11/1/21

Boganmeldelse: “I det fjerne”

Anmeldereksemplar.
“I det fjerne” er en vild fortælling, fortalt med en lavmælt inderlighed, der får den til at gå lige i hjertet.
Drengen Håkan rejser med sin bror fra Sverige til New York i 1850erne, men inden de når så langt bliver de væk fra hinanden og Håkan havner i San Francisco i stedet.
Håkans eneste fokus er at komme til New York og finde sin bror, men for en fattig, uuddannet dreng der ikke taler sproget, er det uoverskueligt. Det er ikke småting den unge Håkan udsættes for på sin lange rejse. Persongalleriet er en broget flok: guldgravere, dusørjægere, videnskabsmænd, indianere, nybyggere og kvaksalvere, men stærkest står han alligevel selv, den tavse hovedperson, en renfærdig og nøgtern kæmpe, der forstår sig på naturen og på at overleve, men ikke på hvad der rører sig i menneskers sind og gang på gang svigtes eller udsættes for uhyrligheder.
Forfatteren har lånt med løs hånd fra Iliaden og Odysséen, hvilket helt slog benene væk under mig – det er en helt fantastisk kombination, og utroligt elegant udført.
Bogen har siddet i mig lige siden jeg læste den. Den blå himmel, den endeløse prærie, kæmpestore Håkan der slider sig frem gennem landskabet, i sin særprægede pels syet sammen af skind fra mange dyr. En stor, smuk roman, som man bør unde sig selv at læse.
5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
udgivet på Lindhardt og Ringhof, september 2021

08/27/21

Boganmeldelse: “Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong

Denne roman er fuldstændigt betagende smukt skrevet.
Romanen er skrevet som en slags brev til hovedpersonens mor, og trækker tråde til familiens traumatisk fortid i Vietnam, med en bedstemor der var prostitueret under Vietnamkrigen og en mor der overlevede napalm-angreb på sin skole.

Vold og traumer, identitet og seksualitet, skønhed og heling.

Sproget er forbilledligt smukt og jeg har sat så mange blyantsstreger under sætninger der gav mig klump i halsen. Det er en bog man læser i små sansemættede bidder, bladrer tilbage og læser passager igen. Det er også en bog der gør ondt helt ind i sjælen at læse. Om fremmedgjorthed og race.

Fortælleren – en ung mand kaldet “Lille hund” – udsættes for racisme og vold hele sin opvækst igennem, og man lider med ham.
Kærlighedsforholdet, til en dreng med en voldelig far og en whitetrash-baggrund, er så modsætningsfyldt ømt og undergangsdømt, at det næsten ikke er til at rumme.
———-
“Hvad var du før du mødte mig?”
“Jeg tror jeg var ved at drukne”
Der var en pause.
“Og hvad er du så nu?” Hviskede han mens han sank.
Jeg tænkte over det et øjeblik. “Nu er jeg vandet”
“Fuck dog af” han daskede mig på armen”og læg dig til at sove, Lille Hund.” Så blev han stille. Så var der hans øjenvipper. Man kunne høre dem tænke.
———
Læs den. Giv dig god tid med den, men læs den.
5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

08/12/21

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber

Anmeldereksemplar, modtaget uopfordret.
Normalt er jeg lidt svær at begejstre med krimier, og undgår dem gerne – men denne her er altså i en helt særlig klasse!
Hold nu OP hvor er den velkomponeret og spændende! Helt eminent ferielæsning.

”Kvæler” er 3. bind af en serie med Martin Juncker og Signe Kristiansen i hovedrollen, men selv om jeg ikke havde læst de foregående, spillede det ingen rolle. De kan sagtens læses selvstændigt – men de to foregående bind står nu øverst på min læseønskeliste.

Hovedpersonerne er levende og dybe – Juncker står midt i en smertefuld skilsmisse og forsøger at skjule for omverdenen at han har kræft, og hans makker Signe Kristiansen har været igennem en voldtægt af en overordnet, som hun også skjuler. Balancen mellem deres private skeletter i skabet, og sagen de arbejder på: en stribe voldtægter og mord på kvinder er godt vægtet. Man forstår hvad det er der får dem til at tænke og handle som de gør, i forbindelse med opklaring af sagen. Der er også mange lag omkring samfund og medier, og det hele hænger sammen på fornemmeste vis.

En meget stor anbefaling, til spændende sensommerlæsning.

5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Politikens forlag d 5/8-2021

07/26/21

Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel

Anmeldereksemplar.

Klaustrofobisk og gribende lille roman. Hovedpersonen, den ældre kvinde Alma, bor alene i sit lille hus, i en sløret verden af døvhed og begyndende demens. Der er noget hun gerne vil skjule for omverdenen, omend hun ikke helt husker hvad det er. En dag ser hun en dreng og en hund foran sit hus, og gradvist åbner hun sine døre op for dem.
Det er et dygtigt greb med en hovedperson der er så forvirret og indelukket i sin døvhed. Som læser bliver man nysgerrig og foruroliget.
Almas momentvise øjeblikke af minder er smukt skrevet. Hendes optagethed af den lille dreng og hans hund er rørende.
Og under det hele ligger der noget der er tungt og dystert.
Ane Riel har en helt unik fortællestemme, og her kommer den til fulde til sin ret. En stor anbefaling her fra.
4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Udkommet på Lindhardt og Ringhof 2021

07/24/21

Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld

Denne roman slog helt benene væk under mig.
Hovedpersonen – en unavngiven kvinde på 50 år – har forladt sin mand og teenagebørn og flytter ind hos veninden M, der også er nyskilt. Børnene er teenage-vrantne, indimellem direkte ufølsomme og ondskabsfulde, og hun svinger famlende mellem følelser af sorg, skyld, tab, og nye oplevelser af fællesskab.

Det er poetisk, barskt og lige på kornet, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg kom til at græde over hendes famlen over at genopfinde sig selv. Mesterligt skrevet, indlevende og smuk.

Sætninger som fx den om hendes mand der cykler forbi:”som en fremmed, man ved hvad har i lommerne” og mange andre, er så utroligt præcist skrevet.

En stor anbefaling af en meget intens læseoplevelse.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet på Forlaget Grif i 2021

06/24/21

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag”

Anmeldereksemplar modtaget fra forlag.
En utroligt gribende fortælling, om en livslang kærlighed, på trods, og om adskillelse og savn under anden verdenskrig.
Ved sit barnebarns bryllup i New York genkender Josef en kvinde, som han ikke har set i 60 år, og som han troede var død i Auschwitz – Lenka, den kone han mistede kontakten med i Prag under krigen. I tilbageblik oprulles både Lenka og Josefs liv: deres forelskelse, den kommende krigs skygger, de forfærdelige oplevelser under krigen og de mange års levet liv, med savnet efter hinanden.

Lenkas strabadser i koncentrationslejre er ubærlige, men hendes stærke vilje til at leve, er smukt beskrevet. Det er en smuk kærlighedshistorie, og en historie der er meget svær at slippe.

En stor anbefaling! 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2021

04/6/21

Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman


Svenske Alex Schulmans fiktionsdebut er blevet en international succes på rekordtid, og jeg må sige at jeg forstår det. Jeg havde svært ved at lægge den fra mig, og fik læst både i badekar, venterum, pauser – og mens jeg brændte aftensmaden på.

Bogen skifter mellem et nutidsspor, hvor tre voksne brødre er kørt op til en ødegård, medbringende deres mors aske, som de vil sprede ved stedet – og et datidsspor hvor man følger deres barndoms somre på samme sted.
Det er 20 år siden de sidst har været der, da der skete en voldsom ting, som de aldrig har talt om.
Jeg er vild med beskrivelserne af deres indbyrdes forhold, og de roller man indtager i en søskendeflok. Det er genkendeligt og rørende, med skiftene mellem at være loyale og støtte hinanden, og med den indbyrdes konkurrence om at få forældrenes begrænsede opmærksomhed.

Det er ikke en tryg barndom, de tre drenge har. Straffene for ulydighed er uforudsigelige, der gøres forskel på børnene, forældrenes drikkeri og skænderier fylder og børnene tyr til hver deres strategi for at overleve i det.

Bogens fortæller er Benjamin, den midterste dreng. Selv som voksen higer han forgæves efter moderens opmærksomhed, og tilgivelse for noget de heller aldrig fik talt om.
Der er noget der ikke stemmer ved hele historien. En utryghed, en fornemmelse sf katastrofe, der ligger mellem linjerne. Det er dygtigt skrevet og giver bogen en nærmest krimiagtig følelse, selv om det ikke er det der er i fokus.

Jeg giver bogen 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ og en meget stor anbefaling. Den udkommer i dag på Lindhardt og Ringhof.

04/5/21

Boganmeldelse: Natalia Ginzburg “Familie leksikon”

Anmeldereksemplar.
Natalia Ginzburgs erindringsroman udkom i hjemlandet Italien i 1963, og er netop nyoversat til dansk. Natalias opvækst i Torino under fascismen i 30erne/40’erne, i en antifascistisk, jødisk familie med fire ældre søskende, en kolerisk og stædig far og en letbevægelig mor, burde være spændende læsning.
Sproget er godt, måden hun bruger faste catchfrases til at male tydelige billeder af familiemedlemmerne er forbilledlig, og jeg startede med at være ovenud begejstret.

Forfatterens far, Giuseppe Levi, har mange stålsatte meninger om hvad som helst, og strøer om sig med skældsord og stædighed, og jeg morede mig meget over kontrasten mellem ham og hustruen Lydia, og glædede mig til at historien gik rigtigt i gang, nu hvor personerne var blevet præsenteret.


Men det skete ikke helt: flere bipersoner, blev præsenteret på samme finurlige måde, med et par catchfrases og beskrivelse af et par anekdoter, og sådan blev det ved: en lang række af personer, snak og anekdoter.
Halvvejs gennem bogen måtte jeg tvinge mig selv til at få læst den færdig – trods humor, godt sprog og præcise iagttagelser kedede jeg mig bravt og følte at jeg sad og læste en stak løse skitser til noget der kunne have været en roman. Alt for mange bipersoner, alt for mange samtaler, alt for lidt fremdrift i historien.
Forfatteren ville oprindeligt bare have skrevet et essay om sin familie, og i den form ville materialet her have været fremragende. I romanform synes jeg at alt det geniale drukner og bliver forvirrende og distancerende. Jeg vil gerne læse andet skrevet af samme forfatter, men denne fungerede ikke for mig. 3/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️

03/30/21

Anmeldelse af “Myntes dagbog – venner for altid-agtigt”


Stinestregens serie om Mynte er noget af det bedste min ti årige har læst, og fjerde bind i serien rammer også lige ind i målgruppen.

Åh, hvor er vi altså bare vilde med Mynte, der er sårbar, barnlig, tænksom, kikset og sjov, på en absolut genkendelig måde.

I “venner for altid-agtigt” får Mynte – der i første bind af serien flyttede til Møgby langt ude på landet – besøg af sin gamle bedsteveninde fra Østerbro, Selma. Selma er cool og storbysmart, og de historier hun fortæller om Mynte er ligeledes så smarte, at Myntes nye bedsteveninde, Zosia, slet ikke kan genkende hende.
Samtidig rynker Selma lidt på næsen af alle de kreative, lidt barnlige, ting som Mynte og Zosia laver sammen.

Mynte havde regnet med at de to venner hun holder allermest af, selvfølgelig også vil kunne lide hinanden, men sådan går det ikke. Og de to versioner af hende selv som veninderne forventer, går heller ikke rigtigt i spænd. Det er virkeligt godt og følsomt skrevet, og vi havde mange snakke under læsningen om det med at man opfører sig forskelligt selv i forskellige sammenhæng.

Eneste minus ved Mynte-serien må være at Mynte virker noget yngre end de 13 år hun er. Serien appellerer mere til tweens end teens, og de problematikker der vendes, er der kød nok på uden at der behøver gå helt teenageliv i den. Rygning og vodka kunne sagtens holdes ude af historien, uden at den ville miste noget.

Men det er småting, og serien er stadig det største gavehit til alle piger i 9-12 års alderen, og rammer lige i hjertet med de indsigtsfulde beskrivelser af pigetanker og de fantastiske tegninger.

5/5 store stjerner også til denne bog i serien ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Vi glæder os allerede til næste Mynte-bog!

03/17/21

Boganmeldelse: “Efterhånden mulighed for sol”

Anmeldereksemplar.
“Efterhånden mulighed for sol” af Michael Enggaard er en velskrevet og stemningsmættet roman om to mennesker, der hver især er gået i stå i livet. Som unge var Tom og Julie engageret i at lave radio i Aarhus, og fremtiden tegnede lys og fuld af muligheder. Romanen klipper mellem dengang og nu, hvor Julie bor med sin angste søster og arbejder på en trøstesløs motorvejsrestaurant, og Tom arbejder på en skummel billiardsalon, og savner sin døde far.
Ved et tilfælde kommer de til at skrive sammen og alle de gamle minder kommer op igen.

Bogen skifter mellem nutid og datid, og ses fra både Tom og Julies side. Datidssporet, i 1990’ernes Århus, er virkeligt levende beskrevet, men der er også noget absurd fascinerende over Julies trivielle nutidshverdag, som servitrice på en trist motorvejsrestaurant.

Den kunne godt have tålt at være kortet noget ned – der går enkelte steder lidt tomgang i historien – men persongalleriet er usædvanligt levende og balancen mellem humor og tristesse er god, og gør at man bærer over med det.
En virkeligt god bog!
Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
Udkommet på Politikens forlag Marts 2021