Author Archives: superheltemor

04/11/23

Lidt om virkeligheden – og et farvel og tak til blog

Den skarpe læser, har nok for længst bemærket at bloggen ikke længere opdateres.

Hvis man gerne vil læse boganmeldelser, foregår den del nu på Instagram, under navnet hverdagsbog. Hvis man hellere bare vil følge lidt med i bidder fra mit virkelige liv, er det også på Instagram, hvor jeg hedder hverdag. Det er ikke så personligt mere: superpigerne er blevet store og de sidste år er der sket en del ting der er for private, at udbrede mig alt for meget om – både på mine og deres vegne. Men der er stadig små bidder kurateret hverdagsliv og en hel del om min fladnæsede hund.

Tak til alle jer der har læst med herinde i rigtigt mange år, tak for alle jeres kommentarer, sjove historier, hep og støtte. Det har været en rigtigt fed oplevelse at skrive på den måde, til folk der tager imod det, som I har gjort.

Hvis I savner at læse noget jeg har skrevet, udkommer min debutroman til sommer, og kan forudbestilles nu. Yay!

Det her er et reklamelink til bog og ide og det her er reklamelink til Saxo.

Håber nogle af jer gider læse – og ikke hader den!

kram og solskin til jer

Related posts:

Om at skrive en bog og lidt om ungdomsromaner Om mindre beroligende respons Om nytårsforsætter og mangel på samme Om at sende bøger ud i verden, ro til at skrive og ting at bruge penge på
10/14/22

Anmeldelse: “Midnatsbiblioteket” af Matt Haig

Nora føler hun har truffet alle de forkerte valg i sit liv, og står uden job, kæreste, venner og familie, og fortryder alle de veje der har ført dertil. Da hendes kat dør, beslutter hun sig for selvmord. Istedet for at dø, havner hun i et bibliotek, indeholdende bøger med alle de andre veje hendes liv kunne have taget. Bibliotekaren får hende til at prøve de forskellige liv af, men uanset hvad hun prøver, er der ting der ikke fungerer ved den.
Jeg syntes langt hen ad vejen, at bogen var lidt for “tænkt” filosofisk, men den voksede på mig og var faktisk en rigtigt god læseoplevelse. Tankevækkende, fascinerende, og en bog der blev siddende i mine tanker længe, som en positiv påmindelse om at leve det liv man har.
Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Related posts:

Om en meget mærkelig date Om suspekte ingredienser Om fedtegreven Om fnise-ord
06/24/22

Anmeldelse: “Uglens øje” af Sissel Jo Gazan

Anmeldereksemplar.

Jeg er kæmpestor fan af Sissel Jo Gazan, og hendes måde at skrive på, hvor hun kombinerer videnskab og spænding, på en behændig og virkeligt underholdende måde, og har godt greb om realistiske dialoger og scenarier.
I denne er hovedfokus på et medicinalfirma, der fremstiller en ny slags antidepressiver, hvor bivirkninger og dødsfald grundet medicinen, måske/måske ikke er blevet skjult i undersøgelserne. Det spor er reelt spændende, men drukner desværre lidt i en lidt irrelevant sag, om et barn der forsvinder.

“Uglens øje” er en slags fortsættelse til “Dinosaurens fjer” og “Svalens graf”, og mange af de samme personer går igen. Da det er noget tid siden jeg læste dem, har jeg desværre glemt detaljerne om de personer, der virkede lidt flade, i forhold til de mange bipersoner.
Politimanden Søren fremstår ret tydeligt, men hans ekskone Anna Bella virker karikeret, i al sin akademikerattitude, og har replikker der virker u-Gazansk stive.
Der er mange bipersoner, desværre også lidt for mange, og at der bruges SÅ lang tid på et oprulle hele deres liv, virker som om det tager noget for selve historiens fremdrift og nogle af de mere prominente personer. Det er virkeligt en skam.
Men alt i alt er det en velskrevet og interessant bog, som man læser hurtigt – den når bare ikke helt op på højde med mine meget,meget høje forventninger til den.
Hvis man ikke har læst de to andre, kan jeg varmt anbefale, at man snupper alle tre bøger med på sommerferie, for læst i sammenhæng, tror jeg “Uglens øje” føles mindre ustabil.

min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️
Forlag: Politikens forlag

Udgivet: Juni 2022

Sideantal: 366

Related posts:

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber Boganmeldelse: “Billy Summers” af Stephen King Anmeldelse: “Kryb”, af Julie Hastrup
06/23/22

Anmeldelse: “Kærlighedens år” af Johanne Mygind

En virkelig velskrevet debutroman, om tre generationers kvinder, og kampen for selvstændighed, med de afsavn der nogle gange må tilvælges.
Hovedpersonen, Nanna, er nyskilt mor til tre børn, og arbejder som podcaster/dokumentarist. Hun sætter sig for at undersøge sin mor, Elisabeths, ungdom som frontfigur i rødstrømpebevægelsen, og historiens fokus, skifter mellem Nannas måde at forvalte sin nyfundne frihed og savn efter børn på, og hendes mors og mormors historier.
Jeg er jævnaldrende med bogens Nanna, og følte mig særligt hjemme i beskrivelserne af 1970’ernes opgør med kernefamilien, kollektiver der ikke fungerede, og måden at tænke forældreskab på, hvor børnenes tarv ikke kom før frigørelsesdrømmene. Samtidig bliver jeg også ramt af Nannas måde at leve sit eget liv med børn på, hvor hun kompenserer for sin egen barndom, og lader sine børn fylde meget.
Lidt i skyggen, lidt mindre tydeligt, står mormoderens historie, hvor hun opgiver sin drøm om at blive læge, fordi hun bliver mor. Det er godt fortalt, fint doseret, og generationer og livsvilkår tegnes skarpt op, helt uden at blive kliche’-fyldte.
Begavet, indsigtsfuldt, rørende og rammende. Det er simpelthen en utroligt god bog, der giver megen lyst til refleksion, og jeg glæder mig til at læse det næste Mygind måtte skrive.
Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Forlag: Gads forlag
(Jeg hørte den iøvrigt som lydbog, oplæst af forfatteren, og den fungerede fremragende i det format)

Related posts:

Boganmeldelse:”Værelse bestående af kvinder” af Katrine Grünfeld Boganmeldelse: “Vindens port” af Anne-Cathrine Riebnitzsky Anmeldelse: “Højtryk og lavtryk” af Meg Mason Boganmeldelse: “Når mænd forlader mig” af Johanne Bille
05/23/22

Anmeldelse: “Kryb”, af Julie Hastrup

.

Anmeldereksemplar.
Niende bind af Julie Hastrups fremragende krimiserie om Rebekka Holm, er svær at skrive noget om, uden at spoile noget af det virkeligt godt gennemtænkte plot, så eet bliver lidt vagt – med vilje.
Efter en fest for et politisk parti på Ungdomsøen – en lille ø ud for Københavns havn – findes en ung kvinde, Frida, død i en skakt, i gangene under øen.

Frida var på besøg hos sin bedste veninde, Gro, der bor som frivillig på øen, og hverken Gro eller politiefterforsker Rebekka Holm kan slippe tanken om at der er noget helt galt med dødsfaldet, selv om sagen godt kunne ligne selvmord.
De begynder hver for sig at grave i hvad der egentlig er sket med Frida inden hun døde. Hvorfor er Fridas krop fyldt med ar, der ligner de er selvpåførte, hvad har plaget Frida i tiden op til hun døde, og hvem er Diabolus, hvis navn Frida har skåret ind i huden?
Det er et velresearchet og meget væmmeligt plot der foldes ud, og da det begynder at gå op for en hvad der er foregået, ønsker man bare at vedkommende fanges og straffes.

Miljøbeskrivelserne er levende, og der er masser af fylde på personerne og deres baggrundshistorier – både på seriens faste hovedpersoner og de mange bipersoner.

Jeg kan simpelthen så godt lide hvordan Julie Hastrup folder historien ud, bid for bid, så bogen er svær at lægge fra sig, selv om emnet er så modbydeligt og man egentlig ikke vil vide mere.
Alletiders gode spændende strandlæsning i år.

Min vurdering: 5/5 store stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: Maj 2022

Related posts:

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber Boganmeldelse: “Billy Summers” af Stephen King
05/23/22

Anmeldelse:”Violeta” af Isabel Allende

Anmeldereksemplar.
Da jeg var cirka 12 år gammel, slog Isabel Allende benene væk under mig med “Åndernes hus”, og lige siden har jeg læst alt hun har skrevet og frydet mig hver gang hun ramte ånden fra den bog. “Violeta” er meget tæt på at være på højde med mesterværket, og var en meget stor fornøjelse at læse.
Den smukke Violeta Del Valle fortæller sin begivenhedsrige livshistorie, der strækker sig gennem 100 års latinamerikansk historie.
Violeta kommer til verden i Chile, i skyggen af den spanske syge, og man følger hende og hendes familie under 1930ernes økonomiske krise, fra rigdom til fattigdom, med kampen om kvinderettigheder og modstand imod diktatur buldrende i kulissen, gennem krig og kærlighed, lykke og ondskab.
Der er mange personer at holde styr på, men den episke fortælling er skrevet sanseligt og levende, og man hænger på.
Bogens første halvdel er klart bedst, hvor den unge Violeta står tydeligst frem, som et selvstændigt og interessant menneske, der vælger sine egne veje. Som bogen skrider frem, mister den en smule af fornemmelsen for sine personer og nogle steder går årene lidt for hurtigt til at man kan mærke sorgen over når fx familiemedlemmer, man ellers har fulgt tæt, dør. Men alt i alt er det en virkeligt underholdende roman, der indeholder alt det der gør Allende forfatterskab så særligt.
Et rigtigt godt bud på årets sommerferielæsning!
Min vurdering: 4/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: hr. Ferdinand

udgivet: April 2022

Sideantal: 320

Related posts:

Anmeldelse: “Højtryk og lavtryk” af Meg Mason Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse:”Urværk” af Ane Riel Boganmeldelse: “Når mænd forlader mig” af Johanne Bille
05/11/22

Anmeldelse: “Brænd alle mine breve” af Alex Schulman

Anmeldereksemplar.
Jeg er kæmpefan af Alex Schulman, og hans måde at skrive både meget nøgternt og meget inderligt på.

Denne skuffer bestemt ikke, den er utroligt gribende.

Alex sætter sig for at finde ud af hvorfor han selv har et problem med vrede, og sammen med en psykolog finder han ud af, at vreden løber gennem Alex’ mors familie, og har ødelagt familiebånd igennem årevis.
Alex’ morfar, den kendte forfatter Sven Stampe, var kendt for at rage uklar med alt og alle: andre forfattere, sin familie, venner, hvem som helst, og Alex går i gang med at undersøge morfaderens liv, gennem bøger, breve og dagbøger.
Her afdækker han en ulykkelig kærlighedstrekant, involverende morforældrene og den, ligeledes kendte forfatter, Olof Lagerkrantz.
Det er simpelthen en voldsomt rørende historie, om magt, jalousi, kærlighed og given afkald, og Schulman beskriver det på en måde, så man næsten er der selv. Den kan ikke anbefales nok, det er en utroligt god kærlighedshistorie, og interessant hvordan det har påvirket så mange mennesker i generationerne efter.
Varm anbefaling og 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Lindhardt og Ringhof

udgivet: 2022

Related posts:

Boganmeldelse: “De elskende fra Prag” Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz Anmeldelse: “Glem mig”, af Alex Schulman Boganmeldelse: “Overleverne” af Alex Schulman
05/6/22

Boganmeldelse:”Tænk ikke på mig” af Vilma Sandnes Johansson

En lysende smuk autofiktiv debut, om at blive voksen, og om at miste.
Vilma er 13 år gammel, da hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft, med prognosen 6-48 måneder at leve i. Mor og datter forsøger at leve et liv, der er så almindeligt så muligt, men det er ikke nemt at vide at man skal miste eller blive mistet,
Teenagelivet, med kærester, eksamener, efterskole, veninder og forældre står i kontrast til den skygge det kaster, at have døden så tæt på.
Vilma skriver levende, klogt og ærligt, og man kan ikke undgå at blive dybt rørt. Det bliver aldrig kliche’fyldt eller melodramatisk, det er bare smukt skrevet.

Man får en følelse af virkeligt at blive inviteret helt ind i sjælen på dette smukke unge menneske, og jeg kan slet ikke anbefale bogen nok.

Læs den selv – og køb den også til en teenager du kender.

Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Forlag: Gutkind

Related posts:

Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz Anmeldelse: “Glem mig”, af Alex Schulman Anmeldelse: “Blå toner” af Anne Cathrine Bomann Boganmeldelse: “Læg verden bag jer” af Rumaan Alam
04/17/22

Boganmeldelse: “Billy Summers” af Stephen King

Anmeldereksemplar.

Jeg har elsket Stephen Kings bøger, lige siden jeg var en helt ung teenager, og vil tro jeg har læst størstedelen af de mange, mange bøger den produktive forfatter har skrevet.

I manges øjne er King udelukkende gyser-forfatter, men han er meget mere end det.
Han formår, som de færreste, at give personlighed til selv de mindste bipersoner, og sammen med levende dialoger, gode stemningsbeskrivelser og historier man ikke umiddelbart kan regne ud, får han selv de mest uhyggelige bøger, til at have mange andre lag end bare det at skræmme.

King har med årene bredt sig ud over mange andre genrer end gys, og “Bille Summers” er svær at genrebestemme. Det er spænding, gangsterdrama, socialrealisme, roadtrip, og længslen efter at høre til et sted, der blander sig på kryds og tværs, i en bog der er svær at lægge fra sig.

Man følger den midaldrende lejemorder Billy Summers, der siger ja til at udføre et sidste, utroligt vellønnet job, inden han går på pension. Jobbet kræver at han bosætter sig i en lille by, under dække af at være en forfatter der skriver på en hemmelig roman. Mens han venter på at kunne udføre jobbet begynder han at skrive sine erindringer om en ubarmhjertigt hård barndom, og han bliver venner med folk på vejen. Han får mindre og mindre lyst til at skulle udføre jobbet, han vil hellere blive i dette liv, hvor han føler sig underligt hjemme, men der er skumle typer højere oppe i hierarkiet, og han ved at han ikke har et valg.

Ting går selvfølgelig galt, og Bille flygter ind i en ny identitet, hvor hans liv bliver vendt op og ned, da han pludselig er nødt til at tage sig af den unge kvinde Alice, som han redder, efter en traumatisk hændelse.
Det er en utroligt spændende bog, fyldt med spænding, drama, og med personer man virkeligt gerne vil vide mere om, og der kunne blive en fantastisk tv-serie ud af den.

Mangler man en bog at forsvinde ind i her i forårets mange helligdage, er “Billy Summers” et rigtigt godt bud.

Mine stjerner: 5/5

Forlag: Hr. ferdinand

sideantal: 560 sider

udkommet: 2022

Related posts:

Anmeldelse af “Kvæler” af Janne Pedersen og Kim Faber Lørdagslæsning: “Et andet menneske, et andet liv” Boganmeldelse: “Gileads døtre” af Margaret Atwood Boganmeldelser, september 2020
04/7/22

Boganmeldelse: “Vittu” af Iben Mondrup

Anmeldereksemplar.
Fortsættelsen til Iben Mondrups “Tabita”, er mindst lige så fantastisk, sørgelig og oprørende, som sin forgænger.
I “Tabita” blev de grønlandske børn, Tabita og Vitus, narret fra deres mor og adopteret af en dansk familie, med fatale konsekvenser.
I Vittu er drengen Vitus endt på et børnehjem i Danmark, fem år gammel, hvor det velstillede ægtepar Stig og Alice adopterer ham.
Stig er meget væk med arbejdet, og Vitus bliver fransktalende Alices lille projekt – hendes chou-chou. Alice er fascineret af drengen, af hans grønlandske baggrund, af de ar på sjælen han bærer med sig, og hendes fascination af ham bliver mere og mere usund. Hun bruger barnet som model i fotokunst, føjer hans trang til at gemme sig bag en ulve-maske og lader ham opføre sig som en hund, nedbryder grænserne mellem hvad der er ham og hvad der er hende, og knytter ham alt for hårdt til sig.
Iben Mondrup skriver som ingen anden, det er klaustrofobisk og åbent, dragende og frastødende, og man læser romanen nærmest som om det er en krimi, hvor offeret ikke bliver myrdet, men pillet fra hinanden og sat sammen og klistret tættere og tættere til sin besatte mor.
Det er en ubehagelig bog, men også en bog man ikke kan lægge fra sig.


Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udgivet: 2022

Forlag: Politikens forlag

Sideantal: 336

Related posts:

Boganmeldelse: “Vi er kortvarigt smukke her på jorden” af Ocean Vuong Boganmeldelse: “I det fjerne” af Hernan Diaz Anmeldelse: “Glem mig”, af Alex Schulman Anmeldelse: “Blå toner” af Anne Cathrine Bomann