12/29/20

Anbefalinger af gode brætspil til hjemsendte store børn

Reklamesamarbejde med Hyggeonkel.dk – begejstring over spil er ægte og ubetalt

 


Her i denne nye hjemmeskole-periode, bruger vi brætspil som den hyggelige gulerod. Næsten hver dag hiver vi spil frem efter dagens hjemmeskole/hjemmearbejde, og jeg kan godt gå og glæde mig hele dagen til det. Det er som om fjernsyn/skærmtid meget har mistet sin tiltrækningskraft, nu hvor man sidder og glor tvungent ind i skærme hele dage, og brætspil er meget mere attraktiv underholdning.

Vi har anskaffet nogle flere spil som man kan spille kun to personer, hvilket er smart hvis der er to af børnene der har pause i hjemmeskolen på samme tid. (Jeg skal nok skrive hvilke spil det er i indlægget, hvis i nu står i samme situation.)

For noget tid siden anbefalede jeg ti gode spil, og nu er det tid til en ny anbefalelsesrunde, der forhåbentligt kan inspirere andre spilentusiaster,

Ti gode brætspil til børn og voksne fra 10 år

1. Mit nye yndlingsspil er “Welcome to your perfect home”, som vi fik første version af i julegave. Jeg synes det er latterligt fascinerende, og virkeligt afstressende. Mindstebarnet på 10 er for lille til at forstå det, men alle andre synes det er sjovt, og vi spiller det meget. Det kan sagtens spilles kun to, antallet af spillere er helt lige meget for hvor sjovt det er. Det jeg bedst kan lide, er at det ikke er tur-baseret. Det gælder om at planlægge udformningen af et boligområde, og alle spillere får udleveret et stykke papir hvor der er tre veje aftegnet, med tomme husnumre. Der vendes tre kort, og så kan man selv prioritere om man vil gå efter at tjene points på at sørge for swimmingpools eller parker, eller om man hellere vil gå målrettet efter at være den der først løser de tre opgaver der tilknyttes hvert spil. Alle spillere tegner deres eget træk af på eget papir på samme tid.

Der er også lavet udvidelser til, bl.a. en med sommertema og en med vintertema;  en dommedagsudvidelse, hvor det gælder om at sørge for bunkere nok til alle i tilfælde af katastrofer; og min favorit: zombie-udvidelsen, hvor man optjener points på at sikre sit kvarter bedst muligt. På tide at nogen opfandt dette!

2. “Black stories” er ikke et decideret spil, men en slags leg man kan sidde og lege, fx rundt om bålet en sommeraften eller mens man udfører kedelige pligter. I går spillede de store fx en runde mens de vaskede op. Man læser højt fra et kort, hvor der måske står:”en person ligger død midt på en mark”. Bagefter læser en enkelt person bag på kortet hvad baggrundshistorien er. Resten af spillerne skal så gætte hvad der er sket, ved at spørge ind til det, med spørgsmål der kan besvares med ja og nej. Kan spilles kun to.

3. Klassikere som skak, mølle, dam, yatzy. Vi så “Queens gambit” – en virkeligt god Netflix-serie om en kvindelig skakspiller – i juleferien, og siden har pigerne været bidt af at lære spillet, på et lillebitte rejseskak. Vi har købt dette store sæt, hvor der udover skak i fuld størrelse også er fem andre klassiske spil, hvilket er genialt til når man kun er to personer der vil spille, i en pause.

4. “Stratego” er nemt at lære, og spændende at spille. Man placerer sin fane et hemmeligt sted på brættet, flankeret af nogle bomber, og så sætter man tropper op. Hvert træk går ud på at man med en af sine brikker prikker en af modstanderens brikker på skulderen og spørger om vedkommende har højere rang – højeste rang vinder – og så skal man finde modstanderens fane før ens egen fane findes. Simpelt nok til at selv små børn kan lære det, men sjovere når man bliver stor nok til at kunne lægge en reel taktik. Spilles kun to.

5. “Rummikub” minder om kortspillet rommy, bare med brikker og hvor alle stik på bordet kan omrokeres og genbruges. Det træner matematikfærdigheder, og vi bruger det indimellem som supplement til mindstebarnets hjemme-matematikundervisning. Kan sagtens spilles to, men er lidt sjovere når man er tre eller fire spillere.

6. “Exploding kittens” har været et yndlingsspil i årevis, og vi ejer alle udvidelserne. Superskørt, med crazy tegninger og absurde funktioner på kortene. Kræver noget tid at lære, og børnene skal have en vis forståelse for engelsk, men så er det også underholdende. Kan godt spille to, men er sjovest med 3-4 spillere.

7. “Crokinole” er en sjov sammenblanding af Bob, curling og dart. Man spiller det enten to eller fire. Det er sjovest at være fire. Det gælder om at knipse sine brikker ind mod midten, hvor der gives højeste points, og samtidigt knipse det andet holds brikker væk. Giver sådan en lidt hyggelig bodegastemning at spille, og udløser mange skadefro grin. Kan som sagt spilles kun to.

8. “Den forbudte ø” er et samarbejdsspil, hvor det gælder om at redde så mange skatte som muligt, fra en ø der er ved at synke i havet. Ret smart hvis man har dårlige tabere i familien.

9. “Bang” er et kortspil, hvor man er enten sherif, bandit, lovløs eller vicesherif. Hver har sit mål for at vinde, og hver sin agenda. Underholdende.

10. “Spyfall” har jeg anbefalet før, og gør det gerne igen. Det er voldsomt sjovt, og man kan sige de mest langt ude ting. Der skal bruges mindst tre spillere, gerne flere. En bliver spion, resten får at vide hvor de befinder sig – fx på et kasino eller i hæren, og man skal så afsløre spionen ved at stille snedige spørgsmål og svare på lige præcis den måde der gør at resten ved hvor msn befinder sig, men spionen ikke gætter stedet.

Hvad spiller I for tiden? Hit med gode anbefalinger, vi er totalt åbne for mere inspiration!

12/18/20

Anbefalinger af bøger du kan give i julegave

Nogle af bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer, men anbefalinger er som altid 100% oprigtige og jeg har ikke modtaget betaling for dem.

Til din veninde, der elsker gode historier – den bedste bog jeg har læst i år

“Hvide blomster” af Sissel-Jo Gazan er en fantastisk sprudlende fortælling om familie, hemmeligheder, misbrug, hævn, kærlighed og tatoveringer. Jeg har anbefalet den grundigt her og tænker det er en god gaveidé til en der virkeligt sætter pris på en velfortalt og levende historie.

Til din far, der sætter pris på klassikere

”Den gamle mand og havet” læste jeg første gang som ung teenager og har genlæst flere gange siden. Kraftfuldt sprog, og en fortælling der i al sin enkelhed virker universel og tidsløs.

Ja – historien er primært en gammel mand der forsøger at fange en fisk, men alt den tager op af tanker om
Denne nye luksusudgave klæder den virkeligt godt! Den er sublimt oversat af Mich Vraa, i lækker kvalitet og indeholder masser af ekstramateriale: en novelle, håndskrevne noter, tekster af hans søn og barnebarn. En virkeligt, virkeligt god gaveide til en der sætter pris på en klassisk bog.

Til din moster, der elsker historiske romaner:

“Håbets rejsende” er nyeste udgivelse fra altid fantastiske Isabel Allende. En smuk og barsk familiesaga, hvor man følger gravide Roser og hendes sviger Victor, der flygter over Pyrenæerne for at undslippe Francos hær i slutningen af den spanske borgerkrig, og her fra videre til Chile. Man følger dem gennem hele deres liv, og det er en gribende og velfortalt fortælling.

Til din tre årige nevø

“Den store Totte og Lotte bog” er en ny klassiker. Jeg forstår simpelthen ikke at man først har tænkt på at samle alle de små bøger i en nu, for det fungerer fuldstændigt fantastisk! Det er genkendelige historier, der vækker interesse hos alle 3-4 årige og kan læses igen og igen. Jeg har købt den til mine små nevøer, Knud og Arne, og glæder mig allerede til at læse for dem.

Til din søster, der har for travlt til at få læst tunge bøger

“Tour de chambre” er en fantastisk lille bog, med betagende levende sprog og en unik måde at fortælle en historie på. Det er på en måde som et langt episk digt, men samtidig føles det som at læse en tyk bog der rammer lige ind i følelser og oplevelser man selv har haft lignende af. Stor anbefaling!

 

Nye bøger i gode serier, til tweens og teens

 

Der er en ny fantastisk julebog i Mira-serien, hvis målgruppe nok er piger på 9-12 år.

Hundemand bind 7 er sjov for børn med humor, i alderen 7-12.

Amulet er en smuk grafisk serie for børn og voksne fra 11-12 og op. Spænding og fantasy, og flot tegnet. Bind fire er netop udkommet.

”Den hvide enkes død” er bind to i en dystopisk trilogi for unge og voksne. Den første var virkeligt god.

12/16/20

Om at snuble i uheld

De sidste uger har de fleste hårde hvidevarer i huset simultant valgt at afgå ved døden, efter 20 års trofast tjeneste. Da vaskemaskinen som den første stillede træskoene regnede vi på det og blev enige om at vi faktisk havde råd til at gå ud og købe en helt ny, istedet for en brugt.
Det føltes ret voksent, men da ovnen døde ugen efter og toilettet begyndte at sprutte vand ud over gulvet hver gang man trak ud, virkede det som en elendig beslutning at have braget hele opsparingen af på en smart vaskemaskine. Det spiste lige januar måneds budget også. Heldigvis er ungernes julegaver købt allerede, men alle voksenjulegaver er grundigt sløjfet og jeg er barnlig nok til at ærgre mig lidt.

”Det er som om uheldige ting altid rammer os i bølger af tre” konstaterede Ninjaen “men heldigvis plejer der også at komme nogle gode ting bagefter!”
En stor del af grunden til at jeg er glad for at være gift med ham, er hans evne til at se optimistisk, også på sure ting. Selv ser jeg som bekendt tegn på nært forestående zombieapokalypser i alle former for uheld, så det er rart at blive hevet tilbage af noget positivt.

Desværre har bølge-af-tre-sure-ting ikke holdt stik denne gang, men flerdoblet sig. Således kom mellempigerne hjem med togbøder, fordi vi havde misforstået hvordan deres nye månedskort virker og de ikke vidste de skulle have tjekket ind. Mandag i sidste uge toppede jeg ulykkesbølgen ved at lave et spektakulært styrt på ladcyklen på vej til arbejde, hvilket brækkede noget inde i min håndrod. Skadestuelægen antydede at jeg var lidt af et fjols at jeg var taget på arbejde en hel dag inden jeg tog på skadestuen, men jeg troede altså bare den var forstuvet.

Gipshånd lugter efterhånden grundigt af ost, der er laaaangt på arbejde med busser, jeg skal minde mig selv om at man ikke kan synge med på musikken i høretelefoner i bus – men der er heldigvis også lyspunkter.

Mindstebarnet har set det som sin fornemmeste pligt at sørge for mit hår bliver vasket hveranden dag, hvilket er superhyggeligt og ret luksuriøst. Det bringer totalt minder om de mange timer jeg har leget skønhedssalon med hendes storesøster, mens hun selv forsøgte at sabotere det.

Efter utallige aflysninger af alle former for forsøg på at se mennesker, lykkedes det endelig at mødes med en veninde på en bænk på Frederiksberg alle og drikke rødvin og snakke i timevis. Har været helt høj over at blive fyldt op af samvær lige siden.

Det er jul om lidt, og fordi vi jo netop er så meget på røven, er der rift om at sidde og lave julegaver selv. Hver aften er der mindst to børn der sidder og nørkler med et eller andet ved bordet, mens vi hører “Harry Potter” på lydbog. Det er begrænset hvad jeg kan lave med en hånd, men jeg får tegnet lidt og nyder følelsen af at komme ned i gear. Det er på en måde mere julet end det plejer at være – også selv om selve juleaften selvfølgelig hænger lidt i en tynd corona-tråd af uvished.

Krydser fingre (på ikke-brækket hånd) for at uheldsbølgen er overstået herhjemme – og for at hele coronatruslen snart slipper sit tag i resten af verden.

Håber I holder jer raske og glade ude i jeres hverdagsbobler.

11/29/20

Om ikke at være værdig til plads på eget zombie-elitehold


Søndag morgen. Jeg blev vækket 05, af et mareridt jeg har forsøgt at genskabe i mit billedbehandlingsprogram ovenfor.
Jeps, good old zombie-mareridt, min sædvanlige nemesis. Tilført en heroisk kæmpende mindsteunge.

Man kunne tro det var de menneskeædende monstre i sig selv der var det værste ved zombiemareridt, og grunden til at jeg ikke kan falde i søvn igen. Det er det ikke – det er irritationen over hvor irrationelt jeg opførte mig i drømmen der holder mig vågen.
De sidste mange år har Ninjaman lidt for ofte påpeget hvor nyttesløs jeg selv ville være på et zombieoverlevelsesteam, med evnen til at sige “hvad sagde jeg?” som eneste unikke egenskab og helt uden hurtighed, kampevner eller andre særlige talenter. Efter mit natlige møde med zombierne må jeg erkende at mine overlevelsesevner er om muligt ringere end troet.

Se selv:

– I drømmen var min langtidsoverlevelsesplan at pakke et telt. Ikke en rustning, ikke mad, men et telt. “Det kan tåle minusgrader!” sagde jeg til børnene, da de stillede spørgsmålstegn ved om det var bedste valg.
– Jeg skjulte for Ninjaman at jeg og ungerne var ved at gøre os klar til at flygte fra zombiehorderne, fordi jeg “ikke ville gøre ham bekymret”.

– Jeg fravalgte at tage min yndlingskjole med som den ene af det to kjoler jeg pakkede, fordi jeg ikke ville risikere at den gik i stykker?

– Jeg roste min næstyngste for at have pakket “dejligt meget legetøj og spil, så vi ikke kom til at kede os!”

Og så fulgte ellers en amatøragtig gang flugt, hvor jeg og pigerne konstant mistede kufferten med teltet og det meget legetøj i bunker af blade og skulle lede efter den; valgte at sige ja tak til husly hos fremmede folk der helt tydeligt viste tegn på at være ved at blive forvandlede til zombier, og gjorde et unødvendigt langt stop på et dyrskue vi passerede for at se på nuttede griseunger. (Hvor i alverden kom den trang fra? Jeg har aldrig været i nærheden af et dyrskue i virkeligheden, og tvivler på at jeg ville prioritere at stoppe på et under en zombieapokalypse).

Nå, men det er så grunden til at jeg nu har ligget søvnløs i nogle timer. Måske I kan bruge mine erfaringer til at planlægge hvordan i ikke skal gøre når zombierne kommer?

11/10/20

Anbefalinger af lidt af hvert, November

Her lidt blandede ting som jeg synes fortjener en anbefaling:

At lave bagedyst med sine børn

Hvis man har store børn, der er nogenlunde velbevandrede i et køkken, er det en fantastisk aktivitet at lave madlavningskonkurrencer: der går mindst en dag med planlægning og indkøb, og endnu en dag med madlavning. Dage hvor de ikke stener skærm og skændes mindre end vanligt – og så kan det endda spises. Whats not to like?

Mine tre teenagere, samt bonusbarnet på 19, brugte en hel weekend på at fortolke Kaj-kager, mens mindstebarnet, Ninjaman og jeg var begejstrede dommere.

Det blev til naturlige kajkager – med mokka og brownie – kajkagebabyer – med vanilje og mazarin – og den blodige fortolkning af Kaj til tandlæge, med ribs og lyserød flødeskum.

Klistermærkeøjne

En af børnene fandt en pose med klistermærkeøjne, og lige siden bliver man jævnligt mødt af stirrende grøntsager, møbler og hundenumser herhjemme.

Hver gang der høres fnisen, ved man at noget nyt har fået øjne, og det er ret sjovt at finde ud af hvad.


 

Børnestavning

Tog et foto af dette skilt på et toilet ved indskolingen. Børnestavning er altså genialt!

 

11/5/20

Vind verdens fineste vinterkjole – eller noget andet fra “Dress the bird”

Sponsoreret indhold.

Konkurrencen er slut. Vinderen blev “kid_kat”, udtrukket på Instagram denne gang.

Trænger vi ikke til en konkurrence, der kan lyse lidt op her i November-gråheden? Denne gang kan man vinde en fuldstændigt valgfri kjole, cardigan eller andet fra formidable Dress the bird, som jeg har samarbejdet med flere gange og været stamkunde hos i årevis.

I starten af efteråret købte jeg denne vidunderlige røde kjole, der muligvis er den bedste vinterkjole jeg har ejet i mit liv. Varm, velsiddende, med masser af vidde i skørtet – og så har den lommer! Bordeaux er endda min yndlingsfarve, så det er ikke nogen stor overraskelse hvor ofte jeg ender med at tage kjolen her på. Alle pengene værd – den kommer jeg til at bruge mange vintre fremover!

Jeg har handlet hos Dress the bird i mange år og synes de har sådan et sikkert udvalg af ting man kan have i årevis. På min julegaveønskeliste står der cardigans, og jeg tænker at en hvilken som helst af disse ville kunne peppe en hvilken som helst kjole i skabet godt op:

Altså – det betyder ikke at jeg ikke kigger længselsfuldt efter drømmekjoler, selv om jeg har hvad jeg skal bruge på den front. Vandt jeg i lotto, ville de her være første køb:

(og ja: jeg har noget med farver, særligt om vinteren, hvor jeg føler mig endnu mere trist hvis jeg tager sort tøj på)

De her kjoler er også fine:


Konkurrence: vind lige hvad du vil, fra Dress the bird.

Ja, du læste rigtigt! Vind din helt egen drømmekjole, til at gøre vinterdagene sjovere i. Eller en fin cardigan, et par røde sko, en blød vinterfrakke, en smart buksedragt eller noget andet. Der er frit valg på alle hylder!

Alt du behøver gøre er at gå ind på Dress the birds fristende hjemmeside og vælge hvad du ønsker dig allermest, og så smæk et link ind i kommentarfeltet herunder, gerne inklusiv hvilken størrelse du ønsker.

En heldig vinder trækkes d. 1-12, så præmien kan nå frem før julens hyggearrangementer.

For et ekstra lod i puljen kan man også deltage inde på min Instagram @hverdag – men det er kun et forslag.

11/3/20

Boganmeldelse: Sissel-Jo Gazans “Hvide blomster”


Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, men min overdrevne begejstring er 100% ægte

Jeg har været virkeligt vild med Sissel-Jo Gazans forfatterskab lige siden “Dinosaurens fjer” for mange år siden slog benene væk under mig, med sin unikke blanding af stemning, spænding og fantastisk nørderi. For nogle år siden var “Blækhat” en af de bedste bøger jeg læste det år – og i år er hendes helt nye “Hvide blomster” altså årets bog for mig, helt uden sidestykke.

Jeg har altid syntes der er noget fascinerende og uendeligt charmerende over folk der virkeligt går op i noget særligt som de kan videregive på en spændende måde, og det er det Gazan altid gør så eminent godt. I “Blækhat” blev der nørdet graffiti og svampe, i denne er det botanik og tatoveringskunst der er omdrejningspunkt (hvilket har fået mig til virkeligt at overveje om jeg ikke burde få bare en lillebitte tatovering selv snart.)

Bogens hovedperson er den 14 årige Jenny, der bor på Samsø med sin mor Kisser, der med åbne arme tager imod unge mennesker der har været udsat for grimme ting og har brug for særlig omsorg.

Jennys oldefar var en berømt botaniker, og Jenny bruger meget af sin fritid på at gå i hans fodspor og indsamle og tegne blomster. Jennys nærmeste veninde er hendes jævnaldrende kusine og nabo, Tessa, der bor i en rodet familie med en misbrugsramt mor, der har børn med flere forskellige mænd, og derudover også tjener penge på at passe utilpassede plejebørn. Ved bogens start er plejedatter Bettina forsvundet, og kusinerne bruger meget tid på at forsøge at opklare hvad der er sket med hende. Læser man bagsideteksten lyder bogen som om det er en slags krimi, men Bettinas forsvinden er ikke det væsentlige, og jeg synes den har mange flere lag end en traditionel krimi.

Tessas far, Jennys forgudede onkel Jimmy, er ligesom Jennys mor og pigernes morfar Palle tatovør, og lever et omflakkende liv hvor han får rodet sig ud i en masse småkriminalitet. Det er beskrivelsen af familiens relationer og de begivenheder der har formet de mennesker de er blevet der driver historien, og personerne fremstår alle helstøbte og levende, med alle deres fejl og mangler. Jeg er helt vild med morfar Palle, hvis livshistorie afdækkes gennem bogen. Han står helt tydeligt frem, med sine fejl og mangler, men også med en levende personlighed.

Også bogens mange bipersoner er meget troværdige, og beskrivelserne af livet på samfundets bund er genkendelige og hjerteskærende.

Det lille lokalsamfund ved godt hvor der foregår omsorgssvigt og småkriminalitet, men ikke mange handler på det – kun Jennys mor, der bl.a. fodrer på lille omsorgssvigtede Nicklas og lader ham hænge ud hos dem når han har behov – i starten til Jennys irritation.

Det er ikke småting der sker på Samsø: rockere,  pædofili, omsorgssvigt, mordbrand, forsvindinger og andre grumme ting, men det er fortællingerne i familien der gør de største indtryk. Hemmelighederne, måderne at handle på, loyaliteten over for hinanden. Og en masse om hævn.
Det er en absolut fremragende bog, smækfyldt med historier man både væmmes ved, røres over og gribes af.
En stor, stor anbefaling.

5/5 stjerner

(Det ene boglink er et Reklamelink, og  min nevøs lille arm er tatoveret med en fake-tattoo fra forlaget )

10/20/20

Om at sende bøger ud i verden, ro til at skrive og ting at bruge penge på

Jeg har skrevet en roman.

Det har jeg gjort en gang før – den gang var det en ungdomsroman som jeg sendte til en konkurrence og skrinlagde helt da den blev afvist. Jeg blev ikke helt tilfreds med den, men så den mest som en øvelse i at skrive noget færdigt – så på den vis var det ikke spild af 70.000 ord at skrive den og det generer mig ikke at den endte i skuffen.

Den nye bog jeg har skrevet er en rigtig roman, og selve historien er klar til at blive sendt til forlag. Jeg mangler bare at finde en der kan læse korrektur på den, for efter sigende sætter jeg ret fucked kommaer.

Det er en underlig tanke at nogen skal sidde og læse noget jeg har skrevet på i tre år, have en mening om den – og med stor sandsynlighed afvise den.

Forlagene tager kun ganske få debutanter ind, så jeg er helt med på at sandsynligheden for at det første forlag jeg sender til tager den, er ganske lille. Jeg håber da at nogen vil udgive den på et eller andet tidspunkt, men lige nu nyder jeg bare at jeg rent faktisk er kommet ind i en rytme med at få skrevet noget næsten hver dag, og jeg er allerede i gang med et udkast til noget helt nyt.

Da jeg i sommer fik stjålet alle mine smykker besluttede jeg mig for at forsikringspengene ikke skulle bruges til at anskaffe nye. Det der var særligt ved smykkerne – og gjorde mig ked af at have mistet dem – var jo hvornår og af hvem jeg havde fået dem. Det kan jeg ikke købe igen.
Det fornuftige ville være at smide pengene ind på en konto til uforudsete udgifter eller de jævnlige perioder med økonomisk lavvande. Fornuft er ikke mit mellemnavn, så det skal de bare ikke: det er penge for ting der engang har gjort mig glad, og de skal kun bruges til ting der giver samme mængde glæde. Foreløbigt har jeg måttet erkende at jeg åbenbart føler mest glæde ved at give ting væk, for jeg har brugt en del på at invitere Ninja og unger på restaurant flere gange, og har købt gaver til alle. Et lille fjernsyn til soveværelset, så man kan ligge og se serier i sengen på trætte dage er det også blevet til.

Resten står og venter på at blive brugt på noget godt, som jeg ikke ellers ville have råd til – og her forleden fandt jeg noget til mig selv: et skriveophold, på Marienlyst badehotel om tre uger. Ret dyrt, men jeg glæder mig åndsvagt meget til to dage med skriveri og luksus, og sparring med andre skrivende.

Og mens jeg glæder mig til det, må jeg forsøge at tage mig sammen til at turde sende det andet manus ud i verden, og håber nogen tager godt imod det.

Det er sværere end det lige lyder – bare at skrive dette indlæg og indrømme at jeg har skrevet noget der føles færdigt, føles vildt grænseoverskridende…

Er der nogen af jer der skriver selv og kender følelsen? Erfaringer modtages meget gerne.

10/12/20

Om efterårsferie med 25% af børneflokken

“Ai, men skal jeg så kun snakke med HUNDEN?” var yngstebarnets forargede reaktion, da hun hørte at den længe ventede efterårstur til Ebeltoft, ikke ville komme til at involvere resten af søsterflokken.
De tre teenagere var blevet inviteret til så mange ting med venner at de slet ikke kunne afgive fem dage til at hænge ud foran brændeovnen i et lille sommerhus med deres kedelige forældre, og efter en del afgivelse af højtidelige løfter om ikke at lave alkoholrelaterede aktiviteter, fik de lov til at blive hjemme.

De store er vokset op i en tæt klump, hvor alting er foregået i flok, og har altid med kyshånd taget imod enhver mulighed for at få alenetid med forældre –  men mindstebarnet har det ikke helt på samme måde. Netop fordi de andre tre har fulgtes nogenlunde ad i alder og interesser har hun altid haft lidt nemmere adgang til voksentid. Søsteropmærksomhed suger hun derimod til sig, og at skulle undvære den var en tanke der lige skulle lægge sig.

Nu er vi her så – og det er på alle måder federe end både hun og vi voksne havde forestillet os.
Lyset er mildt, luften er frisk, og selv om vi alle tre i perioder savner de andre unger og synes det er underligt de mangler, så er der også noget ret fedt i ikke at være så mange der skal blive enige om hvad vi skal lave/lytte til i bilen/spise/spille og det føles helt utroligt ferie-agtigt.

Vi sover alle tre i en klump foran den buldrende pejs – der er eneste varmekilde i det lille sommerhus. Når vi går i seng er her saunaagtigt varmt og vi ligger og damper under hver vores tynde lagen, og når ilden dør ud hen på natten, tager vi klaprende af kulde tykt nattøj på og kravler tættere på hinanden. Det er en del af charmen.

Hunden synes godt nok at vandet på stranden er næsten lige så skræmmende som støvsugeren, men udnytter at senge og sofaer ikke er helt lige så forbudt område som hjemme. Lige nu ligger han og snorker højt op af et skærmkiggende barn, mens han indimellem sukker lykkeligt:

Så det er her vi er nu. Og det er megahyggeligt – men jeg håber nu at de store kan lokkes med næste gang, for det føles stadig mest rigtigt at være en stor flok.

09/24/20

Bøger til 4-7 årige

Indeholder anmeldelser af bøger modtaget i gave og adlinks, men er stadig lige oprigtig af den grund

Mit nye arbejde, som børnehaveklasseleder på en lilleskole, er noget af det sjoveste jeg nogensinde har haft. Jeg har tidligere undervist i børnehaveklassen på store skoler hvor man er en del af et større team med en helt anden form for fastlåsthed, og jeg har altid fundet det monotont efter et par år og er skiftet til noget med store børn.

Her er det bare mig, og en enorm frihed til at vi fx efter at have lært om bogstavet P kan bygge et piratskib i klassen og bruge de bogstaver de har lært til at lave skattekort; og at vi kan få læst, leget og lavet teaterstykker ud af alle de børnebøger jeg finder på biblioteket eller får tilsendt som anmeldereksemplarer. Og jeg har en fest med at finde børnebøger der fanger dem, og som vi kan arbejde videre med på alle mulige måder.

Nå, det var en lang intro til en stak boganmeldelser. Anmeldelserne her af bøger der har været spændende at bruge i undervisningen, og som man også kan bruge hjemme hvis man har børn i alderen 4-7 år ca.

Sallys far har mandeinfluenza” af Thomas Brunstrøm, udgivet af forlaget Carlsen
Indrømmet: jeg var først lidt irriteret over titlen, da jeg altid har syntes myten om at mænd blev mere ynkeligt syge end kvinder er sexistisk. (Personligt bærer jeg influenza absolut uværdigt, og har det heldigvis også kun med mange års mellemrum) Men flere af børnehaveklassebørnene kendte Sallys far-bøgerne og blev ellevilde da jeg havde bogen med – og jeg måtte bide forbehold over titlen i mig, for historien ER god og tegningerne løfter den højere op. En helt klassisk historie, om en pige der hyggenusser om sin influenzaramte far, der spiller på alle de dramatiske strenge i sin sygdomsramte ynkelighed. Det er genkendeligt overspillet, og fik børnene til at grine højt hver gang han ynkede sig. I tegningerne fiser Sallys lillebror Eddie rundt og laver ballade i baggrunden, hvilket ikke nævnes i teksten, og giver en anden form for opmærksomhed på billedsiden. Det gør den meget hyggelig at læse op, når børnene sidder helt ivrige for at se hvad der mon nu sker.
Bogen var et anmeldereksemplar, men jeg har allerede bestilt nogle flere Sallys far bøger på biblioteket, for de lader til at gå rent ind som læsning og samtalestarter.

Børnene gav 4/5 stjerner, og jeg er enig.

 

Vickys vilde verden” af Vicky Knudsen, udgivet af Politikens forlag

 Denne landede i min postkasse lige før efterårsferien, og jeg tog den med i sommerhus for at se hvad det var for en sag, Det er naturformidling, bygget op med små faktakapitler om forskellige danske dyr og planter, på en underholdende og lærerig måde. Har man et barn der er kæmpe naturnørd kan man godt læse den fra ende til anden, men jeg opdagede at den fungererer fantastisk når man videreformidler de mange spændende facts selv, i en situation hvor dyret eller planten er lige foran en. Eksempelvis stødte jeg, Ninjaman og mindsteungen på en sæl på stranden ved sommerhuset, og jeg fik totalt deres beundrende opmærksomhed da jeg begyndte at udslynge facts som:”Vidste i at sælers mælk har hele 48% fedt? Det er mere end noget andet dyr, og sælungerne tager 500 gram på om dagen!  Sæler er gravide i 10-11 måneder, da det er mest praktisk at de mødes og parrer sig mens de smider vinterpelsen, men da det er upraktisk at slæbe rundt på en tyk mave for længe, begynder fosteret først at vokse senere – i tide til at blive født i starten af næste forår!”

De var meget imponerede af min klogskab, og mindsteungen og jeg hyggede os flere gange med at slå op i bogen og læse om ting vi så – bl.a “engelsk græs” der voksede nede ved stranden. I børnehaveklassen har jeg foreløbigt kun læst kapitlet om edderkop da vi arbejdede med emnet, men jeg tænker at dette er en bog jeg kan have i årevis og bruge til naturformidling på alle mulige måder. Den er indbydende, spændende og opbygget på en måde så det ikke bare føles som en faktabog. En stor, stor anbefaling og 5/5 stjerner her fra.

Og her fotoet af den sæl vi så:


“Lille Pinds hule” Af Elvira Fragola, udgivet af Turbine

En helt klassisk, nærmest lidt gammeldags, bog om et pindsvin der stikker af hjemmefra, fordi hun ikke gider rydde op. Her bliver hun bange for uvejr, men møder en ræv, der følger hende hjem. Børnene lyttede pænt, og ville også gerne se tegningerne – som de dog undrede sig noget over:”hvor har pindsvinemor købt sådan et lille komfur? Hvorfor bor de helt ligesom mennesker?”. Vi endte med at blive enige om at være lidt rundhåndede, med 3/5 stjerner.

En fugl i hånden” af Lotte Salling og Lea Leten, udgivet på Carlsen forlag

Simpelthen så fin en bog, med rim, remser og afslapningsøvelser, der egner sig både til aftenhygge med egne børn, og som forløb i en børnehave eller børnehaveklasse. Bogen arbejder med mindfulness i børnehøjde og er en fantastisk måde at etablere små pauser på i en travl hverdag på en god måde.
Rimene i sig selv kan også bare læses højt alene, men det er øvelserne der løfter den lige den tak op til at være helt vildt brugbar og hyggelig.

5/5 stjerner

Bøgerne om drage, af Dav Pilkey, udgivet på Carlsens forlag

De her bøger er fuldstændigt vidunderlige! Forfatteren bag er den samme der har skrevet de skøre bøger om “Kaptajn underhylere” og vores favorit: “Hundemand”, men målgruppen til disse er yngre børn 3-7 år. Der er ikke meget tekst, men meget at tale om og billederne er vildt søde og sjove. Man føler med ensomme drage, der bliver ven med et æble og meget ked af det da æblet rådner, og man fryder sig over hvor hyggeligt det er da han finder en kat. Jeg har læst dem igen og igen og igen – og tænker jeg vil kunne læse dem højt for børn i årevis fremover. Bagerst i bogen er der anvisninger på hvordan man selv tegner drage og kat, hvilket også er en god aktivitet. En stor anbefaling herfra!

5/5 stjerner