02/21/21

Hverdagsfin – vind en kjole fra MondoKaos fabelagtige udvalg af vintageinspireret tøj

Konkurrence/reklame.

Da Ditte, fra en af mine absolutte yndlingsbutikker gennem mange år: MondoKaos, skrev om vi skulle lave en konkurrence til jer læsere, var jeg helt på! Her i hele denne lange hjemmearbejds/nedlukningsperiode er jeg selv kommet ind i en vane med bare at tage det mindst plettede fra vasketøjskurven på igen, men den dag hvor jeg var prøvekanin for mine teenageres nylærte makeup-færdigheder og efterfølgende fandt en pæn kjole bagerst i skabet frem, nød jeg overraskende meget at få komplimenter fra mand og unger – det fik det hele til at føles lidt festligere.

Så, ja for pokker – selvfølgelig er det lige nu der er mest brug for en konkurrence, hvor man kan vinde det helt rigtige stykke tøj at føle sig fin i, mens vi venter på lysere tider. En af de ting jeg fantaserer om at gøre når verden åbner op igen, er at tage ind i MondoKaos fine butik på Nørrebro og få noget hjælp af de vanvittigt søde ekspedienter til at købe lige den kjole der går allerbedst til hvidvin med veninder, og alle de tusind andre ting man går og savner. Damn, jeg glæder mig.

Jeg lånte nogle kjoler fra MondoKaos at lege model i, og pigerne har haft det supersjovt med at være hjælpsomme og opfindsomme makeupartister/stylister/fotografer i en hel del eftermiddage. (Og ja – hvis frisørerne snart åbnede op ville jeg kunne være en lidt pænere model, men sådan er vi nok også mange der har det efterhånden;))

Øverst på min ønskeseddel står nu det eneste par høje sko jeg har oplevet at kunne gå rigtigt i, nemlig disse fra Nordic shoe people:

Jeg er helt vild med dem! De ser høje ud, men er kun 4 cm høje og hælder ikke særligt meget, så jeg vil tro man kan holde ud at have dem på en hel aften uden ømme tæer – også selv om man – som jeg – har en møg-fod, med en storetå der ikke kan bevæges. Jeg skal helt sikkert have sparet op til et par selv, og glæder mig allerede til at det – forhåbentligt – bliver muligt at danse i dem til en fest til sommer.

Se lige hvor flotte de ser ud på!

Og her har mine stylister sat dem samme med strømpebukser fra Swedish stocking og den fine prikkede kjole fra Very Cherry.

Jeg elsker den kjole-model, og to af mine mest brugte kjoler de sidste år er den samme: jeg har en orangeblomstret yndlingssommerkjole i samme facon og en petroleumsgrøn i et tykkere materiale. Den sidder virkeligt pænt – og så har den lommer, hvilket altid er et plus. Kjolen findes i vildt mange smukke farver og mønstre, der er så forskellige at folk slet ikke opdager at man har fundet sig en yndlingskjolemodel.

Hvis man trænger til at være ekstrafin, er denne pangfarvede kjole med vidde også virkeligt behagelig – og så kan man gå rundt og glæde sig til at have den på til mere festligt brug når vi må den slags, for den kan begge dele.
Det ligner at den er slå-om, hvilket giver en fint markeret talje og passende kig til barm, og så har den dejligt meget vidde i skørt. Og lommer!

Jeg er også vild med denne her, og synes den duer til både fint brug og hverdage. Den har en lidt afdæmpet skjortefacon, men skørt der kan danses i og jeg kan rigtigt godt lide det store bælte der fremhæver/skaber talje.


Mærket er “Heart of Haute”, og den findes også i turkis, sort og rød. Den denimblå her er også på min ønskeseddel. Den er lidt dyr, men jeg er også sikker på at det er en kjole man kan have i rigtigt mange år og blive ved med at være glad for. Stoffet er helt tyndt og behageligt at have på, og jeg ville bruge den til hverdag med en rød cardigan over og til fest med nogle fine sko. (Men nok  mest til hverdag, for dem er der flest af og det ligner en kjole man har lyst til at tage på ofte!)

Bemærk gerne den lille hundemås, der har sneget sig med på det ene foto.

Og nu til det der gør dette spændende for jer:

Vind en valgfri kjole – eller noget andet – fra MondoKaos og gør hjemmebagere lidt festligere!

Alt du behøver gøre for at deltage i konkurrencen er at gå ind på MondoKaos lækre webshop og finde lige den kjole, de par sko, den cardigan eller andet, som du ville være allergladest for at eje, smid et link til det herunder, og kryds fingre! Du kan også deltage i konkurrencen inde på min Instagram @hverdag. Vinderen trækkes tilfældigt på enten Instagram eller her d. 9-3.

 

konkurrencen er slut. Vinderen blev Stine Maj Wille

11/5/20

Vind verdens fineste vinterkjole – eller noget andet fra “Dress the bird”

Sponsoreret indhold.

Konkurrencen er slut. Vinderen blev “kid_kat”, udtrukket på Instagram denne gang.

Trænger vi ikke til en konkurrence, der kan lyse lidt op her i November-gråheden? Denne gang kan man vinde en fuldstændigt valgfri kjole, cardigan eller andet fra formidable Dress the bird, som jeg har samarbejdet med flere gange og været stamkunde hos i årevis.

I starten af efteråret købte jeg denne vidunderlige røde kjole, der muligvis er den bedste vinterkjole jeg har ejet i mit liv. Varm, velsiddende, med masser af vidde i skørtet – og så har den lommer! Bordeaux er endda min yndlingsfarve, så det er ikke nogen stor overraskelse hvor ofte jeg ender med at tage kjolen her på. Alle pengene værd – den kommer jeg til at bruge mange vintre fremover!

Jeg har handlet hos Dress the bird i mange år og synes de har sådan et sikkert udvalg af ting man kan have i årevis. På min julegaveønskeliste står der cardigans, og jeg tænker at en hvilken som helst af disse ville kunne peppe en hvilken som helst kjole i skabet godt op:

Altså – det betyder ikke at jeg ikke kigger længselsfuldt efter drømmekjoler, selv om jeg har hvad jeg skal bruge på den front. Vandt jeg i lotto, ville de her være første køb:

(og ja: jeg har noget med farver, særligt om vinteren, hvor jeg føler mig endnu mere trist hvis jeg tager sort tøj på)

De her kjoler er også fine:


Konkurrence: vind lige hvad du vil, fra Dress the bird.

Ja, du læste rigtigt! Vind din helt egen drømmekjole, til at gøre vinterdagene sjovere i. Eller en fin cardigan, et par røde sko, en blød vinterfrakke, en smart buksedragt eller noget andet. Der er frit valg på alle hylder!

Alt du behøver gøre er at gå ind på Dress the birds fristende hjemmeside og vælge hvad du ønsker dig allermest, og så smæk et link ind i kommentarfeltet herunder, gerne inklusiv hvilken størrelse du ønsker.

En heldig vinder trækkes d. 1-12, så præmien kan nå frem før julens hyggearrangementer.

For et ekstra lod i puljen kan man også deltage inde på min Instagram @hverdag – men det er kun et forslag.

11/19/19

Vind en valgfri kjole fra Mondo Kaos til alle vinterens fester!

Konkurrencen er slut – vinderen blev Kirsten, der lagde en besked d. 26-11. Jeg sender dig en besked Kirsten!

Her en fantastisk konkurrence, hvor en heldig vinder får lov til at vælge lige præcis den festlige kjole vedkommende ønsker fra min favoritshop Mondo Kaos. Bliver November ikke bare en lille smule mindre grå ved tanken om at feste igennem i eksempelvis sådan en smuk blå kjole her, med høje guldsko på?

For god ordens skyld: indlægget er sponsoreret, men min begejstring for Mondo Kaos er årelang og ægte og jeg havde den sjoveste dag hvor jeg legede model i en lånt stak af deres kjoler. Det er min 14 årige datter der har været fotograf og den 13 årige har sat mit hår – så hvis nogen lige mangler folk til et fotoshoot kan de sikkert hyres;) 

Kjolen på dette foto er en blå A-line kjole med lange ærmer og de flotte guldsko er ligeledes lånt hos Mondo Kaos.

Det mest formildende ved denne tid med kulde og mørke, er de mange fester der heldigvis hører med og giver anledning til at dresse sig op. Jeg har altid haft en kæmpestor forkærlighed for fløjl og velour, og selv om nogen måske mener at de materialer kan virke overdrevne til sommerfester (det gør jeg ikke!) så er alle vist enige om at de er spot on til vinterfester – ligesom mine favoritfarver rød, grøn og guld også er nemme at finde festlige vinterkjoler i.

Jeg har seriøst brugt adskillige timer på at se Mondo Kaos hjemmeside igennem og overveje hvilken nytårskjole jeg skulle have. Valget faldt på denne her fine grønne veloursag. Den føles på alle måder som en dansekjole, med et skørt med sving i, tilpas udringet og ikke for tyk i stoffet. Glæder mig allerede!


Den flaskegrønne velourkjole finder du her.

Denne røde fløjlskjole er jeg også helt vild med. Den har sådan et elegant snit; kan dresses ned med en ulden cardigan og op med fine sko; og er dejligt lun. Hvis jeg var på store julegaver med nogen, ville den stå ret højt på ønskesedlen i år – særligt efter jeg så forfatter Leonora Christina Skov i samme kjole på bogforum i går, og tænkte hun så fantastisk ud i den.:
Den røde fløjlskjole finder du her.

Er man ikke fløjls-fan, er den røde kjole nedenfor mindst lige så festlig. Det er model Ava fra “House of Foxy”, og jeg elsker bare faconen! Jeg har den i lysegrøn som jeg indtog alle sensommerens fester med i år. Virkeligt en smuk kjole, som jeg godt kan forstå er en bestseller. Personligt gad jeg godt eje både den røde, den sorte og den mørkeblå i denne model.


Rød A-line kjole fra House of Foxy finder du her.

En lille sort cocktailkjole kan man altid bruge, og denne her sidder altså rigtigt godt, og kan bruges til alle mulige lejligheder. Bemærk lige detaljen med stof-pynten på hoften – det løfter den lige op til det helt festlige, synes jeg:

Sort cocktailkjole finder du her.

Du kan nu vinde din helt egen festkjole nu – frit valg  fra Mondo Kaos store udvalg af retroinspirerede festkjoler, sko eller andet. Sådan deltager du i konkurrencen: gå ind på Mondo Kaos hjemmeside, og se på det fantastiske udvalg af fine kjoler, sko og meget mere. Vælg det du allerhelst vil vinde; kopier linket og skriv det her under blogindlægget.

Vinderen trækkes af Ditte fra Mondo Kaos d. 19-12, så vinderen kan nå at få præmien før jul.

For en ekstra vinderchance, kan du også deltage under billedet på min instagram @hverdag – følg også gerne @mondokaos inspirerende profil – det er fint at deltage begge steder og giver bare ekstra lodder i puljen!

Se alle retroinspirerede sko fra Mondo Kaos her

Se alle cocktailkjoler fra Mondo Kaos her

Se alle retroinspirerede kjoler fra Mondo Kaos her

Held og lykke i konkurrencen – og husk at man kan deltage på instagram @hverdag for en ekstra chance også!

06/27/19

Vind en valgfri kjole, fra fantastiske Mondo kaos

Sponsoreret indlæg – med koden “superheltemor”, får I 10% rabat på ALT hos Mondo Kaos resten af Juli måned.

En af mine yndlingskjolebikse, er den stemningsfyldt Mondo Kaos på Nørrebro. Jeg har en veninde med samme passion for kjoler som jeg, og et par gange om året mødes vi derinde og prøver hele butikken. Verdens sødeste ekspedienter, der altid gerne finder andre størrelser frem, og et virkeligt stort udvalg af kjoler og andet i smuk retrostil.

Se lige hvor fint der er i butikken:

Bor man ikke i nærheden, er deres netbutik usædvanligt gennemført og nem at gå til. Alle kjolerne har omhyggelige mål og beskrivelser, og gode fotos. Bestilte varer kommer hurtigt, og fint indpakket i silkepapir – det er ALT for fristende, og virkeligt, virkeligt anbefalelsesværdigt!

Konkurrence:

Sommerens absolut allerbedste konkurrence kommer her: en af Jer kan vinde en valgfri kjole (eller en anden valgfri vare) fra Mondo Kaos.

Hvordan deltager du i konkurrencen: gå ind på deres hjemmeside, og se på det fantastiske udvalg af fine retrokjoler og andet. Vælg det du allerhelst vil vinde; kopier linket og skriv det her under blogindlægget.

For en ekstra vinderchance, kan du også deltage under billedet på min instagram @hverdag – følg også gerne @mondokaos inspirerende profil – det er fint at deltage begge steder!

Der trækkes  en vinder d. 14-7.

Mig, i ny Ava kjole fra The House Of .Foxy


Interview med Ditte Lindemose, 
kvinden bag Mondo Kaos.

Ditte er en inspirerende ildsjæl, der i dag bor i Los Angeles, og følger godt med i butikkens liv, trods afstand.

Hvornår åbnede du butikken?

Jeg åbnede butikken i 2006 sammen med min daværende kæreste. Vi gik desværre fra hinanden ikke så længe efter åbningen, men heldigvis lykkedes det mig at få butikken op at køre selv. Jeg havde ingen erfaring omkring det at drive en butik / virksomhed, og arbejdede de første år fuldtid på en døgninstitution for unge (er oprindelig uddannet social pædagog) ved siden af at jeg knoklede med at få butikken op at køre, så det var “learning by doing”. En hård omgang, men selvfølgelig også sjov, spændende og meget lærerigt.

Hvad er det der sælger mest?

Vores bedst sælgende varer er uden tvivl vores sortiment fra The House Of Foxy. Vi er eneforhandlere af mærket i Danmark, og vi har et meget tæt samarbejde med Clare der er kvinden bag mærket. Clare’s designs er virkelig flatterende til langt de fleste kropstyper, og derfor har vi nogle af hendes design fra størrelse xsmall op til 5xlarge, da de bare fungerer!

Der ud over sælger vi efterhånden også rigtig mange sko, og særligt fra mærket Miss L’Fire. Det der er helt fantastisk ved deres sko er at pasformen er virkelig god, og så er de samtidig i virkelig god kvalitet. De laver oftest deres modeller i forskellige farver, og vi får altid lavet mindst en sko hver sæson i en eksklusiv farve til Mondo Kaos.

Hvilke mærker er du selv gladest for? 

Til daglig brug er det stykke tøj fra butikken som jeg klart har brugt aller mest vores højtaljede stramme jeans fra Lady K Loves. Jeg elsker jeans og disse er de bedste jeg nogen sinde har haft! Jeg er nok mest vild med den klassiske mørkeblå, men synes også at de er super fede når de bliver godt slidte.

Er det til mere festlig brug elsker jeg kjolerne fra Stop Staring!. Jeg er mest til de figursyede kjoler, og her kan de noget med deres draperinger (fx Billion Dollar Kjolerne) som jeg synes fungerer rigtig godt på min figur.

Billede af smukke Ditte:

Jeans fra Lady K Loves, Tshirt fra Atomic Swag og sko fra Miss L’Fire.

Foto credit Ploug Fotografi

Hvad ser du efter, når du vælger tøj til butikken?

Vores kunder er i alle størrelser og alle aldre og det vi først og fremmest kigger efter er gode snit der passer den “almindelige” kvinde. Jeg er ikke af den opfattelse at man skal klæde sig efter sin alder, hvormed sagt at der er tøj man ikke længere kan gå i hvis man fx er 40+, for jeg synes ikke at garderoben skal blive mere kedelig med alderen. Men det er klart at de fleste os ikke ligner hvad vi gjorde da vi var 25 og der er det bare rigtig skønt stadig at kunne hoppe i fx. en tætsiddende kjole og stadig føle man ser godt ud!. Her er det vigtigt tøjet er i snit og materialer der fremhæver det bedste, og skjuler det vi måske er mindre glade for. Og netop det kan langt det meste af det tøj vi sælger i Mondo Kaos.

Hvad er det bedste ved at have den?

Noget af det bedste ved at have butikken er at opleve kvinden der kommer derned for første gang efter måske at have fået et par børn, eller af anden grund ikke rigtig har prioriteret sig selv længe – og vi så får lov til at hjælpe med at klæde denne på. Og pludselig er kvinden et stort smil og føler sig som “sig selv” igen! Det er en helt fantastisk følelse!

Vi har også rigtig mange stamkunder der er kommet hos os i årevis, og det er super hyggeligt at få et personligt forhold til vores kunder.

Nu hvor jeg bor i Los Angeles kan jeg godt savne butikken rigtig meget. Men jeg har nogle super gode medarbejdere i Stine som er butiksbestyrer samt Kirstine som har arbejdet i butikken i 7 år. Begge er mine rigtig gode veninder, og de er begge exceptionel dygtige til at klæde kvinder af alle kropstyper på, og jeg ved at vores kunder er i de bedste hænder hos dem. Og det gør mig tryg og glad nu jeg sidder så langt borte.

Det får jeg også dagligt bekræftet via positive tilbagemeldinger i form af anmeldelser samt søde mails fra kunder, og det er bare super dejligt!


Mig, i slå-om kjole fra Seamstress of Bloomsbury

Nå, hvad venter I på? Ind på Mondo Kaos og find sommerens nye yndlingskjole!

Konkurrencen er slut. Vinderen blev @stinemariemollie, der havde deltaget over Instagram. Tillykke!

 

09/3/18

Om kjoler – gode mærker og butikker

Der er efterhånden rigtigt mange af Jer der har spurgt ind til kjoletips, og det er ganske rigtigt også den eneste beklædningsgenstand jeg ved lidt om. I der er ligeglade med kjoler kan jo springe over.

Faste læsere ved, at jeg kun har fodtøj på, fordi min mand køber sko til mig når mine gamle sneakers bliver slidt op; hader når vinterfrakken kun holder til fem år og jeg skal have ny; og ikke har ejet et par bukser i over 20 år.

Kjoler derimod – der er jeg på!

Mit skab ser sådan her ud:
Jeg talte dem for nyligt, og fik det til 45 kjoler, hvor af jeg for tiden kun bruger ca halvdelen fast, da jeg har taget 4-5 kilo på det seneste halve år, grundet eksamens-og-nyopereret-mand-trøsteshopping. Forhåbentligt finder jeg snart ud af at stoppe med stresschokoladen, så jeg kan bruge dem alle igen, for selv om flere af dem er over ti år gamle, går jeg gerne med dem – hvis de ikke sidder til på mavedellen.

Til gengæld sidder de nyeste kjoler jeg har fået pænt, selv hvis man har fået lidt topmave:
Billedet af den hvide er taget til et blogevent hos Flexa, og jeg hælder til at bruge den hver gang jeg skal noget blogger-smart, for jeg føler mig både fin og godt tilpas i den, men jeg bruger begge kjoler til både hverdage og fester.

Jeg har den både turkis og hvid, og overvejer meget den røde også. Den koster 50 pund i denne engelske webshop, og ret ofte har de 20% rabat hvis man følger deres nyhedsmail. Jeg tror jeg har givet ca 350 danske kroner pr stk for mine, inklusiv porto. De er lavet i sådan noget tyndt stof, der tørrer på tre sekunder, så de har været vildt fede at have med i sommerhus.
Denne kjole er af mærket collectif. Jeg er vild med hvor meget sus der er i skørtet, og bruger den både til hverdage og til fester. Den er god at danse i, og så har den endda lommer!
Jeg har også lige fået den i mørkeblå, af min far:

Mine er købt i den Århusianske netshop Dress the bird, men jeg har set mærket flere steder, også i engelske netbutikker.

Mærket er lidt halvdyrt, men de virker til gengæld slidstærke og jeg tænker det er en kjole man kan have i årevis.

MondoKaos sælger virkeligt retrokjoler, både i deres utroligt fine webshop, og i den gennemførte butik på Nørrebro. Herfra er jeg ret stor fan af mærkerne Daisy Dapper og House of foxy.

Mit favoritmærke er fortsat “King Louie”, som man kan få rigtigt mange steder efterhånden. De laver de samme modeller kjoler i et væld af mønstre og farver hver sæson, hvilket er smart, for så ved man på forhånd om faconen klæder en, når man forelsker sig i nyt mønster. Mine køber jeg gerne brugt, men jeg har også købt flere hos Superlove(dette link er reklamelink), i King Louies hollandske netshop; i “M+” på Istedgade, og i en lille butik på Valby Langgade, der hedder K9.

Denne ensfarvede King Louie kjole  har jeg i alle de pæneste farver efterhånden – de fleste købt brugt eller på udsalg. Modellen hedder “diner”, den er i lidt groft stof, og sidder altid pænt.

Modellen der hedder “Emmy” laves med de fedeste prints, og jeg har en svaghed for dem med blomster på:
Det behøver ikke koste en billion at være kjolesamler. Mit tøjbudget er faktisk stort set de penge jeg får i julegave og fødselsdagsgave af min far og mine svigerforældre, og fine kjoler kan ofte findes brugt (fx har “København K” genbrugsbutikkerne og trendsales.dk begge et ret stort udvalg), og man kan videresælge fejlkøb.

Det var mine kjoleerfaringer – håber I interesserede kan bruge det til noget? Hvilke kjoler er I til?

04/26/18

Vind en fantastisk kjole fra Dress the Bird

Konkurrencen er slut, vinderen blev marianne Luna. Tillykke! Sender dig en mail.(Sponsoreret konkurrence)

Jeg har før skrevet begejstret om den fantastiske netbutik “Dress the bird”; og også interviewet ejeren, Helle Bendsen, her.
Jeg er vild med hendes butik: nem at finde rundt i, god service, fine billeder og smukke ting. Allerøverst på min ønskeseddel står lige nu denne fine kjole:

Shit, den er pæn! Men det er alle de andre ting i hendes butik nu, se bare den her:

VIND EN VALGFRI KJOLE FRA Dress the Bird
Har du også en passion for smukt, anderledes tøj?
Så kan du hermed vinde en valgfri kjole (eller andet) fra “Dress the birds” fabelagtige butik!
Alt du behøver gøre, er at finde den vare du helst vil vinde, og smide et link til den her nedenfor.
Du bestemmer helt selv om det skal være en festlig kjole, et par skønne sko, en retro skuldertaske, eller noget helt fjerde.
Skriv en kommentar med et link til den vare du ønsker at vinde, og kryds så fingre –  vinderen findes d. 12-5/2018.

Hvis du gerne vil have inspiration til din stil, kan du følge “Dress the bird” på instagram eller facebook, hvor der ofte lægges inspirerende billeder op.

06/27/16

Om kjoler – igen

Indlæg indeholder enkelte affiliate links, men er ikke sponsoreret.
Som nævnt før, bl.a. her, har jeg en større fetish for pæne kjoler – noget som rigtigt mange af jer også har og plejer at være entusiastiske omkring!
Her kommer derfor et lille kjoleindlæg, til inspiration.

Kjoler er det eneste tøj jeg går op i: jeg hader seriøst at købe fodtøj, går så længe med mit overtøj at det til sidst holdes sammen med sikkerhedsnåle (min sommerjakkes lynlås har fx en hårnål i for at virke); ejer intet matchende undertøj og kun et eneste par (yoga)bukser – men kjoler ønsker jeg mig altid, og kan bruge timer på bare at sidde og se på kjoler på nettet, selv om jeg sjældent har råd til at købe nye.

Jeg havde fødselsdag i tirsdags, og fik penge til en kjole af mine søde svigerforældre.
Det er væsentligt sjovere at vindues-netshoppe når man rent faktisk har råd til at købe noget, og jeg tror jeg har været inde på Superlove og MondoKaos tusind gange og lede efter ting jeg ønskede mig.

image

Det er svært at vælge, for jeg har også en masse ting jeg drømmer om fra udenlandske netbutikker – kan anbefale topvintage, der har et hav af fine retrokjoler og netbutikken for mit yndlingsmærke det hollandske mærke King Louie.
Forrige år fik jeg denne kjole fra “King Louie”, som jeg synes er så pæn i faconen, at jeg siden har anskaffet mig flere i samme facon, men forskellige print, når jeg fandt dem brugt eller på tilbud. (Beklager uskarpt billede taget af barn, og ikke-modeblogger-poseringen)
DSC_0216
Jeg har den i grøn, blå, sort og to blomstrede, og fantaserer lidt om en med bittesmå blomster på. Jeps, grådig samlermani, jeg ved det! Til gengæld går jeg gerne med mit tøj i 10 år, hvis det kan holde.
image

Forleden overraskede Ninjaman mig med denne fine sag, fra Livofcopenhagen.
Sindssygt dyr, men også en kjole jeg kan bruge til både sommerfester og bryllupper.
Min yndlingsfætter skal giftes til august, og nu har jeg ikke længere kjolekrise. Yay!

Mangler dog stadig blå brudepigekjoler til tre af mine fire piger. De må ikke være mønstrede eller dyre og behøver ikke være ens. Har nogle af jer set sådanne kjoler?
IMG_20160615_184433
Overvejer meget om jeg skal købe de her øreringe til, for jeg synes de er vanvittigt fine – men ellers så fik jeg disse i fødselsdagsgave sidste år af min veninde Janne, og de passer til alt.
image
Min mand og veninde påstår at jeg ikke har sko der passer til – selv er jeg så sko-ligeglad at jeg synes de brune sandaler på fotoet er ok, men jeg har modvilligt lovet at lede efter noget mere passende…
Foreløbigt har jeg kun fundet de her, men dem påstår eksperterne er for mørke til kjolen.
Er der nogle af jer sko-eksperter der kan hjælpe mig med links til noget passende fodtøj, der IKKE er højt.
Kunne lyseblå sneakers du? Eller er jeg for kedelig?