05/19/20

Om at lave tegnefilms-middage

Med fem børn i huset (ældstebarnets kæreste bor her meget af tiden), er der masser af samlet kreativitet tilstede, og er mens resten af verden har været lukket ned, har børneflokken været gode til at finde på virkeligt sjove aktiviteter.

Det absolut fedeste vi lavede – muligvis også det sjoveste vi nogensinde har lavet sammen – var en madkonkurrence, med tegnefilmstema.

Konceptet var: vi delte os i tre hold, og trak lod om hvem der stod for forret, hovedret og dessert, og så havde vi en uges tid til i smug at planlægge, lave pynt og købe ind. Ingen hold vidste hvad de andre lavede, og man måtte først komme ind i stuen når alt var parat og klart.

Her er resultaterne:

Forret: Græskarsuppe med brød

Hold 1, bestående af mellempigerne på 13 og 15 år, havde ryddet en genbrugsbutik og deres lillesøsters legetøjskasser for pynt, og dækket et bord som den gale hattemager i “Alice i eventyrland” ville være blevet imponeret over:

Spillekort, bøger, blomster, og håndklippet konfetti formet som hjerter, ruder, klør og spar spredt ud over bordet.


De havde lavet græskarsuppe, med kokos, appelsin og ingefær, og serverede den fra en kaffekande fundet i genbrugsbiksen og boller formet som spar og klør.


Hovedret: Bento-bokse

Ninjaman, mindstebarn og jeg stod for hovedretten, og besluttede ret hurtigt at vi ville lave noget fra børnenes japanske yndlingsfilm “Min nabo Totoro”. Egentlig ville vi have lavet sådan nogle bento-boks madpakker der skulle ligne nogle de spiser i filmen, men da fire ud af fem børn er vegetarer fandt vi det for besværligt at genskabe den fisk der skulle med for at den skulle ligne.

Bordet var ikke særligt imponerende dækket – vi forsøgte at lave en slags skov i den ene ende af bordet, og resten skulle så ligne en kantine, med mad serveret i madkasser:

Det sorte på bordet er støvalfer, som mindstebarnet lavede af pompoms.

Ninjaman var det kreative geni bag bentoboksenes udformning, hvor han lavede en Totoro af sorte og hvide ris i hver boks, og så fyldte vi boksene op med japansk omelet og individuelle favoritter af grøntsager:

Dessert: vafler. marengs, is og varm kakao

De to 18 årige havde brugt timevis på håndlavet pynt til deres vildt gennemførte sump fra”Shrek”: skilte med tegninger af Shrek, stykker af træ til lys og blomster, håndtegnede mini-Shreks der badede i alles kakaoglas og en vild dessert:

Virkeligt vildt! De havde bagt chokoladevafler (fordi æslet elsker vafler), formet grønne marengsører til ispynt og lavet løgringe i hvid chokolade som pynt (Shrek spiser rå løg).

Er det ikke sejt? Derudover havde jeg lavet en quiz om tegneserierne på nettet – hvis i vil spille den, kan den findes her .

Vi overvejer at gøre det igen, men måske bare med et enkelt hold pr gang, der laver en ret fra en film, inklusiv pynt, og så ser vi filmen sammen bagefter. Ninjaman og jeg tænkte først straks “Godfather 1”, men den er nok lidt voldsom at se for de yngste, så nu er vi gået i tænkeboks for at finde en god, ikke for uhyggelig, film vi kan lave mad efter. Har i forslag?

10/28/18

Om at glædes ved efterår

Måske er det fordi sommeren i år har fyldt godt op på solreserverne, men for første gang nogensinde, glæder jeg mig over efteråret.

Jeg har virkeligt altid set den årstid som en provokerende periode, hvor sommeren kortvarigt flammer op i farver, for bare at ramme en med lussinger af blæst og regn og sjask og surhed, inden den uendelige vinter.

Men sgu ikke i år, og jeg undrer mig over hvor min sædvanlige pessimisme og gnavenhed bliver af. Altså: vinteren er lige om hjørnet, og den hader jeg intenst, så hvorfor er jeg lalleglad over den årstid der varsler vinterens nederen komme?

Selv de dage hvor jeg cykler på arbejde, i modvind, og med regnen piskende i fjæset – bander jeg lavere end jeg normalt ville have bandet.

Nå, men hvis I er efterårs-vrede, så kan det være at det er nogle af disse ting der har hjulpet på min surhed i år, der kan hjælpe:

1. Gåture. (Jaja, jeg spiller hellig, og vil lige pointere at jeg altså normalt bevæger mig alt for sjældent udendørs, men for tiden er det en god vane!) Her i efterårsferien aftalte vi at gå en tur hver eneste dag, og det har på en måde holdt ved siden. Og, når man først kommer ind i rytmen, er det altså pissefedt at gå, mens man får lyttet til ungernes skoledag uden at blive distraheret af mobil; har mulighed for at tage flotte efterårsbilleder; og får luft og motion. Prøv det – det er vanedannende, også i dårligt vejr, hvor man så sætter ekstra pris på næste punkt på listen!

2. Dynelæsning. Min 12 årige og jeg læser, stort set hver dag, højt for hinanden om eftermiddagen, med te og dyne. For tiden læser vi “Arlo Finch” (adlink), og den er fuldstændigt fantastisk, er vi enige om – sådan næsten-på-højde-med-Harry Potter-agtigt fantastisk! Den handler om en dreng, der flytter til en lille by, et øde sted i bjergene, og bliver medlem af en ret sej slags spejderklub, hvor børnene lærer en form for magi, og der findes sære dyr og en parallel verden. Nu er vi ikke færdige med den endnu, og der kommer endda to bind mere i serien, så jeg kan endnu ikke sige om den holder hele vejen, men umiddelbart er den absolut anbefalelelsesværdig til højtlæsning fra 8-9 år. Med mindstebarnet genlæser jeg Jacob Martin Strids samlede værker ved puttetid.

3. Blendet mad. Ja, det lyder måske ikke lækkert når jeg skriver det sådan, men aftensmad kan tilberedes SÅ meget hurtigere om efteråret, hvor suppe endnu ikke hænger børnene ud af halsen. Jeg tror aldrig jeg før har bemærket hvor tilfredsstillende det er at smide grimt skårne grøntsager i en gryde med lidt vand, og så have netflix-tid mens det koger. Blend, server, alle er glade. Og der er rester til dagen efter. Favoritopskriften for tiden hedder: græskar, løg, hvidløg, lidt karry, ingefær, citronsaft, hønsebouillon, vand der lige dækker. Kog, blend.
3. Tøj man ikke behøver suge maven ind i. Altså: der er noget ved tykke kjoler, med undertrøjer under, og uformelige vinterfrakker over, der gør at man godt liiiige kan snuppe en kage mere, uden at tænke for meget over om tøjet så sidder helt dumt. Mine mellempiger har fundet en fælles passion for at se små kagevideoer på Instagram, og lade sig inspirere til forskellige former for afprøvninger og konkurrencer. Bonus: de går op og afleverer flasker for at købe smør og mel osv; de får tegnet en masse kager; de har en megagod energi omkring det; de skændes ikke imens – og jeg får lov til at smage.

Nå, det tror jeg var de fire ting der har gjort mig efterårsglad i år. Hvad med Jer – har I andre hyggelige tips?

07/7/17

Ti gode brætspil – anbefalinger

indlægget indeholder enkelte affiliatelinks (altså sådan nogle hvor jeg får et par kroner, hvis nogen køber gennem dem), men det er ikke sponsoreret.

De sidste år har vi forsøgt at holde søndage solo-skærm-fri, og har kastet os over at spille brætspil istedet. Jeg har altid godt kunnet lide at spille spil, og er lykkelig over at mine piger er ved at kunne spille mere komplicerede spil end kedelige ludo og fisk.

Jeg synes det er lidt en jungle at finde de bedste spil – man ved jo sjældent om de er sjove før man har prøvet at spille, og der står lidt for mange fejlkøbs-spil og støver til i kælderen – så jeg tænkte at jeg ville lave et indlæg med anbefalinger til de spil vi synes er gode.

Top ti over spil man kan spille med (lidt større) børn, i ikke prioriteret rækkefølge
1. KING OF TOKYO er klart det spil vi voksne og teenageren finder sjovest for tiden. Vi blev nødt til at se nogle you tube klip for helt at forstå reglerne, men når først de er på plads er det en sjov blanding af strategi og terningekast, som mellempigerne også er med på. Vil tro at børn fra 8 år kan spille med.

IMG_2767

2.” Settlers fra Catan” er et strategisspil, hvor man skal skaffe ressourcer og bygge huse, byer og veje, for at være den første der skraber ti points sammen. Meget vanedannende!

3. “UNO” kortspil er en klassiker, og børn fra fem års alderen kan snildt lære det. Til jul købte jeg et spil UNO med billeder af ungerne selv på, hvilket de synes er sjovt kitch at spille med. UNO findes også i en simplere version, for mindre børn, Uno junior. Personligt synes jeg UNO er en lille smule kedeligt, men børnene elsker det.

4. “Piratoons”, er simpelt nok til at den seks årige fatter det, men med så komplicerede regler for hvordan man får point,  at det også er svært nok for voksne. Jeg har ikke kunnet finde link til det i en dansk webshop, men vi har det fra et abonnement på brætspil, som vi prøvede tre gange her i vinter, og var rigtigt glade for. Det ligner desværre at hjemmesiden er nede for tiden, men det var en god ide’ og vi fik nogle supergode spil der fra.
_20170111_205214

5. Jeg har prøvet at spille “Speak out” med nogle venner, i en ret stor brandert, og det var usandsynligt sjovt. Jeg har lige købt spillet hjem til os selv, og glæder mig til at se min mand og unger savle sig gennem sætninger, med gebis på, når vi skal i sommerhus.

6. “Sequence” er et underholdende spil, hvor man samarbejder om at lave rækker af kort. Yngstebarnet skulle lige have det forklaret nogle gange, men er blevet rigtigt glad for det.

7. “Harry Potter trivial spørgsmål” er godt til nørdede fans, og kan sådan set flettes ind når som helst.

8. Mit absolutte yndlingsspil gennem tiderne er “Risk”. Vi har brugt SÅ mange gode aftener i vores ungdom, på at sidde og drikke drinks med venner og spille hele natten, og nu er de store af ungerne endelig store nok til at spille med (minus drinks). Det kan tage en hel aften, og man risikerer at blive uvenner, men det er uforudsigeligt og svært, og jeg elsker det! Ældstebarnet synes det samme – og de tre yngste er glade for bare at sætte brikkerne op i pæne formationer, mens vi andre spiller.

9. Tegnespil er altid sjove, og reglerne kan bøjes, så selv den mindste kan være med. Vores favorit er “gæt en tegning” som er nemt at gå til, og meget underholdende.

10. Kortspil er det faktisk pigerne der kan flest af. De har planer om at lære os en masse i ferien. Jeg er bare lykkelig for at vi er ovre det med at spille fisk! Jeg tænker de skal lære poker i år, så vi kan spille om hvem der skal tage opvasken…

IMG_3706

Det her er vores spilbunke til sommerhustur. Med det her vejr er den ikke spor for omfattende!

10/31/16

Om novemberkalendere – et mandagstip

Det er alt for længe siden der har været mandagstips på bloggen.

Det var så nemme indlæg at skrive, dengang mellempigerne var nogle snakkesalige børnehavepiger der gerne ville kloge sig om alting, og meget af det de sagde var rigtigt sjovt. De har stadig mange gode tanker og forslag til ting, og vil rigtigt gerne –  men emnerne er mere seriøst ment, end dengang de var fjantede småpiger.

For lidt tid siden havde min moster fødselsdag, og alle fire børn tænkte længe og grundigt over hvad hun skulle have i gave, for hun gør så meget for dem i hverdagen, og de ville gerne give hende noget ekstrafint. Den ti årige kom op med en genial ide’: en November-kalender, med en lille gave fra nu af og hver eneste dag i November måned.

Her vil de tippe om hvordan man laver sådan en kalender, for den vakte helt utroligt stor glæde hos modtageren, og måske kan nogle af jer lade jer inspirere?

Novemberkalendere – et mandagstip

dsc_0211_4

N 11 år: “Det er altid en god ide’ at lave en Novemberkalender, for der sker ikke noget spændende i November. Der er alt for lang tid til December, og December er så hyggelig i forvejen, så det er meget smartere at være glad over noget i November. En Novemberkalender er en god gave til nogen der har fødselsdag om efteråret”

A 10 år:” Der er et digt, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men det handler om at først kommer januar, og februar og den slags, og så november, november, november – fordi November er SÅ kedelig, at den føles som mange måneder. Den er så trist og der er ingenting at lave, og ingen højtider. Og vejret er gråt og vådt og smattet. ”

dsc_0212_3

A 10 år:” Der skal være bittesmå gaver: slik, chokolade, små cremeprøver, læbepomade, te, og den slags i.

I nogle af de store gaver kan der være en bog, eller sådan noget.

Vi har også lavet mange hjemmelavede ting: tegninger, ler-ting, en sparegris og sådan en slags breve. Jeg tror der er flest hjemmelavede gaver. Vi har været gang siden i sommer, men vi kan ikke rigtigt sige så meget, for måske læser hun det !”

L 6 år:” hvis jeg skulle lave flere gaver, så kunne man tegne med brændt kul på et stykke papir med et blad under, og så kommer der et smukt mønster. Det har jeg prøvet i skolen! Det var ret sjovt, men lidt kedeligt… ”

 

N 11 år:” Hvis man ikke ved hvad den person interesserer sig for af makeup og slik, kan man lave sådan at kalenderen byggede op til noget. At man fx får ledetråde til den store præmie i den sidste pakke. Den sidste kunne fx være en teatertur, og så fortalte alle pakker før den lidt om det. ”

 

L 6 år:” Man kan finde nogle røde og grønne blade og en gren og putte dem på, med knuder. Så blev det til en krans man kunne hænge på døren!”

dsc_0210_3

N 11 år:” En tegning hver dag er sikkert også godt. Det er jo tanken der tæller!”

L 6 år:” ja, eller man kan male!”

 

Det var dagens tip. Pigerne siger at de gerne modtager forslag til emner I vil have tips omkring. Bare skriv det i kommentarfeltet, så er de klar på at svare snart!

04/4/16

Om børn i dag og cirkusglæde

Indlægget er sponsoreret, da vi var inviteret af cirkus Arena – men anbefalingen er ægte og ubetalt 😉

Mine børn havde aldrig været i cirkus, og selv har jeg kun været det en enkelt gang som barn – det eneste jeg husker fra den tur, er at jeg blev så rædselsslagen for klovnen at vi var nødt til at gå.

Klovne/zombier rangerer næsten lige højt på min skrækskala – omend en decideret klovne-apokalypse kan være sværere at forestille sig (ihvertfald før Donald Trump)…

Men så inviterede Cirkus Arena hele familien med til deres landspremiere, og sjældent har vi været så spændte – og lidt nervøse.

Ingen var dog helt så tindrende lykkelig som den fem årige, der ikke talte om andet i ugerne op til:

IMG_20160316_182442

Hun var helt oppe at ringe, bevægede sig kun i små hop, og talte udelukkende i falset da dagen endelig oprandt.

Da hestene kom ind i manegen råbte hun euforisk :”er det rigtige heste? Rigtigt, levende heste?!?”

De omkringsiddende fnisede, og jeg bekræftede at det var de, hvor til barnet skeptisk sagde:” Ai, sig det rigtigt… De er lavet på computer, ikke?”

Mellempigerne måtte holde sig for øjnene flere gange, og var oprigtigt bekymrede for om akrobaterne ikke klarede de farlige ting denne gang, mindstebarnet skreg af spænding da hun så elefanterne, og Ninjaman tog flere fotos af mig, hvor jeg sad og smilede over hele hovedet.

Mig – der troede jeg ikke kunne lide cirkus!

IMG_20160401_175514

Jeg syntes det var forrygende!

Både selve cirkus, med nuttede søløver og seje akrobater – men allermest vild var jeg med hvordan duften af savsmuld, heste der ikke var computerskabte og artister der live udførte noget meget svært for snuden af os, imponerede mine små ipad-misbrugende nutidsbørn.

Cirkus Arena er i København næste uge med, og tager derefter rundt i landet.

Hvis man, som os, er cirkus-novicer, kan jeg varmt anbefale at give Arena en chance. Billetterne koster fra 160 kroner, hvilket selvfølgelig er en del, men det er også en stor oplevelse, som vi ihvertfald har talt rigtigt meget om lige siden.

Jeg har læst at den har fået gode anmeldelser alle steder – så det er altså ikke kun fordi vi er nemme at imponere, de andre syntes også det er godt!

IMAG1676

Konfettiregn og tjuhej!