Bog modtaget som anmeldereksemplar – begejstring ægte, som altid.
Usædvanligt barsk beretning om druk og fattigdom, kærlighed og forfald, i 1980’ernes Skotland.
Shuggie Bain er en lille dreng, der elsker sin smukke mor, Agnes. Agnes forsøger at holde på formerne med makeup, fine manerer og nydeligt tøj, men drikker madpengene op, og efterlader ham alene til de andre børns hårde mobning og kyniske menneskers misbrug.
Agnes deroute er hjerteskærende. Hendes skønhed kunne have været en billet til et lykkeligere liv end der ellers lå i kortene til hende, men en række af dårlige valg får hende til at synke ned i en mudret sump af druk og ydmygelser, som hun kun kortvarigt formår at rejse sig fra.
Hendes to store børn forlader hende så snart de kan, men Shuggie elsker hende med en indædt glød og giver ikke op.
Shuggie er utroligt fint beskrevet, med sin pernitne stil, og interesse for alt hvad der er blødt og feminint. Han stikker ud i den grå, lukkede minearbejderby de flytter til, og de andre børn – der også er udsat for svigt hjemme – slår hårdt ned på alt der er skinnede og anderledes. Man får helt ondt i maven over de simple ting han drømmer om, og ønsker sådan at hans mor kan slippe flasken og give ham den omsorg han mangler.
Forfatterens egen barndom har mindet om Shuggies, og det er tydeligt at læse at den er skrevet af en der har prøvet det hele på egen krop.
En rå og bevægende roman, der helt velfortjent har modtaget en regn af priser. Den minder mig om både “Et lille liv” og film af Ken Loach.
Min vurdering: 5/5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
