10/28/18

Om at glædes ved efterår

Måske er det fordi sommeren i år har fyldt godt op på solreserverne, men for første gang nogensinde, glæder jeg mig over efteråret.

Jeg har virkeligt altid set den årstid som en provokerende periode, hvor sommeren kortvarigt flammer op i farver, for bare at ramme en med lussinger af blæst og regn og sjask og surhed, inden den uendelige vinter.

Men sgu ikke i år, og jeg undrer mig over hvor min sædvanlige pessimisme og gnavenhed bliver af. Altså: vinteren er lige om hjørnet, og den hader jeg intenst, så hvorfor er jeg lalleglad over den årstid der varsler vinterens nederen komme?

Selv de dage hvor jeg cykler på arbejde, i modvind, og med regnen piskende i fjæset – bander jeg lavere end jeg normalt ville have bandet.

Nå, men hvis I er efterårs-vrede, så kan det være at det er nogle af disse ting der har hjulpet på min surhed i år, der kan hjælpe:

1. Gåture. (Jaja, jeg spiller hellig, og vil lige pointere at jeg altså normalt bevæger mig alt for sjældent udendørs, men for tiden er det en god vane!) Her i efterårsferien aftalte vi at gå en tur hver eneste dag, og det har på en måde holdt ved siden. Og, når man først kommer ind i rytmen, er det altså pissefedt at gå, mens man får lyttet til ungernes skoledag uden at blive distraheret af mobil; har mulighed for at tage flotte efterårsbilleder; og får luft og motion. Prøv det – det er vanedannende, også i dårligt vejr, hvor man så sætter ekstra pris på næste punkt på listen!

2. Dynelæsning. Min 12 årige og jeg læser, stort set hver dag, højt for hinanden om eftermiddagen, med te og dyne. For tiden læser vi “Arlo Finch” (adlink), og den er fuldstændigt fantastisk, er vi enige om – sådan næsten-på-højde-med-Harry Potter-agtigt fantastisk! Den handler om en dreng, der flytter til en lille by, et øde sted i bjergene, og bliver medlem af en ret sej slags spejderklub, hvor børnene lærer en form for magi, og der findes sære dyr og en parallel verden. Nu er vi ikke færdige med den endnu, og der kommer endda to bind mere i serien, så jeg kan endnu ikke sige om den holder hele vejen, men umiddelbart er den absolut anbefalelelsesværdig til højtlæsning fra 8-9 år. Med mindstebarnet genlæser jeg Jacob Martin Strids samlede værker ved puttetid.

3. Blendet mad. Ja, det lyder måske ikke lækkert når jeg skriver det sådan, men aftensmad kan tilberedes SÅ meget hurtigere om efteråret, hvor suppe endnu ikke hænger børnene ud af halsen. Jeg tror aldrig jeg før har bemærket hvor tilfredsstillende det er at smide grimt skårne grøntsager i en gryde med lidt vand, og så have netflix-tid mens det koger. Blend, server, alle er glade. Og der er rester til dagen efter. Favoritopskriften for tiden hedder: græskar, løg, hvidløg, lidt karry, ingefær, citronsaft, hønsebouillon, vand der lige dækker. Kog, blend.
3. Tøj man ikke behøver suge maven ind i. Altså: der er noget ved tykke kjoler, med undertrøjer under, og uformelige vinterfrakker over, der gør at man godt liiiige kan snuppe en kage mere, uden at tænke for meget over om tøjet så sidder helt dumt. Mine mellempiger har fundet en fælles passion for at se små kagevideoer på Instagram, og lade sig inspirere til forskellige former for afprøvninger og konkurrencer. Bonus: de går op og afleverer flasker for at købe smør og mel osv; de får tegnet en masse kager; de har en megagod energi omkring det; de skændes ikke imens – og jeg får lov til at smage.

Nå, det tror jeg var de fire ting der har gjort mig efterårsglad i år. Hvad med Jer – har I andre hyggelige tips?

02/28/16

Om at bære ting og om at glæde sig

Da Ninjaman var allermest syg, og jeg lå om natten og følte mig magtesløs/havde ondt af ham/bekymrede mig over hvordan børnene skulle klare det/bekymrede mig over fremtiden/logistikken/forløbet, mailede jeg ind imellem til mine veninder, bare for at føle mig lidt mindre alene.
En veninde svarede mig med det her foto, og skrev:”det her fik mig til at tænke på dig. Du er den lille lastbil”.
image
Sådan føltes det ganske rigtigt også rigtigt længe, men hvis jeg i perioder har været nødt til at yde mere end mit hoved egentlig magter, har jeg også en tendens til at gøre dette her unødvendigt længe efter:
image
Altså ikke for at se travl ud, men bare fordi jeg vænner mig til højt beredskabsniveau, og ikke rigtigt kan fatte at det værste er ovre, så jeg kan lægge tunen/slappe lidt af igen.

Januar har været lidt tung at komme igennem, for beskeden fra hospitalet er, at Ninjaman nok skal opereres om, for det knoglestykke de har forsøgt at bygge ny kæbe af, er for langt og for tyndt, så det kunne blive nødvendigt at snitte ham op i hoften og kæben, og transplantere knogle der op.

Men dette kan først gøres fra april, hvor han er helet nok fra sidst.
Nå ja – og de kom iøvrigt til at ødelægge hans højre skulder under operation, og regner ikke med at den bliver normal nogensinde…

Så blev det heldigvis vinterferie, og det hjalp helt vildt ikke at skulle noget særligt.
Vi var på malekursus sammen med ungerne en enkelt dag i ferien, og egentlig var energien slet ikke til det – men det endte med at være en rigtigt god måde at hive sig ud af kommende-operations-bekymringer, og lave noget fælles.

Vores stue så, ind til i går, sådan her ud, med halvfærdige lærreder, der ventede på at jeg slog søm i ledige kroge, hvor de nu hænger og venter på at blive færdige. De kommer formentligt til at vente længe:
image

Men ferien var også andet end malerier – bl.a brugte nogle af børnene noget af tiden, på at opføre sig sådan her:

IMG_20160203_145238

Og bagefter sige undskyld med ovenstående tegning…
Ninjaman og jeg udnyttede børnenes nye besættelse af at spille Playstation sammen, til at gå nogle lange ture imens, og tale om alt det vi bekymrer os over, og hvad der kunne hjælpe.

Vi nåede frem til, at vi trængte til at komme væk sammen – uden børn – inden nye operationer og sygdom.

Sidst vi var på aleneferie, var i januar 2001, hvor vi besøgte nogle af mine venner i London. Vi har haft ganske få enkeltnætter med børnepasning siden da, men har aldrig været rigtigt væk fra dem.

Min søster har tilbudt at passe unger, og vi har købt billetter, til kærestetur til Berlin, i fire hele dage!

Skal bo på fornemt hotel, lige i midten af byen, så Ninjaen kan gå hjem og hvile sig, hvis det bliver for hårdt for ham at gå meget.

Glæder os helt ustyrligt!

Det skubber altså lige bekymringerne lidt væk, at have noget at glæde sig til – og der er under tre uger til vi skal afsted!

Er der nogen af jer der er berlin-eksperter, og kan anbefale gode guidebøger, restauranter, butikker eller andet? Vi ved absolut ingenting om Berlin.

02/15/16

Om kreative ting man kan lave i vinterferien – et mandagstip

Vi har vinterferie denne uge, og min 9 årige kagemester mandagstipper i den anledning om ting man kan lave i ferier.

Tips til hvad man kan lave i sin vinterferie, i følge en ni årig:

Det er dejligt at have ferie, så man kan sove længe, og bare slappe af.
I juleferien var det hyggeligste, at vi bare kunne dingle rundt i badekåbe hele dag, uden at vi rigtigt skulle noget.

Men det er også sjovt når man skal ud.
Det bedste jeg ved, er når vi allesammen laver noget kreativt sammen.

Normalt kan vi ikke nå den slags, for så skal vi hele tiden i skole eller børnehave eller på arbejde, og så skal vi lave madpakker og sådan noget, men når det er ferie er der mere tid.
Det kan jeg godt lide.

I vinterferien skal vi på et malekursus sammen en af dagene. Allesammen, undtagen min lillesøster.
Min far er god til at male, men han gider bare aldrig!
Det glæder jeg mig sindssygt til!

Resten af tiden skal vi ikke så meget, bare have gæster et par gange, og så slappe af.

Creative space.
Sidste år var vi et vildt fedt sted henne: “Creative space”, hvor man kan male på porcelæn, og så bliver det brændt og det bliver megamegapænt!
Min mor siger at det er lidt for dyrt, for alle tingene man kan male på koster mere end 150 kroner, men det er totalt hyggeligt, og folk bliver glade for tingene.
Min søster malede det her fad til min mor, da hun havde fødselsdag. Jeg malede et skilt til døren, som jeg gav til min far. Der står vores navne, og så har jeg tegnet os allesammen, sådan tændstiksagtigt.

image

Det er sådan en slags cafe’, hvor man kan købe en juice, mens man maler, og der er al mulig spændende maling, og man kan bare hente flere farver.
Hvis jeg skulle give det stjerner, ville jeg give det 4 en halv, ud af 5.
image

Beads n drops.
Lige før jul, var vi alle fire med min mor på smykkekursus inde i byen, hvor vi lærte at lave øreringe.
Min mindste søster lavede kun armbånd, men vi andre lærte selv at forme øreringe med tænger, og de blev så flotte!

Min mor købte en masse billige perler på eBay, og tænger og øredimser købte hun på kurset, og derhjemme lavede vi øreringe til ALLE vi kender, der har huller i ørerne i julegaver!

Det var virkeligt sjovt at lære det rigtigt, for de var rigtigt gode til at forklare ting og lære os det, og vi kunne finde ud af det med det samme!

Jeg ville give det kursus 4 ud af 5 stjerner!
image

Statens museum for kunst.

Om søndagen er børneværkstedet åbent, og det er rigtigt sjovt.

Man kan sidde deroppe og så er der alle mulige kasser med ting i man kan klippeklistre med, og plakater man må klippe i og sådan noget.
Jeg har næsten lige været der med min mor, og jeg tror det koster 40 kroner. Det er kun mig og min mor der gider museer, de andre siger at det er keeeeedeligt, men vi kan godt lide det!

Vi plejer at lave nogle virkeligt fjollede ting, hvor vi finder et billede vi kan male på, eller klippe mærkelige ting ud på.

Denne her gang lavede vi et fødselsdagskort til min storesøster, hvor der er dyr vi har klippet ud og givet tøj på.

Vi havde det rigtigt sjovt imens, og brugte så lang tid på det, at vi ikke engang gad se på malerier bagefter, men bare gik i torvehallerne og åd kage!

Jeg vil give det 4 ud af 5 stjerner.
image

Det er hvad man kan lave der er kreativt. Jeg håber at i synes det lyder sjovt!
Hvis man ikke gider være kreativ, er det også sjovt at tage i Rødovre centeret og købe feriebilletter.
Eller gå i biografen – vi har lige set “Villads fra Valby”, og den var god.
Man kan også bare være hjemme og lege, eller lave mad eller noget andet hyggeligt.
Eller – hvis ens forældre ikke er helt vildt strenhe, og hele tiden siger at man ser for meget på skærm – så kan man spille “sims” på en computer, eller se Netflix med sine søstre.
Jeg siger det bare!