12/29/20

Anbefalinger af gode brætspil til hjemsendte store børn

Reklamesamarbejde med Hyggeonkel.dk – begejstring over spil er ægte og ubetalt

 


Her i denne nye hjemmeskole-periode, bruger vi brætspil som den hyggelige gulerod. Næsten hver dag hiver vi spil frem efter dagens hjemmeskole/hjemmearbejde, og jeg kan godt gå og glæde mig hele dagen til det. Det er som om fjernsyn/skærmtid meget har mistet sin tiltrækningskraft, nu hvor man sidder og glor tvungent ind i skærme hele dage, og brætspil er meget mere attraktiv underholdning.

Vi har anskaffet nogle flere spil som man kan spille kun to personer, hvilket er smart hvis der er to af børnene der har pause i hjemmeskolen på samme tid. (Jeg skal nok skrive hvilke spil det er i indlægget, hvis i nu står i samme situation.)

For noget tid siden anbefalede jeg ti gode spil, og nu er det tid til en ny anbefalelsesrunde, der forhåbentligt kan inspirere andre spilentusiaster,

Ti gode brætspil til børn og voksne fra 10 år

1. Mit nye yndlingsspil er “Welcome to your perfect home”, som vi fik første version af i julegave. Jeg synes det er latterligt fascinerende, og virkeligt afstressende. Mindstebarnet på 10 er for lille til at forstå det, men alle andre synes det er sjovt, og vi spiller det meget. Det kan sagtens spilles kun to, antallet af spillere er helt lige meget for hvor sjovt det er. Det jeg bedst kan lide, er at det ikke er tur-baseret. Det gælder om at planlægge udformningen af et boligområde, og alle spillere får udleveret et stykke papir hvor der er tre veje aftegnet, med tomme husnumre. Der vendes tre kort, og så kan man selv prioritere om man vil gå efter at tjene points på at sørge for swimmingpools eller parker, eller om man hellere vil gå målrettet efter at være den der først løser de tre opgaver der tilknyttes hvert spil. Alle spillere tegner deres eget træk af på eget papir på samme tid.

Der er også lavet udvidelser til, bl.a. en med sommertema og en med vintertema;  en dommedagsudvidelse, hvor det gælder om at sørge for bunkere nok til alle i tilfælde af katastrofer; og min favorit: zombie-udvidelsen, hvor man optjener points på at sikre sit kvarter bedst muligt. På tide at nogen opfandt dette!

2. “Black stories” er ikke et decideret spil, men en slags leg man kan sidde og lege, fx rundt om bålet en sommeraften eller mens man udfører kedelige pligter. I går spillede de store fx en runde mens de vaskede op. Man læser højt fra et kort, hvor der måske står:”en person ligger død midt på en mark”. Bagefter læser en enkelt person bag på kortet hvad baggrundshistorien er. Resten af spillerne skal så gætte hvad der er sket, ved at spørge ind til det, med spørgsmål der kan besvares med ja og nej. Kan spilles kun to.

3. Klassikere som skak, mølle, dam, yatzy. Vi så “Queens gambit” – en virkeligt god Netflix-serie om en kvindelig skakspiller – i juleferien, og siden har pigerne været bidt af at lære spillet, på et lillebitte rejseskak. Vi har købt dette store sæt, hvor der udover skak i fuld størrelse også er fem andre klassiske spil, hvilket er genialt til når man kun er to personer der vil spille, i en pause.

4. “Stratego” er nemt at lære, og spændende at spille. Man placerer sin fane et hemmeligt sted på brættet, flankeret af nogle bomber, og så sætter man tropper op. Hvert træk går ud på at man med en af sine brikker prikker en af modstanderens brikker på skulderen og spørger om vedkommende har højere rang – højeste rang vinder – og så skal man finde modstanderens fane før ens egen fane findes. Simpelt nok til at selv små børn kan lære det, men sjovere når man bliver stor nok til at kunne lægge en reel taktik. Spilles kun to.

5. “Rummikub” minder om kortspillet rommy, bare med brikker og hvor alle stik på bordet kan omrokeres og genbruges. Det træner matematikfærdigheder, og vi bruger det indimellem som supplement til mindstebarnets hjemme-matematikundervisning. Kan sagtens spilles to, men er lidt sjovere når man er tre eller fire spillere.

6. “Exploding kittens” har været et yndlingsspil i årevis, og vi ejer alle udvidelserne. Superskørt, med crazy tegninger og absurde funktioner på kortene. Kræver noget tid at lære, og børnene skal have en vis forståelse for engelsk, men så er det også underholdende. Kan godt spille to, men er sjovest med 3-4 spillere.

7. “Crokinole” er en sjov sammenblanding af Bob, curling og dart. Man spiller det enten to eller fire. Det er sjovest at være fire. Det gælder om at knipse sine brikker ind mod midten, hvor der gives højeste points, og samtidigt knipse det andet holds brikker væk. Giver sådan en lidt hyggelig bodegastemning at spille, og udløser mange skadefro grin. Kan som sagt spilles kun to.

8. “Den forbudte ø” er et samarbejdsspil, hvor det gælder om at redde så mange skatte som muligt, fra en ø der er ved at synke i havet. Ret smart hvis man har dårlige tabere i familien.

9. “Bang” er et kortspil, hvor man er enten sherif, bandit, lovløs eller vicesherif. Hver har sit mål for at vinde, og hver sin agenda. Underholdende.

10. “Spyfall” har jeg anbefalet før, og gør det gerne igen. Det er voldsomt sjovt, og man kan sige de mest langt ude ting. Der skal bruges mindst tre spillere, gerne flere. En bliver spion, resten får at vide hvor de befinder sig – fx på et kasino eller i hæren, og man skal så afsløre spionen ved at stille snedige spørgsmål og svare på lige præcis den måde der gør at resten ved hvor msn befinder sig, men spionen ikke gætter stedet.

Hvad spiller I for tiden? Hit med gode anbefalinger, vi er totalt åbne for mere inspiration!

11/10/20

Anbefalinger af lidt af hvert, November

Her lidt blandede ting som jeg synes fortjener en anbefaling:

At lave bagedyst med sine børn

Hvis man har store børn, der er nogenlunde velbevandrede i et køkken, er det en fantastisk aktivitet at lave madlavningskonkurrencer: der går mindst en dag med planlægning og indkøb, og endnu en dag med madlavning. Dage hvor de ikke stener skærm og skændes mindre end vanligt – og så kan det endda spises. Whats not to like?

Mine tre teenagere, samt bonusbarnet på 19, brugte en hel weekend på at fortolke Kaj-kager, mens mindstebarnet, Ninjaman og jeg var begejstrede dommere.

Det blev til naturlige kajkager – med mokka og brownie – kajkagebabyer – med vanilje og mazarin – og den blodige fortolkning af Kaj til tandlæge, med ribs og lyserød flødeskum.

Klistermærkeøjne

En af børnene fandt en pose med klistermærkeøjne, og lige siden bliver man jævnligt mødt af stirrende grøntsager, møbler og hundenumser herhjemme.

Hver gang der høres fnisen, ved man at noget nyt har fået øjne, og det er ret sjovt at finde ud af hvad.


 

Børnestavning

Tog et foto af dette skilt på et toilet ved indskolingen. Børnestavning er altså genialt!

 

07/9/20

Anbefalinger af lidt af hvert – juli 2020

Tilfældige anbefalinger af alt muligt, der måske kan bruges til at peppe hjemmeferie lidt op.

Serie på Amazon prime: “little fires everywhere”

Jeg har før anbefalet Celeste Ngs roman “små påsatte brande”, som serien her er baseret på. Serien følger bogen ret tæt, og yder den god ære. Det er en gribende historie, der rejser mange spørgsmål, om raceskel og klasseskel, og hvad der egentlig gør en god mor.

4/5 stjerner til serien, med godt skuespil og et bogforlæg der ikke lades i stikken.

Vulgære desserter og store oplevelser

Hvis det regner og man har sure børn med sig rundt i København, kan det anbefales at muntre dem op med imponerende mængder sukker.

I ti års fødselsdagsgave fik mindstebarnet et besøg på “Unicorns and Rainbows”, studiestræde 16. Det er en lyserød lille kældercafe’, med en stor glimmernhjørning der stikker ud af væggen, og et menukort udelukkende bestående af glimmer-marengs og is. Meget instagramværdigt, og noget der fik et lille lyserødt pigehjerte til at banke hårdt og ivrigt.

Marengs og is var ikke den store kulinariske oplevelse, hvis jeg skal være ærlig. Det var også alt for dyrt. Men caféen var stadig en sjov oplevelse, og noget der gjorde indtryk på målgruppen. 4/5 stjerner for stedet og stemningen, 3/5 for maden.

På Frederiksborggade 50 ligger desserthuset. Her er det omvendt: ikke så hyggeligt, med al for høj musik og en lidt “Joe and the juice”-agtig stemning, men hvis man gider smide 89(!) kroner efter en milkshake med pynt, får man altså også noget der kan huskes! De shakes blev fotograferet hårdt og grundigt, inden pigerne gik ombord i dem og fotos er blevet ivrigt fremvist flere gange siden.

Mine tre yngste delte en lyserød unicorn freak Shake, med candyfloss på toppen og en chokolade bombe med nutella, kage og smarties, og selv om de var tre om to shakes var der så rigeligt tilbage at deres far og jeg heller ikke kunne spise op.

3/5 stjerner for stedet og 4/5 for maden.

 

 

Brætspil – “Hint”

 

Det mest spillede brætspil herhjemme de sidste måneder er “Hint” (adlink), som vi ikke rigtigt kan blive trætte af. Deter et ret simpelt hold-spil, hvor en fra hvert hold på skift skal få sine holdkammerater til at gætte fem ord i samme kategori (fx “julefrokostretter”, “dyr der starter med “k”, “90er film”) ved at mime, sige lyde, forme det med figurer eller fortælle om det. Megasjovt, og med hjælp kan den yngste på ti år også sagtens deltage. Helt vildt stor anbefaling, til teenagefamilier eller voksne!

5/5 stjerner.

04/28/20

Anbefalinger af tv-serier du skal se lige nu, April 2020

En virkeligt god serie, om familieforhold – Amazon prime


Her hvor 75% af børneflokken ikke skal møde tidligt i skole, skrider sengetiderne en smule og det der med at have stuen børnefri om aftenen holder ikke. Da vi derfor ikke se noget der er uhyggeligt eller voldeligt, er det fedt at falde over en virkeligt god serie som de store børn også kan se med på. “This is us” ligger på Amazon prime. Vi har set en halv sæson og er allesammen virkeligt vilde med den – den får også 8,5 på imdb, så vi er ikke de eneste. Første afsnit er skruet rigtigt godt sammen, og hvis jeg siger noget som helst om handlingen i serien ødelægger jeg overraskelsesmomentet, så I må nøjes med et referat om at den handler om søskendeforhold, forældreskab, kærlighed, familiebånd, usikkerhed, utilstrækkelighed og kærlighed, på en måde der er almengyldig og flere steder helt vildt rørende. Jeg har haft en klump i halsen af rørelse over rigtigt mange af afsnittene og kan kun anbefale den. Der er tre sæsoner allerede.

En vild superhelteserie, med korrupte helte. Amazon prime.

“The boys” er det absolut og uden sammenligning allerfedeste jeg nogensinde har set om superhelte. Normalt ser jeg kun den slags med et halvt øje, fordi Ninjaen og ungerne elsker det – men denne her er noget helt, helt andet. På ingen måde for børn: meget blodig og med store mængder sex, men vildt spændende og godt skruet sammen.

I serien er superheltene ikke særligt helteagtige, men gudekompleksramte kæmpeegoer, med reklameaftaler. De syv mest kendte – “the seven” – arbejder for det korrupte firma Vought American og deres kræfter og kendisstatus bliver brugt som taktiske brikker i et større politisk magtspil.

The Boys – en lille enhed bestående af den unge knægt Hughie, den brutale eksstrømer Billy Butcher, den autonome romantiker Frenchie og familiefaderen Milk – har til formål at afsløre superhelteskurkene. Replikker er gode, spændingen er høj, volden er grafisk flot og den er ikke til at slippe. 8,7 på imdb

The outsider – gysende spænding på HBO nordic

Jeg har altid godt kunnet lide Stephen Kings bøger, og synes han er meget mere end gys. Han formår at skrive mennesker på en overbevisende måde, hvilket hæver ham op over alt andet i spændingsgenren. Desværre er stort set alle filmatiseringer af hans bøger noget blodigt bras, og mine forventninger til denne var derfor ikke store. Serien starter med et bestialsk drab på en lille dreng, men er ikke ellers særligt blodig. Det er menneskenes sorg, smerte, had, usikkerhed og sårbarhed der er i fokus, og den formår at holde et højt spændingsniveau, samtidig med at man virkeligt kommer ind under huden på personerne. Den oplagte morder – set blodig, har efterladt sin DNA på liget, er spottet på kameraer – er der noget mysistk ved, og modvilligt lader en sorgramt politimand sig rode ind i en efterforskning sammen med en meget speciel kvinde. Det er mystisk og overnaturligt, men på en eller anden måde får de gode personer det hele til at virke troværdigt. Imdb giver den 7,9

Killing Eve – HBO Nordic


Killing Eve” har jeg vist anbefalet før – voldelig, intens, morsom og helstøbt serie, hvor alle de mest spændende og handlekraftige karakterer er spillet af fantastiske kvinder. I korte træk handler den om efterretningsagenten Eve Polastris jagt på den skruppelløse lejemorderVillanelle, og om deres indbyrdes fascination af hinanden. Helt formidabel!

 

05/1/19

Anbefalinger af lidt af hvert – April 2019

Her lidt blandede ting jeg har fundet fede i April måned, og gerne vil dele. Indeholder adlinks, men er ikke betalt reklame, bare anbefalinger:

Biograffilm: “Dronningen”
Trine Dyrholm spiller rystende godt, i denne fremragende danske film. Anne har et godt liv, med mand og døtre i lækkert hus i skoven, og et job hvor hun hjælper unge piger, der har været udsat for overgreb.

Alligevel forfører hun sin mands unge søn, der kommer for at bo med dem, uden at tænke på konsekvenser.

Simpelthen en utroligt god film – omend meget lige på og barsk!

Shopping: sommerkjoler
Yes: lige om lidt er der lys og sommer, og man kan bære vilde mønstre igen. Jeg har lige gennemrodet udsalgskategorien hos  King louie og Superlove for blomstrede kjoler, og er godt oppe at køre over de her to nye forårskjoler:

Jeg tror man skal være heldig for at finde lige de mønstre stadigvæk, men modellerne laves i andre mønstre også, og sidder begge godt. Den med kirsebær hedder “Cecil” og er lidt casual i faconen, den grønne hedder “cross dress” og er lidt mere festlig i det – ret udringet.

Aktivitet: at lave stop motion film med sine børn

Nana Torp har skrevet den fuldstændigt fantastiske Stopmotion lab, (adlink)der er en virkeligt grundig, sjov og nem guide til hvordan man laver sine egne stopmotion film.

Jeg har simpelthen aldrig læst en gør-det-selv bog der er så gennemarbejdet og inspirerende, og vi har foreløbigt brugt mange, mange timer på at konstruere scener, lave figurer og optage små film selv, ud fra bogen og Nana Torps gode videoklip på youtube (søg på “stopmotion lab” der). Jeg har også lavet forløb i min billedkunstundervisning ud fra bogen, og det var en mindst lige så stor succes der.

Der er noget vildt tilfredsstillende ved at se sine færdige film bagefter, og det med at lægge lydeffekter på er noget så skægt – der er noget for børn i alle aldre, og så er det en mulighed for forældre for at være med i en leg/fælles projekt. 5 store stjerner herfra, både til bogen og til hele konceptet med at lave stopmotion film selv.

Hudpleje: eksem creme’ fra La Roche-Posay

To af mine piger har døjet meget med børneeksem, med blødende knæ og albuebøjninger, og tørre arme og ben, og vi har prøvet stort set alle produkter på markedet. Det hjælper med fedtcreme, men tager det ikke helt. Da jeg blev spurgt om vi ville prøve nogle eksemprodukter fra La Roche-Posay havde jeg ikke de store forventninger – men hold da OP hvor er det effektivt! Nu skal jeg skrive at det er sponsoreret (vi modtog cremer i gave), men jeg skriver altså kun om det fordi det virkeligt er det bedste vi har prøvet: vi vasker dem med den til højre og smører med den anden bagefter, og begge deres eksem er stort set forsvundet – mindre end nogensinde før!

Virkeligt anbefalelsesværdig, til eksembørnehud!
Eksemprodukterne kan iøvrigt købes billigere end andre steder her.

Tv-serie: “the O.A” på Netflix
En ung kvinde, der forsvandt for syv år siden og dengang var blind, dukker pludseligt op igen. Nu kan hun se igen, og har også andre mystiske evner. Hun rekrutterer fem fremmede til en hemmelig mission, og afanit for afsnit fortælles hendes gribende og mystiske historie om hvad hun har været ude for. Ret kringlet, men virkeligt spændende!

03/3/19

Anbefalinger af lidt af hvert, marts 2019

Her et af de der opsamlingsindlæg over ting jeg har syntes var fede den sidste tid, men ikke har haft tid til at skrive reelle indlæg om:

Biograffilm: “Green book”

Jeg har haft et blødt punkt for Viggo Mortensen siden han var Aragorn i Ringenes herre. Den form for lækkerhed har han ikke ramt siden, men han er fandme en god skuespiller, der kan utroligt meget forskelligt!

I “green book” er han den snæversynede, storsnakkende, storspisende, storrygende italienske udsmider, der bliver hyret til at være chauffør for en sort pianist, der skal på turne i de raceopdelte, racistiske sydstater. Gribende, oprørende, rørende og vanvittigt velspillet film. Green book vandt også, velfortjent, en Oscar for bedste film.

Se den!

Bog/film “Crazy rich asians”

(Denne del skal markeres som reklame, da bog er anmeldereksemplar, men det er ikke købt reklame)

Forlaget sendte mig uopfordret første del af trilogien “crazy rich asians”, nemlig bogen “Millionæren fra Singapore”. Jeg havde godt hørt at den var hypet, og at der var lavet en film havde jeg også hørt rygter om, men umiddelbart var det ikke noget jeg havde tænkt mig at beskæftige mig med. Ret hurtigt blev jeg dog opslugt af bogen, der beskriver fuldstændig absurd rigdom, og er utroligt fascinerende. Selve historien er lidt Pretty woman/Askepot/romantisk komedie standard, hvor sød asiatisk/amerikansk pige med ben i næsen, for første gang besøger sin søde kærestes familie i Singapore, og opdager at han har fortiet hvor afsindigt rige de er. Der er intriger og magtkampe, og det hele er underholdende, på “Dollars”-måden.

Helt klart underholdende læsning, hvis man trænger til noget let.

Jeg genfortalte så meget af bogen til mine unger, at de insisterede på at vi så filmen sammen. Filmen hedder bare “Crazy rich asians”, og den er noget mindre detaljeret end bogen, men stadig meget underholdende.

Tv-serie “Better things” på HBO

Tredje sæson af serien “Better things” er lige kommet på HBO, og den har jeg ikke fået set endnu. Glæder mig dog meget, for de første to sæsoner var fremragende!

Pamela Adlon har skrevet serien, og spiller selv hovedrollen som Sam, en fraskilt skuespiller, med tre døtre. En virkeligt velskrevet serie, med en god historie, morsom, rørende, og genkendelig. Meget stor anbefaling!

Brætspil “Dixit”

Vi har spillet brætspillet Dixit (adlink) næsten dagligt, siden vi købte det for en måneds tid siden, og vi har også købt en udvidelse til det. Det findes i flere varianter, og med mange udvidelser med ekstragodt. Det er ret simpelt, men kan varieres meget, og er utroligt sjovt. Kort fortalt går det ud på at man hver får en håndfuld kort med billeder på, og på skift fortæller en historie/et ord/ eller mimer den historie kortet kan fortælle – men lidt pakket ind, for det gælder om at nogen, men ikke alle, gætter kortet. Alle lægger et kort hver, der kan passe til historien, og så skal man gætte fortællerens kort.

Sjovt for både små og store, og vi har ihvertfald fået en lang række virkeligt gode historier ud af det.

12/13/18

Anbefalinger af lidt af hvert, December 2018

Ja, jeg undskylder det lange spring mellem indlæg for tiden, men mit arbejde sluger min overskud for tiden. Vi mangler en kollega på mit arbejde, og for at det hele ikke skal vælte har jeg taget en større del af hans arbejdsopgaver over til mig – flere af dem nogle jeg ikke har nogen som helst erfaring med, så al min fritid går med at sidde og researche og tage noter, for at kunne løfte dem. Det er i orden, og vi har et godt samarbejde omkring det –  men jeg glæder mig seriøst meget til juleferien!

Er ikke i stand til at skrive noget særligt interessant ellers – har virkeligt abstinenser over at komme ud og hænge ud med venner snart, for at kickstarte min hjerne – men her er nogle enkelte anbefalinger af ting jeg har haft optur over de sidste måneder.

Absalon folkehus

Absalon folkehus er en ombygget kirke på Vesterbro, hvor der sker en masse fede ting: babyrytmik, yoga, cafe’, banko, koncerter og en masse mere. Programmet kan ses her.

Jeg har været der et par gange om eftermiddagen da jeg sidste år tog uddannelse, for det er en billig cafe’, med plads til at sidde og skrive opgaver osv, men fællesspisningsaftenerne havde jeg ikke prøvet før nogle kolleger inviterede mkg med en fredag.

Genialt koncept! Alle hverdage er der fællesspisning til ca 50 kroner, men om fredagen er der skruet ekstra op for luksus: 100 kroner for to retter, med efterfølgende liveband. Man sidder ved langborde og henter maden ind på store fade, som man så deler ved sit bord. Vellavet, utroligt lækker, mad, og et hyggeligt koncept. Der skal jeg helt sikkert ind igen! Overvejer allerede om jeg skal holde min fødselsdag der til sommer.

(Eneste lille minus er at øl og vin er så billigt, at man bliver generøs med at give omgange – jeg havde tømmermænd i to dage, da mådehold ikke er mit mellemnavn..)

Bodyflight i airtunnel

Efter at min mand havde været syg, gav pigerne ham en tur i vindtunnel i julegave. Han blev glad, men har ikke rigtigt turdet, fordi han var bange for at skade sit opererede ben eller kæbe. For nogle weekender siden fik de ham alligevel overtalt – de søde mennesker der stod for det var også meget forsikrende om at det ikke var farligt og gavekortet var ved at løbe ud.

Det var en fed oplevelse! Vægtløs, flyvende og med mig og ungerne der klappede begejstret. Han var SÅ glad bagefter, og det er en oplevelse der klart kan anbefales!

Her er et reklamelink til oplevelsen: du glemmer det aldrig, bodyflight. Virkeligt en god gave, til en der er træt af at få sokker!

Netflix serie: “the Kominsky method”

Michael Douglas og Alan Arkin som smågnavne gamle mænd, med aldersblues, og mange fuldstændigt fantastiske replikker. Jeg var helt vild med den!

Nu ved jeg så ikke havd vi skal se. Kan nogen anbefale noget nyt? Vi genser “six feet under” – hvilket er fint, når man er mentalt flad – men trænger til noget andet også.

09/10/18

Månedens anbefalinger, September 2018

(Indeholder reklamelinks, men er ikke sponsoreret eller uærligt.)

Her lidt random anbefalinger af ting jeg har haft optur over den sidste tid.

Serie på HBO: “I’m dying up Here”

Der ligger to sæsoner af serien på HBO Nordic, og vi er halvvejs gennem sæson to – det er altså en virkeligt god serie! Man følger en gruppe hårdtarbejdende stand up komikere i 70’ernes LA, og der er gode gribende historier og personer. Velskrevet og velspillet og værd at bruge sine aftener på!

“Anne fra Grønnebakken – Anne with an e” på Netflix

Jeg har aldrig selv læst bøgerne bag, og har derfor ikke samme romantiske tilgang til dem som jeg ved mange andre har – men denne serie er simpelthen vildt god! Vi har set den alle seks sammen, og har doseret afsnittene til fredags og lørdags hygge, og både børn og voksne er enige om at det er en god serie!

Den er på engelsk, så der skal læses tekster højt, men det generer ikke mig at gøre. Hovedpersonen, Anne, er nævenyttig, selvhøjtidelig og impulsstyret, men man kommer alligevel til at holde af hendes lyse sind og gåpåmod, og historien og karaktererne er gennemarbejdede. Sæson to er endnu bedre end sæson et, er vi enige om.

Den åbner også mange snakke om hvordan det var i gamle dage, og retfærdig harme over hvordan man har behandlet børn.

Rabat på restauranter via “Early bird”

Jeg er nok ret meget lastmover her, men måske er der andre end mig der ikke kender til konceptet: den samme dag som man skal ud at spise, går man ind på earlybird.dk og søger på hvilke restauranter der har ledige borde på det tidspunkt man skal bruge det. Man vælger en restaurant og en menu, og forudbetale, og så får man det hele 30% billigere end normalt. Restauranterne får solgt deres borde, og du sparer – det er da smart! Foreløbigt er det kun i København og Århus, mener jeg. Selv har jeg prøvet at spise på Karma sushi i Kødbyen gennem early bird, og det var absolut fremragende!

Makeup uden parabener, formaldehyd og andet pis
Mine to store piger (13 og 16 år) er begyndt bruge en lille smule makeup, og de to små elsker neglelak, men jeg er ret hysterisk med hvad de må bruge. Gider ikke give dem unødig allergi eller noget.

Nilens jord laver nogle vildt lækre produkter, uden alt muligt pis i, og jeg har foræret begge de store blusheren her, der er verdens mest geniale produkt, som jeg også selv bruger hver eneste dag. Bare en prik på hver kind, og man ser frisk ud. Det er faktisk det produkt i min makeup-kasse jeg allernødigst undværer!

Volume mascara fra Nilens jord er også virkeligt god, og den har jeg ligeledes købt en til hver af pigerne. Så synes de heldigvis, at de ikke behøver bruge mere makeup end det til hverdag. Vi bruger alle fem neglelakker ved festlige lejligheder, og de er ligeledes uden formaldehyd, parfume og parabener, holder godt, og findes i mange fine farver.

Kortspil: “Exploding kittens”
Exploding kittens er det spil vi har spillet suverænt mest denne sommer. Vi kan generelt godt lide at spille spil, men det her er altså ekstrasjovt! Det er tegneren bag bloggen The oatmeal der har opfundet dette mærkelige kortspil, som man kan spille fra ca 8 års alderen, med lidt starthjælp.

09/6/18

Om 12 års fejringer, og gaveideer

Min næstyngste, den tossede tegneserietegner, fylder 12 år her d. 11 September. Vi bliver 16 mennesker (familie) til midddag, på en plain tirsdag hvor jeg skal på arbejde inden; og så har middagens endda tema: USA.

Jeg tror det er ironisk anti-Trump-agtigt ment, men menuen er ihvertfald meget amerikansk: hun har fundet opskrifter på mac’n’cheese, brownies og cornflakes-panerede kyllingefileter i denne kogebog, (Reklamelink) der er en af hendes favoritter, og som hun selv har lavet med fra flere gange. (På et tidspunkt var hun også ude i noget med at lave en mexicansk kage, der skulle have en mur af brownies omkring, men den plan faldt til jorden, SF mangel på mexicanske kageopskrifter)

Denne gang er det mig der skal stå for at lave maden, og jeg synes ikke det lyder som “gæste-mad”. Altså: forstået på den måde, at jeg synes det ikke er så festligt; og der mangler tilbehør og alternativer til de to ting. Men selvfølgelig skal hun da have de ting, jeg ville bare også gerne have lidt ekstra,

Er der nogle af Jer der har gode forslag til amerikaneragtige retter, der er nemme at lave og ikke for dyre, og passer til paneret kylling og mac’n’cheese? Please?

Gaveideer til (skøre) 12 årige:

Hendes far holder fri med hende, og giver hende en tegning, der er et gavekort til hele dagen fra os begge: Fish n’ Chips fra Torvehallerne til frokost; en kage fra Mette Blomsterberg til dessert, og et par nye bukser fra H&M, som hun selv må vælge

Nem tjans, og noget hun helt sikkert bliver glad for!

Jeg har så fået tjansen med at købe gaver fra alle bedsteforældre. Heldigvis er hun altid seriøst sjov at købe gaver til, for hun har mange skæve interesser og bliver virkeligt glad for stort set hvad som helst. Foreløbigt overvejer jeg at købe disse ting til hende, og jeg synes det er så sjove ting at jeg tænker I måske gerne vil se. (Linksene er sådan nogle reklame-nogen, der betyder at jeg får en procentdel hvis i køber gennem dem)

3D doodleren har hun ønsket sig virkeligt længe, men jeg har ikke rigtigt troet på at den virkede rigtigt. Hun prøvede den dog hos en ven forleden, og det virkede fremragende, så jeg er ret sikker på at hun skal have sådan et sæt, nu hun både er god til at tegne og finde på.

Hun har et eller andet med enhjørninger, trods det at hun ellers ikke er den nuttede type, så jeg ved at hun skal have et eller andet enhjørningeagtigt, men har ikke valgt hvad endnu. Bare som ekstragave, nu hvor resten af pengene går til doodleren.

Jeg synes enhjørningebamsen her kombinerer det nuttede med det aggressive – lidt ligesom hende selv.

Men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt hun er ved at være for stor til bamser, og overvejer derfor også nakkepuden og det grædende stearinlys.

Uundværlige ting!

Ellers kunne det være et par gode krea-ting, eller noget lyserødt til værelset, hun får som ekstragave.

02/7/18

Om selvynk, teater og ferielængsel

Årh, men altså: ulempen ved for en gangs skyld at have set et teaterstykke der er værd at anbefale, er at de gode stykker bliver lynhurtigt  udsolgt. Således nyttede det ikke noget at jeg bloggede om hvor overdrevent fantastisk “Tove, Tove, Tove!” (teaterstykket om Tove Ditlevsen) var, da jeg var så heldig at se det først i januar.

I fredags var jeg med min veninde inde og se “Tør aldrig tårer bort uden handsker”; som er baseret på en bogtrilogi vi begge elskede. Stykket var helt vildt godt – meget stærkt og enkelt, og med godt skuespil – og billetterne kostede sølle 85 kroner. Til gengæld er det helt udsolgt nu, men hold øje med om det kommer op igen, det er værd at se!

Eksalterede over egen kulturel formåen, tog vi en hel stribe forfærdelige selfies fra vores pladser på første række – dette af de matchende høje pander var klart det bedste:

Om nogle måneder kommer Maria Gerhardts fantastiske bog “transfervindue” også som teaterstykke, og jeg tror ikke det er helt udsolgt endnu. Prøv selv at se om der skulle være teaterbilletter her, jeg er sikker på det bliver godt, og har selv købt til mig og min højpandede ven.

Nå, men ellers har jeg været syg. Blev hjemme fra arbejde mandag, i en sky af hoste og selvmedlidenhed, og slæbte mig halvsløj på job i går fordi jeg havde vigtige møder.

Der er det med mig, at jo mindre overskud jeg har, jo sværer har jeg ved at sige nej til ting. Hvilket mine unger udnyttede da de smsede og spurgte om de måtte tage venner med hjem til aftensmad, istedet for at besøge venner selv. Jeg havde lidt glemt at Ninjaman arbejder til 20 tirsdag, og at mit dankort er blevet spærret (pga tyveri); så det blev noget af et puslespil at bespise 8 mennesker, når jeg væltede rundt i selvmedlidenhed og kropslig ubehag, og havde regnet med at vi kun var det halve hjemme.

Jeg overlevede. Knebent. Og de fik serveret en mystisk blanding af pasta, couscous, tomatsovs, æbleskiver, gryderet, som var hvad jeg lige kunne finde i skabene.

Nu er der kun tre dage til ferie. Har sjældent glædet mig så meget til noget!