække af at være en forfatter der skriver på en hemmelig roman. Mens han venter på at kunne udføre jobbet begynder han at skrive sine erindringer om en ubarmhjertigt hård barndom, og han bliver venner med folk på vejen. Han får mindre og mindre lyst til at skulle udføre jobbet, han vil hellere blive i dette liv, hvor han føler sig underligt hjemme, men der er skumle typer højere oppe i hierarkiet, og han ved at han ikke har et valg.

Ting går selvfølgelig galt, og Bille flygter ind i en ny identitet, hvor hans liv bliver vendt op og ned, da han pludselig er nødt til at tage sig af den unge kvinde Alice, som han redder, efter en traumatisk hændelse.
Det er en utroligt spændende bog, fyldt med spænding, drama, og med personer man virkeligt gerne vil vide mere om, og der kunne blive en fantastisk tv-serie ud af den.

Mangler man en bog at forsvinde ind i her i forårets mange helligdage, er “Billy Summers” et rigtigt godt bud.

Mine stjerner: 5/5

Forlag: Hr. ferdinand

sideantal: 560 sider

udkommet: 2022

Related posts:

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber Lørdagslæsning: “Et andet menneske, et andet liv” Boganmeldelse: “Gileads døtre” af Margaret Atwood Boganmeldelser, september 2020
02/7/22

Anmeldelse: “Højtryk og lavtryk” af Meg Mason

Anmeldereksemplar.
Helt fantastisk bog, gribende og med et utroligt levende, morsomt og billedrigt sprog.

Hovedpersonen Martha bliver forladt af sin søde mand, Patrick, efter aktivt at have forsøgt at skubbe ham fra sig i årevis. Hvorfor Martha opfører sig så selvdestruktivt er indviklet: hun har haft en dysfunktionel barndom i en kunstnerfamilie, med en mor der drikker og har psykiske udsving og en far, der forholder sig ret passivt. Som 17 årig “detonerer der en bombe i Marthas hjerne”, og derfra har hun skiftende perioder med angst, depression og en følelse af at være helt ødelagt. Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive romaner, engang boede hun i Paris, men alt har hun ladet sig glide af hænde, og hun er frustreret og fuld af selvhad, der går ud over alle omkring hende. Bortset fra manden Patrick, der er overbærende, trofast og sød – men som hun ikke værdsætter – er hendes nærmeste søsteren Ingrid, der har nok at se til med hele tiden at være gravid og føde drengebørn. Martha står som karakter klart frem, med al sin usikkerhed, fejl og mangler og en vidunderlig tør humor, og man både irriteres over og lider med hende. Det er en varm og vedkommende bog, om søsterkærlighed, familie og psykisk sygdom, og den sidder i en længe efter endt læsning.
Stor, stor anbefaling.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet: januar 2022

Forlag: Politikens forlag

Sideantal: 400 sider

Related posts:

Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Anmeldelse: “Glem mig”, af Alex Schulman
12/17/21

Anmeldelse: “Glem mig”, af Alex Schulman

En af forårets store læseoplevelser var Schulmans “Overleverne” – en grum og smukt skrevet roman om en drengs opvækst i en dysfunktionel familie. Dette er bogen bag bogen: forfatterens selvbiografiske fortælling om sin egen opvækst, med en mor der er alkoholiseret. Han skriver fremragende, ærligt og intenst.
Jeg læste den med en klump i halsen og en stor trang til at kunne række ud og trøste både barnet Alex – der elsker sin mor så betingelsesløst og åbent – og den voksne Alex, der stadig er fanget ind i spindet af hemmeligheder, fortielser, og skræk for at der skal ske noget grimt med hans mor.
Moderen, der på læseren virker ondskabsfuld, løgnagtig og manipulerende, formår han at skrive frem med en loyal ømhed og kærlighed, der går lige i hjertet på en som læser. Det er en knugende og intens bog, som man ikke bør snyde sig selv for.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 2021

Related posts:

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon”
11/1/21

Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz

Anmeldereksemplar.
“I det fjerne” er en vild fortælling, fortalt med en lavmælt inderlighed, der får den til at gå lige i hjertet.
Drengen Håkan rejser med sin bror fra Sverige til New York i 1850erne, men inden de når så langt bliver de væk fra hinanden og Håkan havner i San Francisco i stedet.
Håkans eneste fokus er at komme til New York og finde sin bror, men for en fattig, uuddannet dreng der ikke taler sproget, er det uoverskueligt. Det er ikke småting den unge Håkan udsættes for på sin lange rejse. Persongalleriet er en broget flok: guldgravere, dusørjægere, videnskabsmænd, indianere, nybyggere og kvaksalvere, men stærkest står han alligevel selv, den tavse hovedperson, en renfærdig og nøgtern kæmpe, der forstår sig på naturen og på at overleve, men ikke på hvad der rører sig i menneskers sind og gang på gang svigtes eller udsættes for uhyrligheder.
Forfatteren har lånt med løs hånd fra Iliaden og Odysséen, hvilket helt slog benene væk under mig – det er en helt fantastisk kombination, og utroligt elegant udført.
Bogen har siddet i mig lige siden jeg læste den. Den blå himmel, den endeløse prærie, kæmpestore Håkan der slider sig frem gennem landskabet, i sin særprægede pels syet sammen af skind fra mange dyr. En stor, smuk roman, som man bør unde sig selv at læse.
5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
udgivet på Lindhardt og Ringhof, september 2021

Related posts:

Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Boganmeldelse “Min mørke Vanessa” Boganmeldelser, september 2020
08/12/21

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber

Anmeldereksemplar, modtaget uopfordret.
Normalt er jeg lidt svær at begejstre med krimier, og undgår dem gerne – men denne her er altså i en helt særlig klasse!
Hold nu OP hvor er den velkomponeret og spændende! Helt eminent ferielæsning.

”Kvæler” er 3. bind af en serie med Martin Juncker og Signe Kristiansen i hovedrollen, men selv om jeg ikke havde læst de foregående, spillede det ingen rolle. De kan sagtens læses selvstændigt – men de to foregående bind står nu øverst på min læseønskeliste.

Hovedpersonerne er levende og dybe – Juncker står midt i en smertefuld skilsmisse og forsøger at skjule for omverdenen at han har kræft, og hans makker Signe Kristiansen har været igennem en voldtægt af en overordnet, som hun også skjuler. Balancen mellem deres private skeletter i skabet, og sagen de arbejder på: en stribe voldtægter og mord på kvinder er godt vægtet. Man forstår hvad det er der får dem til at tænke og handle som de gør, i forbindelse med opklaring af sagen. Der er også mange lag omkring samfund og medier, og det hele hænger sammen på fornemmeste vis.

En meget stor anbefaling, til spændende sensommerlæsning.

5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Politikens forlag d 5/8-2021

Related posts:

Lørdagslæsning: Merete Pryds Helle “Vi kunne alt” Lørdagslæsning: “Florida” af Lauren Groff Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel
07/26/21

Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel

Anmeldereksemplar.

Klaustrofobisk og gribende lille roman. Hovedpersonen, den ældre kvinde Alma, bor alene i sit lille hus, i en sløret verden af døvhed og begyndende demens. Der er noget hun gerne vil skjule for omverdenen, omend hun ikke helt husker hvad det er. En dag ser hun en dreng og en hund foran sit hus, og gradvist åbner hun sine døre op for dem.
Det er et dygtigt greb med en hovedperson der er så forvirret og indelukket i sin døvhed. Som læser bliver man nysgerrig og foruroliget.
Almas momentvise øjeblikke af minder er smukt skrevet. Hendes optagethed af den lille dreng og hans hund er rørende.
Og under det hele ligger der noget der er tungt og dystert.
Ane Riel har en helt unik fortællestemme, og her kommer den til fulde til sin ret. En stor anbefaling her fra.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Lindhardt og Ringhof 2021

Related posts:

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?
06/24/21

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag”

Anmeldereksemplar modtaget fra forlag.
En utroligt gribende fortælling, om en livslang kærlighed, på trods, og om adskillelse og savn under anden verdenskrig.
Ved sit barnebarns bryllup i New York genkender Josef en kvinde, som han ikke har set i 60 år, og som han troede var død i Auschwitz – Lenka, den kone han mistede kontakten med i Prag under krigen. I tilbageblik oprulles både Lenka og Josefs liv: deres forelskelse, den kommende krigs skygger, de forfærdelige oplevelser under krigen og de mange års levet liv, med savnet efter hinanden.

Lenkas strabadser i koncentrationslejre er ubærlige, men hendes stærke vilje til at leve, er smukt beskrevet. Det er en smuk kærlighedshistorie, og en historie der er meget svær at slippe.

En stor anbefaling! 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2021

Related posts:

Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien? Boganmeldelse: “Oplyst” af Tara Westover + konkurrence
05/18/21

Boganmeldelse: “Shuggie Bain” af Douglas Stuart

Bog modtaget som anmeldereksemplar – begejstring ægte, som altid.

Usædvanligt barsk beretning om druk og fattigdom, kærlighed og forfald, i 1980’ernes Skotland.
Shuggie Bain er en lille dreng, der elsker sin smukke mor, Agnes. Agnes forsøger at holde på formerne med makeup, fine manerer og nydeligt tøj, men drikker madpengene op, og efterlader ham alene til de andre børns hårde mobning og kyniske menneskers misbrug.
Agnes deroute er hjerteskærende. Hendes skønhed kunne have været en billet til et lykkeligere liv end der ellers lå i kortene til hende, men en række af dårlige valg får hende til at synke ned i en mudret sump af druk og ydmygelser, som hun kun kortvarigt formår at rejse sig fra.

Hendes to store børn forlader hende så snart de kan, men Shuggie elsker hende med en indædt glød og giver ikke op.
Shuggie er utroligt fint beskrevet, med sin pernitne stil, og interesse for alt hvad der er blødt og feminint. Han stikker ud i den grå, lukkede minearbejderby de flytter til, og de andre børn – der også er udsat for svigt hjemme – slår hårdt ned på alt der er skinnede og anderledes. Man får helt ondt i maven over de simple ting han drømmer om, og ønsker sådan at hans mor kan slippe flasken og give ham den omsorg han mangler.
Forfatterens egen barndom har mindet om Shuggies, og det er tydeligt at læse at den er skrevet af en der har prøvet det hele på egen krop.
En rå og bevægende roman, der helt velfortjent har modtaget en regn af priser. Den minder mig om både “Et lille liv” og film af Ken Loach.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Related posts:

Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Boganmeldelse:”Slugt” af Christina Englund Om oversættelser Om egen stil
04/26/21

Boganmeldelse:”Slugt” af Christina Englund

Bog modtaget som anmeldereksemplar fra forlag. Anmeldelsen er særdeles oprigtig.

Francesca Woodman var en anerkendt ung fotograf, der tog sit eget liv som blot 22 årig i 1981. Jeg kendte godt til nogle hendes fotografier – smukke sort/hvide kompositioner, taget i et faldefærdigt og støvet rum, med dele af hendes egne nøgne krop i fokus – men ellers vidste jeg ikke meget om hende.
Bogen her er ikke en biografi, men en fiktiv roman baseret på de to sidste år af Francesca Woodmans liv, og set fra hendes synspunkt.
Det er blændende smukt skrevet, meget intenst og gribende, og efter at have læst sidste side havde jeg en følelse af vitterligt at have været helt inde i sjælen på denne bemærkelsesværdige unge kvinde.
Woodman voksede op som barn af to anerkendte kunstnere – en mor der var en berømt keramiker og en far der malede – omgivet af forældrenes kunstnervenner, og med et narrativ om at det er vigtigt at ville noget med sin kunst, tænke nyskabende og lade sig opsluge.
Allerede som ganske ung teenager får hun anerkendelse for sine fotografier, men selvværdet føler ikke med og tanken om at være god nok, original nok – i det hele taget nok – forfølger hende konstant, selv om inspireret opslugthed af indimellem kan holde de mørke tanker nede.
Det er en meget, meget smuk roman Christina Englund har skrevet, med en utroligt sans for hvad der har rørt sig helt inde i det inderste af en kunstnerisk sjæl, og hvis man interesserer sig bare en lille smule for kunst, er denne bog en meget stor læseoplevelse

Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Related posts:

Om de bedste bøger jeg har læst og ikke har læst Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien? Boganbefalinger – giv bøger i julegave Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon”