10/18/18

Om maling, et københavnertip og ikke så meget andet

Vores efterårsferie er delvist druknet i maleprojekter: næstældstes maling af værelset har bredt sig til hele huset – primært fordi det var hendes far der stod for indkøb af maling.

”Gad vide hvor meget maling man skal bruge?” Spurgte han, inden han kørte op efter det.

”Sikkert vildt meget, med de fedtede vægge. 20 liter?” svarede jeg, og glemte at sige, at jeg altid spørger fyren i butikken før jeg køber maling.

Det gjorde han ikke: han købte bare 20 liter hvid og fem liter grå (hun vil have en grå væg). 25 liter maling er pænt meget skudt ved siden af, til et værelse på små 6 kvm, så vi besluttede os for også at male de to vægge som børnene har fedtet deres fødder op af når de står på hænder: dem op af sofaen og op af vores seng; tillade den ældste at male det fine (men i hendes øjne forhadte) skovtapet på hendes værelse over, og så male gangens lysebrune vægge hvide. En væg i badeværelset burde også få maling igen, men så er det også kun køkkenet der ikke bliver malet i, resten af huset flyder, og der er gang i maleriet i stort set alle rum på en gang.

Da vi er lidt sjuskede, har gulvene også fået godt med klatter, og jeg kommer hele tiden til at tænke på en pixi-bog vi har, hvor en klodset malermester maler alt hvad han spilder på, og ender med at have malet hele verden. Han stopper kun, fordi solen går ned. Jeg tænker vi stopper, når ferien gør det – og det vi ikke når, står halvfærdigt for evigt, for sådan er vi.

Fandt mange malertaperester i gangen, fra da vi flyttede ind. For 18 år siden…

Der er laaaaaang vej igen, og døre og trappegelænderet ser pludselig også ekstra gulnede ud mod det hvide, så vi skal have sparet op til noget træmaling – selv om jeg ikke ved om jeg tør, for hvor ender vi så, hvis der købes for meget?;):


Men det er ret hyggeligt alle seks at være i gang med pensler til god musik, og det bliver fedt når det er færdigt!

Vi maler gerne hele aftenen, men har indlagt lange gåture hver dag for ikke at blive tossede, og har således både været i Frederiksberg have, i Hillerød og inde i København og gå smukke ture.

Det her efterår gør sig altså pænt i solskin!

Her et lille tip (ikke sponsoreret, bare et tip min søster gav os), til hvis man skal ind til København med børn i efterårsferien: Torvehallerne sælger en 50 kroners madbillet, hvor ungerne kan gå rundt i de fine små butikker og få lækkerier. Der er både mad, drikke og snacks på madbilletten. Mine tre yngste havde det utroligt hyggeligt med det, og havde masser af snacks med hjem til videre malearbejde!


Igen: afrundende pointer arbejder jeg ikke med her i ferien. Dette var mest et sludreindlæg!

10/15/18

Om de tunge mærkedage, efterårsferie og indretning

Jeg har ikke kunnet blogge den sidste uges tid, fordi jeg har været underligt trist og haft svært ved at formulere hvorfor. Synes jeg har tudet mere end jeg plejer, over ting der ikke plejer at gå mig så meget på.

Har sneget mig ud på badeværelset og har smugtudet over alt, fra teenager-trods til brændt mad, og da jeg en sen aften opdagede at mindstebarnet og hendes veninde havde hygget sig med at lege med pipetten i en flaske vanvittigt dyr creme, som jeg havde brugt et halvt år på at spare op til, og havde tømt den hele ud i håndvasken, brugte jeg en halv time på at tude ude i badeværelsesmørket over det.

Ja, det er ærgeligt når ens creme pipettes ud i håndvasken; og op ad bakke at komme hjem fra arbejde, og blive mødt af teenagere der har rodet det hele til, smidt noget væk eller vil diskutere, men jeg plejer ikke at tude, og jeg er normalt god til at ryste ubehageligheder af mig og finde noget man kan grine af i situationen.

Så hvorfor al det tuderi, og de søvnløse nætter igen?

Men så kom jeg til at se på datoen: det er tre år siden min mand blev opereret første gang (ud af 11 operationer), og disse tidlige oktoberdage har været tunge hvert år siden.
Hader den lortesygdom, der bliver ved med at trække sine triste spor hos os allesammen…

Ninjaman er begyndt at bearbejde sine tanker omkring sit sygdomsforløb på sin blog, og siger det hjælper ham at få sat ord på. Jeg bliver helt vildt ked af at læse hans indlæg og genopfriske forløbet, men har heller ikke gjort noget selv for at bearbejde det, andet end bare at stå det igennem. Måske jeg burde gøre det samme som han gør, og skrive det ned –  men nok uden at blogge om det?

Nå, det her indlæg er et af dem uden pointer.

Vi har efterårsferie nu, og det er tiltrængt.

Planerne er ikke mange: vi skal se noget familie, gå nogle ture, fælde et træ, hænge ud med naboerne en aften, og næstældstebarnet, der har husets mindste værelse, har brændende ønsket sig at få det gjort mere teenagesejt, så det er også en af planerne at få malet og fikset det. Lige nu ser det sådan ud:


Vi skal have pillet sengen ned fra væggen og foræret til min niece, og så skal vi have malet rummet (hun ønsker sig en grå væg), og vi skal have fundet en ikke for dyr sovesofa eller lignende i den blå avis.

Har nogle af Jer kloge mennesker foreslog til indretning af sådan et lille rum, hvis man ikke vil have køjeseng? Så tager vi med glæde imod tips og ideer!

Nå, jeg må hellere op og hjælpe mellempigerne med at plastafdække rum inden vi maler. Trængte bare lige til at blogge lidt tristhed ud, og love at puste liv i bloggen igen lige om lidt.

God efterårsferie til Jer også!

01/17/17

Om at have egne værelser

Indtil for to år siden boede vi seks mennesker på relativt lidt plads. De tre store børn delte 1 1/2 værelse; mindstebarnet havde “værelse” midt i stuen, og vi sov alle seks sammen, for at frigive lidt plads på børneværelset. Det gik egentlig udemærket i hverdagen, men børnene fantaserede oftere og oftere om at have mere plads til sig selv end en skuffe på et fællesværelse – fx her .

Forrige år fik vi mulighed for at låne nok penge til at bygge halvandet værelse på huset, og det er fuldstændigt fantastisk at have så meget plads lige pludselig!

Godt nok klumper vi os vanemæssigt sammen i stuen alle seks 90% af tiden, men de har noget der er helt deres eget, hvilket særligt er fedt når de har gæster! Der er stort set altid andre børn i huset end mine – nogle gange helt op til 8 børn af gangen, når de alle har venner hjemme – og det letter noget på støjniveauet at det ikke behøver være i stuen hele tiden!

Flere af Jer har spurgt om I måtte se værelsesindretning, og to af rummene er ved at være klar.

Hvad? Er det ikke normalt at være over halvandet år om at få malet vægge og rykket helt på plads siger i?

IMG_0731

Det her værelse er den yngstes. Det er ikke sådan boligblogs-pænt eller noget, og det meste af tiden ligner det at en Playmobil-tsunami har skyllet ind over det, men vi fik ryddet grundigt op i fredags, og det eneste der nu mangler er en loftslampe, i stedet for den mystiske gulvlampe vi har lånt af naboen.

Den kommer forhåbentligt op i weekenden, lampen.

IMG_0734

Hun har forreste del af et stort værelse, ved siden af stuen. Bagerste del har hendes yngste storesøster, og vi har delt rummet med min reol. Det meste af tiden er de ret glade for at dele.

Ingen af dem sover på deres værelser, for der er plads til en tre etagers køjeseng i gangen ved vores soveværelse, og det giver mere plads på værelserne hvis de sover der i stedet.IMG_0737

Alle møblerne er fra IKEA, bortset fra den fantastiske røde gulvpude, som hun fik i fødselsdagsgave sidste år. Den bliver slæbt ind i stuen når vi alle ser tv sammen, og det er min yndlingskrog i hele huset, hvor jeg sniger mig ind og ligger, når jeg skal skrive noget.
(Her et affiliate-link til puden.) 

Hendes egen yndlingskrog er der hvor hun sidder på øverste billede. Her sidder hun og tegner og ser ud i haven, mens hun holder øje med om hendes bedste ven, nabopigen, kommer hjem.

De to store piger og jeg malede begge deres værelser hvide i weekenden. Det er 16 år siden vi sidst malede lofterne (da vi flyttede ind), og de skulle have mindst 10.000 lag! Jeg fik maling i øjet, og har så ondt i skuldrene at jeg piver hver gang jeg skal trække en kjole over hovedet – men det blev flot; det var ret hyggeligt at gå og male sammen; de er i fuld sving med at flytte møbler rundt; og vigtigst : de er megaglade for det!

Den næstældstes værelse er ikke så stort. Der er skråvægge og en væghængt seng, men hun er vildt glad for at have sin egen lille hule. Hun fylder 12 år i næste måned, og ønsker sig et gulvtæppe, et spejl med lys om, puder, og nogle billeder. Så bliver rummet lidt mindre “bart”.

46D025CC-B9F9-46A1-A3E2-A2FAD5781BF0

Ældstebarnets rum er stadig i afdækningspap, og barn tre roder så meget at jeg ikke synes det kan vises frem – men liiiige om lidt er vi der – og det føles faktisk fedt!

 

01/15/13

Om egne værelser

I bilen, da jeg kørte de tre store i skole, var der noget i radioen, om en der var kommet i fængsel.

Min næstældste, på 7 år, sad lidt og tænkte over det, og spurgte så:”Æhm… Hvordan overlever man i fængsel? Man kan jo ikke komme i Netto – får man mad?”

Mig:”Jamen man får da mad. Fængsler i Danmark er ikke så hårde: der er både mad, fjernsyn, og man får sit eget værelse.”

Barnet (Længselsfuldt):” årh… Jeg vil totalt gerne i fængsel….”

Hm.
Tror måske det er på tide vi overvejer om det er for meget, at være 4 børn om 1½ værelse, hvis en af dem fantaserer om at skaffe sig en fængselsstraf, for at få sit eget?