02/9/20

Om patvaser – en vinterferieaktivitet

For et års tid siden så jeg at Folkehuset Absalon havde kurser i at lave brystformede vaser. Jeg fik straks en veninde med på at vi da skulle på sådan et kursus sammen, men vi nåede ikke at få plads.

Mine kreative børn mente at vi sagtens kunne lave nogle selv til min veninde, og lige siden har vi produceret et hav af vaser, også sammen med venner, eller til kreative formål som polterabends og værtindegaver. Det er uden tvivl verdens bedste og mest upassende værtindegave!

Jeg spurgte på et tidspunkt en af teenagepigerne om vi ikke skulle tage overskydende vaser med på et loppemarked eller lignende til sommer. Svaret var et opgivende:”Øh nej. At sælge brystformede vaser med sin mor, er ret meget social suicide…”

Så det gør vi åbenbart ikke, men fine er de:

Vi har vinterferie denne uge – jeg har to korte dage på arbejde midt på ugen, men ellers skal vi ikke en skid. Udover at gå en tur i går, lavede vi ikke andet end at stene realityprogrammer – mellempigerne opdagede at der lå gamle sæsoner af Robinson ekspeditionen på en eller anden streamingtjeneste, og selv om jeg troede at jeg hadede den slags tv, er det sært fascinerende. Kan dog ikke sidde og se på det uden at lave andet imens, og da min familie længe har skældt mig ud over altid at sidde med mobil når vi ser fjernsyn, hev jeg ler frem.
Det tiltrak børn, og inden længe var vi tilbage til den gode gamle patvasefabrik, mens vi så på voksne mennesker der tudede og backstabbede hinanden på en øde ø.

Balder fungerer lige så godt som babser, iøvrigt.

Jeg tænkte at I sikkert gerne ville have et vinterferietip om hvordan man laver dem? Det er ret nemt.

Sådan laver du vaser med babser:

Man skal bruge:

– tomme syltetøjsglas

– selvhærdende ler. Fåes fx her
 – en skål med vand

– en kagerulle

– maling

Sådan gør du:

Rul leret tyndt ud og sæt det rundt om syltetøjsglasset. Ikke for tykt. Glat det med vand på fingerspidserne. Brug gerne lang tid på at få det pænt.

Form to nogenlunde store kugler til bryster. De skal gøres fladere oppe i toppen, så de kan sættes fast med vand. De kan være lange, runde, spidse, skæve – alt ser godt ud.
Husk en fladtrykt cirkel som brystvorte, med en lille dut på. Glat sammenføjninger med vand på fingerspidserne.

Lad dem tørre et sted der ikke er for varmt eller koldt – altså ikke oven på en radiator eller ude i kulden. De kan males efter et lille døgns tid. Mal gerne mange lag, det hjælper mod krakeleringer.

God arbejdslyst!

02/24/19

Postkort fra hunden 9 – “orange is the new black and white”

Her et nyt postkort, fra Winston til efterskoleungen, hvor han holder hende orienteret om hvordan hendes værelse har det i hendes fravær.
“Hej S.

Ja, det gik ikke rigtigt med min rockervirksomhed i længden… Både jeg og flere af mine medsammensvorne blev snuppet, og nu afsoner jeg med fodlænke på dit værelse. Sammen med nogle af gutterne. Du får muligvis svært ved at genkende dit værelse igen, for der er kommet tremmer for væggene og blevet sat senge op til os allesammen.

Måske ikke lige den form for indretning du tænkte, da du sagde du snart gerne ville flytte rundt på møblerne, men hey: i det mindste er det anderledes!

Jeg får smuglet hundekiks ind af en hemmelig kontakt, men ellers er det stramt at sidde fængslet. Til gengæld begynder jeg at føle mig som en ny og forbedret hund, og jeg lover at det er sidste gang jeg har sat min pote på den forkerte side af loven.

med angrende hilsener fra Winston, fange nummer 1782.”

01/8/19

Postkort fra hunden 8 – rockerhunden

Her er postkort fra Winston til efterskoleungen, i føljetonen om hvad der sker med ham og hendes værelse, mens hun er væk:

“Hva så, S.

Ja, det gik jo strygende med min virksomhed, og jeg havde flair for at være direktør. Men så skete der forskellige ting og sager, og min sekretær, Jonna, endte med at tage skraldet, og sidder nu i fængsel. Det skal vi ikke bore for meget i…

Jeg har heldigvis fundet en masse nye, gode forretningsforbindelser, og er på en måde stadig en slags direktør: jeg er nu præsident i rockerklubben “MC hunnis”. Du kan nok ikke kende dit værelse når du kommer hjem igen, for vi bruger det til at reparere motorcykler i nu, og der hænger plakater med saftige tæver på alle væggene.

Meget af tiden bruger jeg på at gå rundt i min læderjakke og se hård ud, samtidig med at MC hunnis sidder på al hashhandel på Vestegnen. Sindssygt nemme penge! Jeg er ikke helt god til det med at køre motorcykel selv endnu, men  jeg er ved at lære at tatovere, og som tak for lån af dit værelse, laver jeg gerne en gratis tatovering på dig. Mens du sover. Sådan lidt surprise-agtigt. Måske af et poteaftryk?

Ses.

Winston aka flænsefjæs”

 

 

11/20/18

Postkort fra hunden 7 – forretningshunden

Winston skriver fortsat postkort til efterskoleungen, selv om de ikke bliver sendt til hende (det er åbenbart pinligt at modtage som post, så hun får det som mail).
I sidste uge forsøgte han sig som Mommyblogger, i denne er han forretningshund.

Kære S, min velærværdige forretningspartner.

Ja, det gik jo desværre ikke helt som planlagt med min mommybloggerkarriere. Faktisk slet ikke: mine hvalpe blev tvangsfjernet. Der var simpelthen ikke timer nok i døgnet til at opfylde alle deres grådige behov, og dit værelse flød over med bleer og vasketøj og madrester. Trist, ja, men så har jeg istedet begravet mig i arbejde, og det går rigtigt godt med den del!

Jeg har startet en større virksomhed hvor jeg lejer ting ud. Man kan leje alt, fra dit tøj til en helikopter, så på en måde er du en del af virksomheden, da jeg lejer mange af dine ting ud.

Jeg har flyttet en del rundt på dit værelse, for at få det mere kontoragtigt. Og så har jeg fået en privatsekretær, Jonna. Hun er meget effektiv og forretningsagtig, og god til at dække over at det måske ikke er alt vi laver der er helt inden for lovens rammer.

Hov, ups, det var ikke meningen at afsløre det… men bare rolig, der er styr på det. Du skal slet, slet ikke bekymre dig. Det meste af virksomheden er legit nok, og resten fejer Jonna ind under gulvtæppet.

de bedste hilsner

direktør Winston

10/22/18

Postkort fra hunden 6 – mommyblogger-hunden

Så er der postkort fra Winston igen, der i forrige uge var succesrig modeblogger.
Kære S.

Mit bloggerliv gik strålende, med en strøm af event-invitationer og sponsoreret kluns, men der manglede på en måde noget. Alle de største bloggere har yndige børn, som de kan flashe billeder af på insta, eller skrive indlæg om hvad de skal hedde eller kære ting de siger, og det tænkte jeg at jeg sagtens kunne gøre efter.

Jeg valgte at adoptere et par hvalpe, og glædede mig til at tage billeder af dem, mens de lavede festlige kastaniedyr i deres MarMar tøj i douche farver; spiste pæne candyfloss ved sponsorerede tivolibesøg; eller smed med efterårsblade, på en nuttet måde.

Spoileralert: børn er IKKE så nuttede som de ser ud på billeder! Hvorfor er der aldrig nogen der har sagt det? Jeg kan ikke få de små skiderikker til at sidde pænt på billeder, og selv med de allerbedste filtre, ligner dit værelse stadig et rodet helvede, med plastikcrap og snasket tøj med grimme disneymotiver overalt.

Jeg har fuldstændigt opgivet min bloggerkarriere, for mængderne af numsevaske og vasketøjssortering står i vejen for tiden til at tage søde billeder af dem (hvilket jeg jo så alligevel ikke kan, fordi jeg ikke kan få dem til at tage pænt tøj på eller lege med pænt legetøj i træ, og her hele tiden roder.)

Nå, det bliver et kort postkort her fra denne gang. Jeg har en kogevask over, og mine curlers skal snart ud.

Trætte husmorhilsener Winnie, fra hvalpemor.dk

 

10/1/18

Postkort fra hunden 5 – bloggerhunden

Her er en ny del, i føljetonen af postkort som Winston sender til efterskoleungen:

Hej bloggen!
Mine eksperimenter med min seksualitet havde den sideeffekt at jeg fik en utroligt lækker stil. Folk stoppede mig hele tiden og spurgte hvor jeg havde købt mit tøj, så jeg besluttede mig for at blive fuldtidsblogger.
Her ser du mig i en nederdel fra Gucci (sponsoreret), Ray Ban solbriller (reklamegave), og opturs lækre sko fra skoringen(reklamelink).
Jeg har gravet lidt i dit værelse og installeret en pool, som jeg kan drikke aperol spritz ved, på min bloggerflamingo.
Det er meget hårdt at være blogger, med alle de events jeg skal til, og alle de mails om reklamegaver jeg hele tiden skal svare på.
Jeg har taget lidt på af alle de gratis pindemadder, macarons og champagne, men jeg starter snart et tystys hemmeligt træningsprojekt, og skriver en bog om det. “Fra hvalpefedt, til hundeliv” skal den hedde. Jeg kan ikke løfte sløret for mere, selv om jeg godt ved I er ved at dø af nysgerrighed, men det er altså grunden til at jeg ikke får svaret på alle kommentarer på bloggen for tiden.
Love you guys! kh Winnies blog

09/14/18

Postkort fra hunden del 4 – draghunden

Her er ugens postkort til efterskoleungen, fra hunden, der har overtaget hendes værelse og skifter identitet hver uge:

Hej Zkatter

jeg er zygt ked af rodet med kollektivet på dit værelse. Det fungerede bare zlet ikke i længden. Vi havde husmøder konstant og jeg fortrød det der med at have lavet kollektiv med 15 hunhunde zygt meget – faktisk så meget, at jeg ikke lige tror jeg behøver have kvindeligt zelzkab i mit liv foreløbigt!

Tak fordi du ikke tog al dit makeup med, zkatter, jeg er ved at blive zvedig til at bruge det. Beklager potemærkerne i dine øjenzkygger, men du må lide for min zkønhed!

Jeg har fanget nogle duer og er ved at lave fjerboaer ud af dem på værelzet. Det grizer måzke mere end du synes er fedt, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er min kunzt og jeg føler det!

knuzzzz og kyzzz Winnie “the bitch”

09/5/18

Postkort fra hunden 3: hippie-hunden

Næstyngstebarnet og jeg sender et postkort fra hunden til efterskole-storesøster hver uge. Efter sigende er det “cringe” at modtage, men også lidt sjovt.

Peace til dig, sjælesøster.

Al den skating gjorde damerne så vilde i varmen, at jeg helt mistede fokus. Jeg begyndte at meditere og danse intuitivt for at se om jeg kunne finde meningen med livet, og det fandt jeg: kærlighed.

Vi skal sprede vores kærlighed til os selv; til universet og hinanden! Så selv om jeg godt ved du ikke ville have hunde på værelset, så har du sikkert kærlighed nok til at forstå at jeg har lavet et hundekollektiv på dit værelse. Vi er ved at male et kæmpestort Peace-tegn på din væg, med vores poter dyppet i økologisk kirsebærsaft. Det bliver kosmisk, mand! Vi har også plantet lidt hamp på din altan.

Fri kærlighed! Make love, not war.

peace

Winston Månestråle Kærlighedsmager

08/31/18

Postkort fra onkel, til efterskoleungen

Det er ikke kun hunden der spammer efterskolebarnet med postkort – min fætter, børnenes superonkel, kan også.

Jeg synes tegningen er fin, men digtet udviser i den grad stil og voksenhed, da det høfligt forklarer hvorfor cowboyens kønsdel ikke kan ses på tegningen alligevel.
(at han syntes det var nødvendigt at skrive sin alder i hjørnet, modsiger muligvis den modne tone i digtet noget)

08/24/18

Postkort fra hunden del 2, skaterhunden

I samarbejde med min næstyngste, producerer jeg postkort fra hunden, til mit store efterskolebarn. I sidste uge var han emo, nu har han skiftet identitet igen – og har bygget om på hendes værelse, som han ellers ikke måtte sætte en pote i….
Yo dude!

Det der emo-pis blev lidt for nedtur, men så faldt jeg over dit skateboard. Wow, jeg er swag på det board, du skulle bare vide! Jeg har bygget en gigantisk rampe på dit værelse, som jeg øver backflips og ollies og andre seje tricks på. Du kan se dem på min youtube-kanal, skaterdude (#link in bio)

Jeg siger dig at tøserne er vilde med mine ordentligt syge tricks, men mit primære mål er faktisk bare at imponere naboens kat. Den fører sig frem på sit nye skateboard, det er virkeligt pinligt for den. Den kan seriøst ingen tricks!

Ses, skaterchick!

High five fra Winniedrengen