Om listige løsninger

Da jeg gik i anden klasse, og løste opgaven:”skriv et digt om vejret”, fik jeg en reprimande af min lærer for udførelsen.

Alle de andre havde skrevet sider fulde af detaljerede beskrivelser af solskin, blomster og skyer – min var begrænset til en enkelt sætning:”udenfor er det dejligt vejr, så hvorfor sidde og digte her?”

Det var ret akavet at opleve sin egen genialitet falde til jorden i en sky af pinlig tavshed, og det er nok derfor at jeg stadig husker det så tydeligt.

Æblet falder ikke langt fra stamme, opdagede jeg forleden hvor min næstyngste fortalte om en engelsk stil, hun netop havde afleveret.

”Den skulle være på mindst 300 ord, men jeg kunne ikke finde på noget, så til sidst skrev jeg, at han faldt over en sten, og sagde:”ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch” – og så ramte jeg præcis 300 ord!” erklærede hun tilfreds “ og min lærer synes sikkert det er sjovt!”

Det tænker jeg også han gør – han har heldigvis meget humor.

Et billede der passer til har jeg ikke – men her er et pladecover jeg fandt i en genbrugsbutik, og har haft det lidt for sjovt over siden. Det vækker SÅ mange spørgsmål: “hvis det her var det bedste foto, hvordan så de kasserede sådan ud?”, “skal han tisse?”, “HAR han tisset?”, “hvor festlig er musikken lavet af en festlig fyr som ham?”, “tænkte han selv:”yes, der var den! Det er præcis det udtryk jeg gerne vil have på min plade!”

Hvad tænker I?

(Visited 630 times, 1 visits today)

6 thoughts on “Om listige løsninger

  1. Jeg er stor fan af Jean-Jacques Goldman, der er stor i Frankrig, men inden han kom dertil havde han i 80erne er 5-plade-kontrakt med pladeselskabet, og havde derfor ikke ubegrænset kunstnerisk frihed. Således coveret på hans tredje album:

    https://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/thumb/5/5e/Positif_%28album%29_cover.jpg/220px-Positif_%28album%29_cover.jpg

    Han har selv udtalt at det er det værste cover i historien af plade-covers. Hans første to albums er i øvrigt uden titel fordi han kaldte dem hhv Démodé og Minoritaire og det syntes pladeselskabet var for negativt – derfor titlen Positif på det tredje, haha (men så til gengæld med et grimt cover, så måske pladeselskabet alligevel fik sidste ord…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *