02/17/22

Boganmeldelse: “Vindens port” af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Anmeldereksemplar.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har skrevet denne fantastiske historisk roman, der foregår i Andalusien i begyndelsen af 1300-tallet. Den er baseret på virkelige begivenheder.
Bogens fortæller, borgherren Ibrahim Banu Said, er en velreflekteret mand, der gør sit bedste for at være et godt menneske, en god borgherre og en god mand til sine tre hustruer.
Den muslimske verden er førende inden for lægevidenskab, matematik og filosofi, og Riebnitzsky er helt formidabel til at beskrive kultur, vaner og landskaber, så man føler man er der selv. Byen Al-Qalat er åben for handlende og videnskabsmænd af alle religiøse overbevisninger. Men en kristen invasion nærmer sig fra nord, og Ibrahim Banu Said tænker tilbage på andre slag og oplevelser, mens han bekymrer sig om hvorvidt borgen vil kunne holde stand mod en belejring.
Det er en smuk fortælling, spændende, vedrørende og rørende, og helt perfekt læsning til ruskende kolde vinterdage.

Eneste ulempe må være den dybe trang til at rejse til det Andalusien der så malerisk beskrives, og opleve det selv.
Stor anbefaling her fra.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
forlag: Lindhardt og Ringhof

udgivet: 2021

Related posts:

Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse:”Agathe” af Anne Cathrine Bomann
02/7/22

Boganmeldelse: “Læg verden bag jer” af Rumaan Alam

Anmeldereksemplar.
Jeg blev for nyligt spurgt, om jeg aldrig læser bøger jeg ikke kan lide. Det gør jeg, men da jeg tænker at min bogblog/bookstagram mest skal handle om formidling og ærlige anbefalinger, har jeg ikke kunnet se et formål med at skrive negative anmeldelser, af bøger jeg ikke vil anbefale videre.
Hvis man vil læse negative anmeldelser, kan man følge mig på Goodreads, hvor jeg nævner alt jeg har læst, også de negative. Men livet er for kort til kedelige bøger, så hvis en bog ikke fanger mig efter 100 sider, læser jeg den ofte ikke færdigt.
Nå, men som svar på en bog jeg ikke vil anbefale, og derfor ikke har skrevet om før, kan jeg nævne denne:”Læg verden bag jer”.
Jeg havde store forventninger til Rumaan Alams roman, der ud fra bagsideteksten lød som en thriller, men overraskede mig positivt ved at have et dystopisk tema. Jeg har et svagt punkt for velskrevne dystopier, også selv om jeg der har læst nogle så triste og skræmmende, at jeg aldrig vil genlæse dem – her kan som eksempel nævnes den fremragende “The Road”.

Denne bog har vundet priser og flere steder fået gode anmeldelser, men jeg krummede tæer over det opulente sprog, hele vejen igennem.

Plottet: hvidt ægtepar med to teenagebørn lejer lækkert sommerhus, men få dage inde i ferien, banker husets ejere – et ældre sort ægtepar – på, og fortæller at der er strømnedbrud i hele New York, og de er nødt til også at være der. Al elektronik er nede, der foregår mystiske ting, verden er af uvisse årsager ved at falde sammen, og de to familier er nødt til at kunne finde ud af det sammen. Hvad der er sket bliver aldrig helt klart, og forfatteren snor sig ind og ud af personernes tanker, alvidende, irriterende, postulerende, og krydret med de særeste metaforer.

»Insekterne udenfor blev stille, de var rystede i deres grundvold« står der for eksempel, og den slags sprogbrug fortsætter bogen igennem.

Skulle jeg anmelde denne bog, ville det være 3 stjerner for beskrivelsen af hvordan det føles når verden smuldrer og man ikke ved hvad der sker, men det trækker så meget ned at sproget er som det er, at der er SÅ mange plothuller og usandsynligheder, og at den aldrig rigtigt når i mål.

Så det ender på 2/5 små stjerner, og en ikke-anbefaling ⭐️⭐️

Udgivet: juni 2021

forlag: Politikens forlag

sideantal: 304

Related posts:

Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Agathe” af Anne Cathrine Bomann Anmeldelse: “Højtryk og lavtryk” af Meg Mason
02/7/22

Anmeldelse: “Højtryk og lavtryk” af Meg Mason

Anmeldereksemplar.
Helt fantastisk bog, gribende og med et utroligt levende, morsomt og billedrigt sprog.

Hovedpersonen Martha bliver forladt af sin søde mand, Patrick, efter aktivt at have forsøgt at skubbe ham fra sig i årevis. Hvorfor Martha opfører sig så selvdestruktivt er indviklet: hun har haft en dysfunktionel barndom i en kunstnerfamilie, med en mor der drikker og har psykiske udsving og en far, der forholder sig ret passivt. Som 17 årig “detonerer der en bombe i Marthas hjerne”, og derfra har hun skiftende perioder med angst, depression og en følelse af at være helt ødelagt. Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive romaner, engang boede hun i Paris, men alt har hun ladet sig glide af hænde, og hun er frustreret og fuld af selvhad, der går ud over alle omkring hende. Bortset fra manden Patrick, der er overbærende, trofast og sød – men som hun ikke værdsætter – er hendes nærmeste søsteren Ingrid, der har nok at se til med hele tiden at være gravid og føde drengebørn. Martha står som karakter klart frem, med al sin usikkerhed, fejl og mangler og en vidunderlig tør humor, og man både irriteres over og lider med hende. Det er en varm og vedkommende bog, om søsterkærlighed, familie og psykisk sygdom, og den sidder i en længe efter endt læsning.
Stor, stor anbefaling.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet: januar 2022

Forlag: Politikens forlag

Sideantal: 400 sider

Related posts:

Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Anmeldelse: “Glem mig”, af Alex Schulman
01/17/22

Boganmeldelse:”Agathe” af Anne Cathrine Bomann

Denne fantastisk smukke lille bog er muligvis skyld i at jeg bliver forkølet – begyndte læsningen i mit badekar, og kunne ikke stoppe, selv om vandet blev koldt.
En uengageret og ensom psykiater tæller ned til sin pension, men ved mødet med den deprimerede Agathe får han gradvist lyst til at række ud og involvere sig ægte i andre menneskers liv.
På kun 118 sider gemmer der sig en stor fortælling, i det sprødeste sprog.

“Tiden løb gennem mig, som vand passerer et rustent filter, ingen gider skifte. En blygrå, regnfuld eftermiddag havde jeg uden skyggen af engagement talt med syv patienter og manglede kun en, før jeg kunne gå hjem.”
Min vurdering 5/5, meget store, stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Brændpunkt

Related posts:

Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse: “Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong
12/17/21

Anmeldelse: “Glem mig”, af Alex Schulman

En af forårets store læseoplevelser var Schulmans “Overleverne” – en grum og smukt skrevet roman om en drengs opvækst i en dysfunktionel familie. Dette er bogen bag bogen: forfatterens selvbiografiske fortælling om sin egen opvækst, med en mor der er alkoholiseret. Han skriver fremragende, ærligt og intenst.
Jeg læste den med en klump i halsen og en stor trang til at kunne række ud og trøste både barnet Alex – der elsker sin mor så betingelsesløst og åbent – og den voksne Alex, der stadig er fanget ind i spindet af hemmeligheder, fortielser, og skræk for at der skal ske noget grimt med hans mor.
Moderen, der på læseren virker ondskabsfuld, løgnagtig og manipulerende, formår han at skrive frem med en loyal ømhed og kærlighed, der går lige i hjertet på en som læser. Det er en knugende og intens bog, som man ikke bør snyde sig selv for.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 2021

Related posts:

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon”
11/1/21

Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz

Anmeldereksemplar.
“I det fjerne” er en vild fortælling, fortalt med en lavmælt inderlighed, der får den til at gå lige i hjertet.
Drengen Håkan rejser med sin bror fra Sverige til New York i 1850erne, men inden de når så langt bliver de væk fra hinanden og Håkan havner i San Francisco i stedet.
Håkans eneste fokus er at komme til New York og finde sin bror, men for en fattig, uuddannet dreng der ikke taler sproget, er det uoverskueligt. Det er ikke småting den unge Håkan udsættes for på sin lange rejse. Persongalleriet er en broget flok: guldgravere, dusørjægere, videnskabsmænd, indianere, nybyggere og kvaksalvere, men stærkest står han alligevel selv, den tavse hovedperson, en renfærdig og nøgtern kæmpe, der forstår sig på naturen og på at overleve, men ikke på hvad der rører sig i menneskers sind og gang på gang svigtes eller udsættes for uhyrligheder.
Forfatteren har lånt med løs hånd fra Iliaden og Odysséen, hvilket helt slog benene væk under mig – det er en helt fantastisk kombination, og utroligt elegant udført.
Bogen har siddet i mig lige siden jeg læste den. Den blå himmel, den endeløse prærie, kæmpestore Håkan der slider sig frem gennem landskabet, i sin særprægede pels syet sammen af skind fra mange dyr. En stor, smuk roman, som man bør unde sig selv at læse.
5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
udgivet på Lindhardt og Ringhof, september 2021

Related posts:

Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Boganmeldelse “Min mørke Vanessa” Boganmeldelser, september 2020
10/17/21

Anmeldelse: “Blå toner” af Anne Cathrine Bomann

Anmeldereksemplar.
Anne Cathrine Bomann skriver om sorg på den smukkeste måde, og de indledende kapitler ramte mig lige i hjertet.

I romanen er en forskningsgruppe ved at lægge sidste hånd på at godkende en pille mod dyb sorg. Psykologiprofessor Thorsten Gjeldsted får mistanke om at der er manipuleret med tallene, så bivirkninger er skjult, og får involveret to specialestuderende, Anna og Shadi i en privat undersøgelse. Det krimiagtige-plot, omkring det skruppelløst at tjene penge på sorg, er fint skruet sammen, men bogens største force er de helstøbte personer og de virkeligt rørende beskrivelser af hvordan dyb sorg føles.
Jeg havde passager jeg måtte genlæse flere gange, fordi det virkeligt rørte mig hvor smukt forfatteren beskriver sorgens mange facetter.

Det er en fascinerende, velskrevet og tankevækkende bog, og en stor anbefaling her fra.

5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag:Lindhardt og Ringhof

udgivet: 2021

Related posts:

Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse: “Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong
08/27/21

Boganmeldelse: “Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong

Denne roman er fuldstændigt betagende smukt skrevet.
Romanen er skrevet som en slags brev til hovedpersonens mor, og trækker tråde til familiens traumatisk fortid i Vietnam, med en bedstemor der var prostitueret under Vietnamkrigen og en mor der overlevede napalm-angreb på sin skole.

Vold og traumer, identitet og seksualitet, skønhed og heling.

Sproget er forbilledligt smukt og jeg har sat så mange blyantsstreger under sætninger der gav mig klump i halsen. Det er en bog man læser i små sansemættede bidder, bladrer tilbage og læser passager igen. Det er også en bog der gør ondt helt ind i sjælen at læse. Om fremmedgjorthed og race.

Fortælleren – en ung mand kaldet “Lille hund” – udsættes for racisme og vold hele sin opvækst igennem, og man lider med ham.
Kærlighedsforholdet, til en dreng med en voldelig far og en whitetrash-baggrund, er så modsætningsfyldt ømt og undergangsdømt, at det næsten ikke er til at rumme.
———-
“Hvad var du før du mødte mig?”
“Jeg tror jeg var ved at drukne”
Der var en pause.
“Og hvad er du så nu?” Hviskede han mens han sank.
Jeg tænkte over det et øjeblik. “Nu er jeg vandet”
“Fuck dog af” han daskede mig på armen”og læg dig til at sove, Lille Hund.” Så blev han stille. Så var der hans øjenvipper. Man kunne høre dem tænke.
———
Læs den. Giv dig god tid med den, men læs den.
5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Related posts:

Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld
08/12/21

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber

Anmeldereksemplar, modtaget uopfordret.
Normalt er jeg lidt svær at begejstre med krimier, og undgår dem gerne – men denne her er altså i en helt særlig klasse!
Hold nu OP hvor er den velkomponeret og spændende! Helt eminent ferielæsning.

”Kvæler” er 3. bind af en serie med Martin Juncker og Signe Kristiansen i hovedrollen, men selv om jeg ikke havde læst de foregående, spillede det ingen rolle. De kan sagtens læses selvstændigt – men de to foregående bind står nu øverst på min læseønskeliste.

Hovedpersonerne er levende og dybe – Juncker står midt i en smertefuld skilsmisse og forsøger at skjule for omverdenen at han har kræft, og hans makker Signe Kristiansen har været igennem en voldtægt af en overordnet, som hun også skjuler. Balancen mellem deres private skeletter i skabet, og sagen de arbejder på: en stribe voldtægter og mord på kvinder er godt vægtet. Man forstår hvad det er der får dem til at tænke og handle som de gør, i forbindelse med opklaring af sagen. Der er også mange lag omkring samfund og medier, og det hele hænger sammen på fornemmeste vis.

En meget stor anbefaling, til spændende sensommerlæsning.

5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Politikens forlag d 5/8-2021

Related posts:

Lørdagslæsning: Merete Pryds Helle “Vi kunne alt” Lørdagslæsning: “Florida” af Lauren Groff Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel
07/26/21

Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel

Anmeldereksemplar.

Klaustrofobisk og gribende lille roman. Hovedpersonen, den ældre kvinde Alma, bor alene i sit lille hus, i en sløret verden af døvhed og begyndende demens. Der er noget hun gerne vil skjule for omverdenen, omend hun ikke helt husker hvad det er. En dag ser hun en dreng og en hund foran sit hus, og gradvist åbner hun sine døre op for dem.
Det er et dygtigt greb med en hovedperson der er så forvirret og indelukket i sin døvhed. Som læser bliver man nysgerrig og foruroliget.
Almas momentvise øjeblikke af minder er smukt skrevet. Hendes optagethed af den lille dreng og hans hund er rørende.
Og under det hele ligger der noget der er tungt og dystert.
Ane Riel har en helt unik fortællestemme, og her kommer den til fulde til sin ret. En stor anbefaling her fra.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Lindhardt og Ringhof 2021

Related posts:

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon” Lørdagslæsning – hvad skal man læse for børn i ferien?