05/23/22

Anmeldelse:”Violeta” af Isabel Allende

Anmeldereksemplar.
Da jeg var cirka 12 år gammel, slog Isabel Allende benene væk under mig med “Åndernes hus”, og lige siden har jeg læst alt hun har skrevet og frydet mig hver gang hun ramte ånden fra den bog. “Violeta” er meget tæt på at være på højde med mesterværket, og var en meget stor fornøjelse at læse.
Den smukke Violeta Del Valle fortæller sin begivenhedsrige livshistorie, der strækker sig gennem 100 års latinamerikansk historie.
Violeta kommer til verden i Chile, i skyggen af den spanske syge, og man følger hende og hendes familie under 1930ernes økonomiske krise, fra rigdom til fattigdom, med kampen om kvinderettigheder og modstand imod diktatur buldrende i kulissen, gennem krig og kærlighed, lykke og ondskab.
Der er mange personer at holde styr på, men den episke fortælling er skrevet sanseligt og levende, og man hænger på.
Bogens første halvdel er klart bedst, hvor den unge Violeta står tydeligst frem, som et selvstændigt og interessant menneske, der vælger sine egne veje. Som bogen skrider frem, mister den en smule af fornemmelsen for sine personer og nogle steder går årene lidt for hurtigt til at man kan mærke sorgen over når fx familiemedlemmer, man ellers har fulgt tæt, dør. Men alt i alt er det en virkeligt underholdende roman, der indeholder alt det der gør Allende forfatterskab så særligt.
Et rigtigt godt bud på årets sommerferielæsning!
Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: hr. Ferdinand

udgivet: April 2022

Sideantal: 320

05/11/22

Anmeldelse: “Brænd alle mine breve” af Alex Schulman

Anmeldereksemplar.
Jeg er kæmpefan af Alex Schulman, og hans måde at skrive både meget nøgternt og meget inderligt på.

Denne skuffer bestemt ikke, den er utroligt gribende.

Alex sætter sig for at finde ud af hvorfor han selv har et problem med vrede, og sammen med en psykolog finder han ud af, at vreden løber gennem Alex’ mors familie, og har ødelagt familiebånd igennem årevis.
Alex’ morfar, den kendte forfatter Sven Stampe, var kendt for at rage uklar med alt og alle: andre forfattere, sin familie, venner, hvem som helst, og Alex går i gang med at undersøge morfaderens liv, gennem bøger, breve og dagbøger.
Her afdækker han en ulykkelig kærlighedstrekant, involverende morforældrene og den, ligeledes kendte forfatter, Olof Lagerkrantz.
Det er simpelthen en voldsomt rørende historie, om magt, jalousi, kærlighed og given afkald, og Schulman beskriver det på en måde, så man næsten er der selv. Den kan ikke anbefales nok, det er en utroligt god kærlighedshistorie, og interessant hvordan det har påvirket så mange mennesker i generationerne efter.
Varm anbefaling og 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Lindhardt og Ringhof

udgivet: 2022

05/6/22

Boganmeldelse:”Tænk ikke på mig” af Vilma Sandnes Johansson

En lysende smuk autofiktiv debut, om at blive voksen, og om at miste.
Vilma er 13 år gammel, da hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft, med prognosen 6-48 måneder at leve i. Mor og datter forsøger at leve et liv, der er så almindeligt så muligt, men det er ikke nemt at vide at man skal miste eller blive mistet,
Teenagelivet, med kærester, eksamener, efterskole, veninder og forældre står i kontrast til den skygge det kaster, at have døden så tæt på.
Vilma skriver levende, klogt og ærligt, og man kan ikke undgå at blive dybt rørt. Det bliver aldrig kliche’fyldt eller melodramatisk, det er bare smukt skrevet.

Man får en følelse af virkeligt at blive inviteret helt ind i sjælen på dette smukke unge menneske, og jeg kan slet ikke anbefale bogen nok.

Læs den selv – og køb den også til en teenager du kender.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Gutkind

04/7/22

Boganmeldelse: “Vittu” af Iben Mondrup

Anmeldereksemplar.
Fortsættelsen til Iben Mondrups “Tabita”, er mindst lige så fantastisk, sørgelig og oprørende, som sin forgænger.
I “Tabita” blev de grønlandske børn, Tabita og Vitus, narret fra deres mor og adopteret af en dansk familie, med fatale konsekvenser.
I Vittu er drengen Vitus endt på et børnehjem i Danmark, fem år gammel, hvor det velstillede ægtepar Stig og Alice adopterer ham.
Stig er meget væk med arbejdet, og Vitus bliver fransktalende Alices lille projekt – hendes chou-chou. Alice er fascineret af drengen, af hans grønlandske baggrund, af de ar på sjælen han bærer med sig, og hendes fascination af ham bliver mere og mere usund. Hun bruger barnet som model i fotokunst, føjer hans trang til at gemme sig bag en ulve-maske og lader ham opføre sig som en hund, nedbryder grænserne mellem hvad der er ham og hvad der er hende, og knytter ham alt for hårdt til sig.
Iben Mondrup skriver som ingen anden, det er klaustrofobisk og åbent, dragende og frastødende, og man læser romanen nærmest som om det er en krimi, hvor offeret ikke bliver myrdet, men pillet fra hinanden og sat sammen og klistret tættere og tættere til sin besatte mor.
Det er en ubehagelig bog, men også en bog man ikke kan lægge fra sig.


Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet: 2022

Forlag: Politikens forlag

Sideantal: 336

04/7/22

Boganmeldelse: “Når mænd forlader mig” af Johanne Bille

Anmeldereksemplar.

En rå og vild roman, om parforhold, overgreb og misten sig selv, skrevet i et intenst levende sprog. Johanne Billes ”Når mænd forlader mig” følger den unge hovedperson Maria, og de forhold hun – mere eller mindre passivt – lader sig opsluge af.
Mændene hun møder og forlades af omtales som arketyper: redaktøren, idealisten, håbet, og det er hjerteskærende, at læse hvordan Maria tilpasser sig, træder tilbage, indordner sig deres forskelligheder, af angsten for at blive forladt. Men når de så alligevel forlader hende, skynder hun sig at lægge mental afstand: “Jeg mister evnen til at se en mand som en mand, når han forlader mig. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, at han er et barn, mens han slår op med mig. Det forklarer ikke de grunde han har til at gå fra mig, men det gør sætningerne mere udholdelige at høre på”
På den måde kan hun holde sig oppe, lægge ting bag sig, og gribe de chancer der kommer.
Dette ændrer sig, da hun udsættes for en voldtægt, der farver alt i hendes liv. Derouten er smertefuld, grim og hjerteskærende.
Virkeligt godt skrevet, og Maria er så levende en hovedperson, at man til fulde forstår hendes måder at agere på. Hvor ondt det end gør…

Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet: januar 2022

Forlag: Politikens forlag

sideantal: 240

02/17/22

Boganmeldelse: “Vindens port” af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Anmeldereksemplar.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har skrevet denne fantastiske historisk roman, der foregår i Andalusien i begyndelsen af 1300-tallet. Den er baseret på virkelige begivenheder.
Bogens fortæller, borgherren Ibrahim Banu Said, er en velreflekteret mand, der gør sit bedste for at være et godt menneske, en god borgherre og en god mand til sine tre hustruer.
Den muslimske verden er førende inden for lægevidenskab, matematik og filosofi, og Riebnitzsky er helt formidabel til at beskrive kultur, vaner og landskaber, så man føler man er der selv. Byen Al-Qalat er åben for handlende og videnskabsmænd af alle religiøse overbevisninger. Men en kristen invasion nærmer sig fra nord, og Ibrahim Banu Said tænker tilbage på andre slag og oplevelser, mens han bekymrer sig om hvorvidt borgen vil kunne holde stand mod en belejring.
Det er en smuk fortælling, spændende, vedrørende og rørende, og helt perfekt læsning til ruskende kolde vinterdage.

Eneste ulempe må være den dybe trang til at rejse til det Andalusien der så malerisk beskrives, og opleve det selv.
Stor anbefaling her fra.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
forlag: Lindhardt og Ringhof

udgivet: 2021

02/7/22

Boganmeldelse: “Læg verden bag jer” af Rumaan Alam

Anmeldereksemplar.
Jeg blev for nyligt spurgt, om jeg aldrig læser bøger jeg ikke kan lide. Det gør jeg, men da jeg tænker at min bogblog/bookstagram mest skal handle om formidling og ærlige anbefalinger, har jeg ikke kunnet se et formål med at skrive negative anmeldelser, af bøger jeg ikke vil anbefale videre.
Hvis man vil læse negative anmeldelser, kan man følge mig på Goodreads, hvor jeg nævner alt jeg har læst, også de negative. Men livet er for kort til kedelige bøger, så hvis en bog ikke fanger mig efter 100 sider, læser jeg den ofte ikke færdigt.
Nå, men som svar på en bog jeg ikke vil anbefale, og derfor ikke har skrevet om før, kan jeg nævne denne:”Læg verden bag jer”.
Jeg havde store forventninger til Rumaan Alams roman, der ud fra bagsideteksten lød som en thriller, men overraskede mig positivt ved at have et dystopisk tema. Jeg har et svagt punkt for velskrevne dystopier, også selv om jeg der har læst nogle så triste og skræmmende, at jeg aldrig vil genlæse dem – her kan som eksempel nævnes den fremragende “The Road”.

Denne bog har vundet priser og flere steder fået gode anmeldelser, men jeg krummede tæer over det opulente sprog, hele vejen igennem.

Plottet: hvidt ægtepar med to teenagebørn lejer lækkert sommerhus, men få dage inde i ferien, banker husets ejere – et ældre sort ægtepar – på, og fortæller at der er strømnedbrud i hele New York, og de er nødt til også at være der. Al elektronik er nede, der foregår mystiske ting, verden er af uvisse årsager ved at falde sammen, og de to familier er nødt til at kunne finde ud af det sammen. Hvad der er sket bliver aldrig helt klart, og forfatteren snor sig ind og ud af personernes tanker, alvidende, irriterende, postulerende, og krydret med de særeste metaforer.

»Insekterne udenfor blev stille, de var rystede i deres grundvold« står der for eksempel, og den slags sprogbrug fortsætter bogen igennem.

Skulle jeg anmelde denne bog, ville det være 3 stjerner for beskrivelsen af hvordan det føles når verden smuldrer og man ikke ved hvad der sker, men det trækker så meget ned at sproget er som det er, at der er SÅ mange plothuller og usandsynligheder, og at den aldrig rigtigt når i mål.

Så det ender på 2/5 små stjerner, og en ikke-anbefaling ⭐️⭐️

Udgivet: juni 2021

forlag: Politikens forlag

sideantal: 304

02/7/22

Anmeldelse: “Højtryk og lavtryk” af Meg Mason

Anmeldereksemplar.
Helt fantastisk bog, gribende og med et utroligt levende, morsomt og billedrigt sprog.

Hovedpersonen Martha bliver forladt af sin søde mand, Patrick, efter aktivt at have forsøgt at skubbe ham fra sig i årevis. Hvorfor Martha opfører sig så selvdestruktivt er indviklet: hun har haft en dysfunktionel barndom i en kunstnerfamilie, med en mor der drikker og har psykiske udsving og en far, der forholder sig ret passivt. Som 17 årig “detonerer der en bombe i Marthas hjerne”, og derfra har hun skiftende perioder med angst, depression og en følelse af at være helt ødelagt. Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive romaner, engang boede hun i Paris, men alt har hun ladet sig glide af hænde, og hun er frustreret og fuld af selvhad, der går ud over alle omkring hende. Bortset fra manden Patrick, der er overbærende, trofast og sød – men som hun ikke værdsætter – er hendes nærmeste søsteren Ingrid, der har nok at se til med hele tiden at være gravid og føde drengebørn. Martha står som karakter klart frem, med al sin usikkerhed, fejl og mangler og en vidunderlig tør humor, og man både irriteres over og lider med hende. Det er en varm og vedkommende bog, om søsterkærlighed, familie og psykisk sygdom, og den sidder i en længe efter endt læsning.
Stor, stor anbefaling.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet: januar 2022

Forlag: Politikens forlag

Sideantal: 400 sider

01/17/22

Boganmeldelse:”Agathe” af Anne Cathrine Bomann

Denne fantastisk smukke lille bog er muligvis skyld i at jeg bliver forkølet – begyndte læsningen i mit badekar, og kunne ikke stoppe, selv om vandet blev koldt.
En uengageret og ensom psykiater tæller ned til sin pension, men ved mødet med den deprimerede Agathe får han gradvist lyst til at række ud og involvere sig ægte i andre menneskers liv.
På kun 118 sider gemmer der sig en stor fortælling, i det sprødeste sprog.

“Tiden løb gennem mig, som vand passerer et rustent filter, ingen gider skifte. En blygrå, regnfuld eftermiddag havde jeg uden skyggen af engagement talt med syv patienter og manglede kun en, før jeg kunne gå hjem.”
Min vurdering 5/5, meget store, stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Brændpunkt

12/17/21

Anmeldelse: “Glem mig”, af Alex Schulman

En af forårets store læseoplevelser var Schulmans “Overleverne” – en grum og smukt skrevet roman om en drengs opvækst i en dysfunktionel familie. Dette er bogen bag bogen: forfatterens selvbiografiske fortælling om sin egen opvækst, med en mor der er alkoholiseret. Han skriver fremragende, ærligt og intenst.
Jeg læste den med en klump i halsen og en stor trang til at kunne række ud og trøste både barnet Alex – der elsker sin mor så betingelsesløst og åbent – og den voksne Alex, der stadig er fanget ind i spindet af hemmeligheder, fortielser, og skræk for at der skal ske noget grimt med hans mor.
Moderen, der på læseren virker ondskabsfuld, løgnagtig og manipulerende, formår han at skrive frem med en loyal ømhed og kærlighed, der går lige i hjertet på en som læser. Det er en knugende og intens bog, som man ikke bør snyde sig selv for.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 2021