Anmeldereksemplar.

Jeg er kæmpestor fan af Sissel Jo Gazan, og hendes måde at skrive på, hvor hun kombinerer videnskab og spænding, på en behændig og virkeligt underholdende måde, og har godt greb om realistiske dialoger og scenarier.
I denne er hovedfokus på et medicinalfirma, der fremstiller en ny slags antidepressiver, hvor bivirkninger og dødsfald grundet medicinen, måske/måske ikke er blevet skjult i undersøgelserne. Det spor er reelt spændende, men drukner desværre lidt i en lidt irrelevant sag, om et barn der forsvinder.

“Uglens øje” er en slags fortsættelse til “Dinosaurens fjer” og “Svalens graf”, og mange af de samme personer går igen. Da det er noget tid siden jeg læste dem, har jeg desværre glemt detaljerne om de personer, der virkede lidt flade, i forhold til de mange bipersoner.
Politimanden Søren fremstår ret tydeligt, men hans ekskone Anna Bella virker karikeret, i al sin akademikerattitude, og har replikker der virker u-Gazansk stive.
Der er mange bipersoner, desværre også lidt for mange, og at der bruges SÅ lang tid på et oprulle hele deres liv, virker som om det tager noget for selve historiens fremdrift og nogle af de mere prominente personer. Det er virkeligt en skam.
Men alt i alt er det en velskrevet og interessant bog, som man læser hurtigt – den når bare ikke helt op på højde med mine meget,meget høje forventninger til den.
Hvis man ikke har læst de to andre, kan jeg varmt anbefale, at man snupper alle tre bøger med på sommerferie, for læst i sammenhæng, tror jeg “Uglens øje” føles mindre ustabil.

min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
Forlag: Politikens forlag

Udgivet: Juni 2022

Sideantal: 366

Related posts:

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber Boganmeldelse: “Billy Summers” af Stephen King Anmeldelse: “Kryb”, af Julie Hastrup

.

Anmeldereksemplar.
Niende bind af Julie Hastrups fremragende krimiserie om Rebekka Holm, er svær at skrive noget om, uden at spoile noget af det virkeligt godt gennemtænkte plot, så eet bliver lidt vagt – med vilje.
Efter en fest for et politisk parti på Ungdomsøen – en lille ø ud for Københavns havn – findes en ung kvinde, Frida, død i en skakt, i gangene under øen.

Frida var på besøg hos sin bedste veninde, Gro, der bor som frivillig på øen, og hverken Gro eller politiefterforsker Rebekka Holm kan slippe tanken om at der er noget helt galt med dødsfaldet, selv om sagen godt kunne ligne selvmord.
De begynder hver for sig at grave i hvad der egentlig er sket med Frida inden hun døde. Hvorfor er Fridas krop fyldt med ar, der ligner de er selvpåførte, hvad har plaget Frida i tiden op til hun døde, og hvem er Diabolus, hvis navn Frida har skåret ind i huden?
Det er et velresearchet og meget væmmeligt plot der foldes ud, og da det begynder at gå op for en hvad der er foregået, ønsker man bare at vedkommende fanges og straffes.

Miljøbeskrivelserne er levende, og der er masser af fylde på personerne og deres baggrundshistorier – både på seriens faste hovedpersoner og de mange bipersoner.

Jeg kan simpelthen så godt lide hvordan Julie Hastrup folder historien ud, bid for bid, så bogen er svær at lægge fra sig, selv om emnet er så modbydeligt og man egentlig ikke vil vide mere.
Alletiders gode spændende strandlæsning i år.

Min vurdering: 5/5 store stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: Maj 2022

Related posts:

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber Boganmeldelse: “Billy Summers” af Stephen King